89-årige Majlis er meget svagtseende og har svært ved at høre, når de besøgende har mundbind på og skal sidde på to meters afstand. Privatfoto.

Datter om mors isolation på plejehjem: Jeg frygter for hendes liv

Forårets isolation på plejehjem gjorde Susanne Bahris’ mor fysisk og psykisk syg. Nu frygter datteren, at flere restriktioner kan få alvorlige konsekvenser og i værste fald koste moren livet.

Senest opdateret: lørdag 28. november 2020

De strenge restriktioner i foråret tog hårdt på Susanne Bahris’ 89-årige mor, Majlis. Så hårdt, at hun blev både fysisk og psykisk syg af det.

I over to måneder var hun helt afskåret fra at få besøg og kontakten med beboere og personale på plejehjemmet i Ballerup var minimal.

Familien er meget tæt knyttet, og før corona-pandemien havde Susanne og resten af familien tæt kontakt med Majlis.

Hun udviklede angst og følte, at hun skulle dø.

Susanne Bahris, datter

Men det fik en brat ende. Fra den ene dag til den anden, blev Susannes mor og de andre beboere isoleret på værelserne uden mulighed for at få besøg af hverken pårørende eller medarbejdere.

“Min mor er gammel og ser ikke så godt, men hun er klar i hovedet og kan sagtens følge med i, hvad der foregår omkring hende. Det betyder også, at hun har et stort behov for at være sammen med sin familie, men vi måtte slet ikke besøge hende. Hun følte, at hun var i fængsel”, siger Susanne Bahri.

Udviklede angst

Nu er Susanne bange for, at stigende restriktioner vil slå hendes mor helt ud, for selvom Majlis er kommet sig ovenpå forårets nedlukning, har oplevelsen sat sine spor, og hun er mere skrøbelig end før.

“I foråret gik det meget hurtigt ned ad bakke. Hun var tydeligt svækket, tabte sig og blev til sidst indlagt med lungebetændelse på grund af den stres, isolationen medførte. Men det værste var næsten, hvor psykisk påvirket hun blev. Hun udviklede angst og følte, at hun skulle dø”.

Det tog lang tid for Susannes mor at komme sig igen efter nedlukningen. Først i august begyndte Susanne at se tegn på bedring.

“Mine søstre og jeg fik lov at tage hende med i sommerhus. De tre dage fik vendt den negative udvikling. Det viser meget tydeligt, hvor vigtigt social kontakt er”.

Ingen hjælp til angst

Det er egentlig Susannes søster, der som den eneste har lov at besøge deres mor i øjeblikket. Men indtil videre kan Susanne også få adgang, fordi hun er zoneterapeut og giver Majlis behandlinger.

Men udviklingen af smittetal i Danmark og resten af Europa er bekymrende, for jo mere de stiger, jo mere strammes restriktionerne. Under forårets nedlukning måtte end ikke fysioterapeuter komme ind for at behandle Susannes mor, og sådan kan det meget vel blive igen.

Hvis det sker, er Susanne ikke i tvivl om, at det vil have store psykiske konsekvenser i form af flere angstanfald.

“Det var rigtig slemt i foråret, og hun fik ikke nogen hjælp til sin angst. Når vi spurgte, fik vi at vide, at sådan havde de det alle sammen. Men det hjælper jo ikke min mor noget”.

Nogen at tale med

Indtil videre er ingen smittet med Corona på plejehjemmet, og Susanne er glad for, at der bliver passet på i den henseende. Men hun mener ikke, at det er konsekvenserne værd.

“Der må være andre måder at løse det her på. Som minimum burde min mor da have fået besøg af en psykolog eller en præst, så hun havde nogen at tale med om sin angst”, siger Susanne.

Hun mener ikke, det giver meget mening, at de pårørende ikke må komme på besøg, da både fastansatte og skiftende vikarer lige så vel kan risikere at bringe smitte med sig.

“Vi tager jo gerne mundbind på og spritter hænder og holder afstand. Vi er dem, der er allermest interesseret i at min mor ikke bliver smittet, så selvfølgelig passer vi på”.

Først publiceret: fredag 20. november 2020
Artiklen er sidst opdateret lørdag 28. november 2020 kl. 10:55