Skærpede restriktioner betyder, at vi nu skal holde to meters afstand, forsamles maksimalt fem personer, skrue ned for social kontakt og aflyse aftaler.

Nye restriktioner: Nu må vi maksimalt samles 5 personer og skal holde 2 meters afstand

Nedlukning af Danmark er mere omfattende end i foråret. Frygt for ny britisk mutation af coronavirus, der er meget smitsom. Risikoniveau er hævet til 5 - det højeste niveau. Se restriktioner her.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Der er indført nye og mere omfattende restriktioner, der reelt lukker Danmark. De skrappere restriktioner kommer oveni dem, der allerede blev indført før jul.

Foreløbig gælder de frem til 17. januar, men det er sandsynligt, at de forlænges yderligere.

“Den nuværende nedlukning er mere omfattende end nedlukningen i foråret”, oplyste statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde tirsdag, hvor de strammere restriktioner blev offentliggjort.

Meget smitsom virus

Den britiske virus mutation med navnet B.1.1.7. er op mod 74 procent mere smitsom en den corona-virus, vi hidtil har kendt.

Undersøgelser tyder ikke på, at den er mere/mindre sygdomsfremkaldende eller alvorlig. Den er heller ikke mere modstandsdygtig overfor vaccine.

”Der er flere områder, hvor nedlukningen er skærpet i forhold til foråret. Og så er der nogle områder, hvor restriktionerne ikke er så restriktive, som i foråret”, fortalte Mette Frederiksen.

Statsministeren opfordrer til, at vi mødes med så få personer som muligt og samles maksimalt fem personer, skruer ned for social kontakt og aflyser alle aftaler.

Det er en ny mutation af coronavirusset, der er opstået i England, der får regeringen og myndighederne til at reagere.

Det forventes, at den nye og mere smitsomme variant vil blive den dominerende i Danmark fra midten af februar.

Se færre og hold mere afstand

Forsamlingsloft på 5 personer

De nye restriktioner betyder, at forsamlingsloftet fra onsdag 6. januar sænkes fra 10 til 5 personer. Det gælder foreløbig til og med 17. januar.

Regeringen opfordrer befolkningen til ikke at se andre uden for husstanden i det omfang, det er muligt.

Befolkningen opfordres til ikke at samles flere end fem personer i private hjem, medmindre der bor flere personer i husstanden i forvejen.

Afstand på to meter

Afstandskravet bliver hævet fra en meter til to meter.

Danskerne skal igen vænne sig til at holde to meters afstand til hinanden, som det også skete i en periode sidste år. Det gælder både, når man handler ind i supermarkedet, og når man passerer hinanden på gaden i det offentlige rum.

Maksimalt 10 fra samme hustand

Personer fra samme husstand og nærmeste pårørende er undtaget fra afstandskravet på 2 meter, så længe man ikke er flere end 10 personer til stede.

Slut med at mødes til kultur og sport

Det er ikke længere muligt at være op til 500 siddende personer ved visse arrangementer – herunder ved kulturarrangementer, idrætsarrangementer og konferencer.

Der udover skal udendørs kulturinstitutioner, forlystelsesparker, zoologiske anlæg, akvarier holdes lukket for offentligheden (gældende fra fredag 8. januar 2021).

Mere plads i offentlig transport

Transport- og Boligministeriet opfodrer transportvirksomheder om at begrænse belægningen i den kollektive trafik.

Det betyder, at transportvirksomhederne skal medtage så få passagerer, at passagererne ikke behøver at sidde direkte ved siden af hinanden eller direkte over for andre passagerer.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Krav om pladsbillet

DSB er af Transport- og Boligministeriet blevet bedt om at genindføre pladsbilletkravet i regionaltog hurtigst muligt. DSB vil kommunikere til de rejsende om, hvordan de skal forholde sig i den forbindelse.

På højeste risiko-niveau

Risikoniveauet i de danske myndigheders varslingsberedskab bliver hævet fra niveau 4 til 5 som følge af udviklingen.

Risikoniveau 5 afspejler, at der er en udbredt samfundssmitte, og at sundhedsvæsenet er presset. Ligeledes er der en risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges, skriver Ritzau.

Læs mere om de skærpede restriktioner her

Hvad mener du?

Hvad mener du om de nye restriktioner, der betyder, at vi nu maksimalt må mødes fem personer og skal holde mindst to meters afstand? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

Først publiceret: tirsdag 5. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.