Al fysisk aktivitet er gavnlig – også selvom man ikke når en halv time hver dag.

Efterlønsmodtagere blandt de danskere der er mest fysisk aktive

Efterlønsmodtagere er blandt de danskere, der er bedst til at leve op til internationale anbefalinger om fysisk aktivitet. Kun helt unge slår efterlønnerne, viser ny stor undersøgelse.

Senest opdateret: fredag 23. marts 2018

De danskere, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, går ikke direkte hjem efter den sidste arbejdsdag for at lægge sig på sofaen.

Tværtimod. Efterlønnerne er blandt de danskere, der bruger allermindst tid på at sidde stille.

Det er vigtigere, at man er fysisk aktiv, end hvordan man er fysisk aktiv.

sundhed.dk

Kun knap hver femte efterlønner lever ikke om til den internationale sundhedsorganisation WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet. Det samme gælder 28 procent af danskere, der er i arbejde.

Førtidspensionister mindst aktive

De helt unge mellem 16 og 24 år er måske ikke så overraskende dem, hvor gruppen af inaktive er mindst.

Den gruppe af danskere, der har flest, der ikke er fysisk aktive er, førtidspensionisterne. Her lever hele 43 procent ikke op til minimumsanbefalingerne.

Det viser en ny stor undersøgelse af danskernes sundhed, som Sundhedsstyrelsen har gennemført blandt over 180.000 danskere.

Fysisk aktive langt oppe i årene

Undersøgelsen viser også, at den højere fysiske aktivitet fortsætter, når man forlader efterlønnen og går på folkepension.

Vigtigt at være aktiv som ældre

  • Når man er ældre, er det fortsat vigtigt at undgå at være fysisk inaktiv.
  • Fysisk inaktivitet forøger risikoen for en dårligere funktionsevne i dagligdagen og dermed evnen til at klare sig selv uden hjælp fra andre. Dette kan få indflydelse på livskvaliteten.
  • En fysisk inaktiv hverdag kan føre til en reduceret muskelmasse og dermed mindre muskelstyrke. Det kan føre til balanceproblemer og øget risiko for at falde.
  • Selv kortere perioder med fysisk inaktivitet i forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse øger risikoen for tab af funktionsevne.

(fra sundhed.dk)

Således er andelen, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger, fortsat lavere hos de 65-74-årige end danskerne i alderen 35-55 år.

Til gengæld er gruppen af inaktive størst, når man når 75 år og derover, viser undersøgelsen.

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet er for voksne over 18 år:

150 minutters intensiv eller moderat fysisk aktivitet om ugen eller mindst 75 minutters hård aktivitet om ugen.

Hvis aktiviteten deles op, skal varigheden være mindst 10 minutter pr. gang.

Bedst for dit helbred

Du skal være fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag. Helst mere. Det er bedst for dit helbred, lyder rådet i Seniorhåndbogen, der udgives af Faglige Seniorer.

Kommer du over de 30 minutter, er det bare ekstra bonuspoint for kroppen.

Du vil opdage, at alt bliver nemmere i dagligdagen, når du dyrker motion.

Seniorhåndbogen

Den fysiske aktivitet kan deles op i eksempelvis 3 gange 10 minutter. Alt tæller med: en gåtur, turen op og ad af trappen, havearbejde, leg med børnebørnene eller petanque og stavgang. Seksuel aktivitet er også god motion.

Her en nogle nemme øvelser, du sagtens kan gå igang med.

Motion må gerne gøre dig lidt forpustet. Så et par gange om ugen er det godt, at du dyrker lidt ekstra motion udover det daglige. Gerne sammen med andre. Det kan være i et motionscenter eller på badmintonbanen.

Du vil opdage, at alt bliver nemmere i dagligdagen, når du dyrker motion. Din appetit og fordøjelse får det også bedre.  Og du sover bedre, fremgår det af Seniorhåndbogen.

Først publiceret: søndag 25. marts 2018
Artiklen er sidst opdateret fredag 23. marts 2018 kl. 15:12