Er man immun, når man har haft corona?

Flere end 170.000 danskere har været smittet med COVID-19.

Henover jul og nytår har tusindvis ligget syge og har måttet undvære smagen af den gode julemad og samværet med de få gæster, der måske var inviteret.

Kan alle de stakler nu trøste sig med, at de da i det mindste er blevet immune over for corona? Formentlig ja, siger professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen.

Og jo hårdere forløb man har haft, jo større er sandsynligheden formentlig for, at man har opnået »længerevarende immunitet«, som egentlig bare betyder, at der går mere tid, før man igen kan blive smittet med corona, fordi immunforsvaret husker sygdommen længere.

Her er det vigtigt at lægge mærke til det lille kedelige ord formentlig.

»Vi går ud fra, at folk er immune, når de har været smittet med corona. Det gør vi på baggrund af, hvad vi ved fra andre infektioner og ud fra de få studier, der er lavet,« siger Jan Pravsgaard Christensen, der forsker i immunforsvaret og immunforsvarets reaktion på infektioner.

»Men af gode grunde har vi jo ikke længerevarende studier, som har undersøgt det,« tilføjer han.

B-celler husker coronavirus

Jan Pravsgaard Christensen bakkes op af professor i infektionsimmunologi ved Aarhus Universitet Trine Mogensen.

Hun forsker i infektionssygdomme, og hvem der er særligt udsat for at blive alvorligt syg af virusinfektioner.

»Den forskning, jeg kender til, viser, at langt de fleste er immune i mindst et halvt år,« siger hun.

Et helt nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science viser, at man er immun i i hvertfald 8 måneder efter COVID-19. Studiet undersøgte blodprøver fra 188 tidligere coronasmittede. 43 af prøverne var fra patienter, som havde været raske i mere end 6 måneder.

Studiet viste også, at de smittede i løbet af seks måneder fik flere hukommelses-B-celler, som er de celler i immunforsvaret, der husker coronavirus og laver antistoffer mod virussen.

Læs mere om Science-studiet i artiklen ‘Nyt studie: Immunitet overfor COVID-19 holder minimum 8 måneder‘.

Et andet, amerikansk studie viser på samme måde, at folk, som har været smittet med COVID-19, havde antistoffer mod det berømte spikeprotein i mere end 6 måneder. Spikeproteinet er det protein, virus bruger til at trænge ind i cellerne.

Studiet undersøgte dog kun 42 smittede, og det har ikke været gennem peer review, hvor andre forskere kvalitetssikrer den videnskabelige artikel. Det er vigtige forbehold.

De to studier flugter godt med anden forskning, for eksempel et andet amerikansk studie som Jan Pravsgaard Christensen har læst.

»Her så de også på hukommelses-B-celler, lige efter folk var blevet raske og efter seks måneder. Konklusionen var, at folk var beskyttet i hvert fald i seks måneder, og ud fra udviklingen i B-celler i den periode kan man formode, at man vil være beskyttet i mindst to år,« siger han.

Den konklusion når forskerne frem til ved at måle blodets indhold af B-celler og ud fra det fremskrive, hvornår man kan formode, at der formentlig ikke længere vil være nok hukommelses-B-celler til, at man stadig er immun.

Et australsk studie af blodprøver fra 25 COVID-19 patienter viste på samme måde, at selv om blodets indhold af antistoffer mod virus ser ud til at falde efter en måned, så bliver hukommelses-B-cellerne ved med at være i blodet i mindst 8 måneder.

Studiet er dog heller ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift endnu og har altså heller ikke været gennem kvalitetssikring. Derfor skal resultaterne læses med forbehold.

Hvis du lå syg med COVID-19 i juleferien eller er syg lige nu, kan det måske være lidt sjovt at tænke på, hvad dit immunforsvar egentlig laver, når du har COVID-19. Du mærker sygdommen ved, at du får feber, hoste, forkølelse, hovedpine eller noget helt femte.

Det er, fordi immunsystemet er i gang med at gøre sit arbejde.

Immunsystemet er et meget komplekst system af forskellige celler, som kommunikerer med hinanden i en meget fint afstemt balance for at sikre den bedst mulige bekæmpelse af sygdom.

B-cellerne skal for eksempel have hjælp fra en bestemt type T-celler for at udvikle sig til gode hukommelsesceller, der husker virus i lang tid og går til angreb, hvis man bliver smittet, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

 

T-celler hjælper…

Især en særlig type hjælpe T-celler er vigtige. De har det mundrette navn CD4-T-celler.

»CD4-T-celler er hjælpe-T-celler. De hjælper B-cellerne med at udvikle sig til to typer af hukommelsesceller,« forklarer professoren.

Den ene gruppe B-celler kan beskrives som vagter, der patruljerer og angriber coronavirussens partikler, hvis de forsøger at trænge ind i blodet.

»De cirkulerer i blodet og begynder at lave antistoffer, når de opdager coronavirus,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Andre vigtige B-celler opholder sig ikke i blodet, men sidder i knoglemarven og laver antistoffer hele tiden.

Hvis B-cellerne i knoglemarven forsvinder, men du stadig har B-cellerne i blodet, så vil du godt kunne blive smittet med corona, men du vil ikke blive syg.

En anden type T-celler, som er vigtige er CD8-T-celler. Eller mere mundret: Dræber-T-celler.

»De kan finde og dræbe kroppens egne celler, som er inficeret med virus, og som derfor har udviklet sig til en virusfabrik, hvor virus konstant formerer sig,« siger Jan Pravsgaard Christensen og opsummerer:

»B-cellerne står for at udrydde den virus, der flyder frit i kroppen. CD8-T-cellerne udrydder virus, som er inde i cellerne.«

I et lille studie med 42 coronasmittede fandt britiske forskere ud af, at alle patienter havde coronaspecifikke CD8- og CD4-T-celler i blodet, efter de var blevet raske.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Immunology. Forskerne har dog ikke undersøgt, hvor længe de vigtige T-celler blev ved med at være der.

Det har en gruppe kinesiske forskere til gengæld. De undersøgte 31 patienter fra Wuhan, som havde været indlagt med COVID-19. Langt de fleste havde både coronaspecifikke CD8- og CD4-T-celler efter ni måneder.

Igen er der dog tale om et lille studie kun med folk, som har været syge nok til at blive indlagt, og studiet er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Eksempler på smitte flere gange

Der findes altså flere studier, som alle peger i samme retning: At langt de fleste vil være immune over for coronavirus, når de har haft COVID-19.

Trine Mogensen har dog hørt om eksempler på unge, som har været smittet, men uden at få symptomer, og som ikke har været immune i ret lang tid.

Jan Pravsgaard Christensen har også set eksempler på folk, som har været smittet to gange, og hvor man er sikker på, at det ikke bare er den første omgang smitte, der er blusset op igen.

Enten, fordi der er gået for lang tid mellem de to positive test, eller fordi man har analyseret (gensekventeret) virus og set, at det var to forskellige infektioner.

Men der findes ingen studier af det.

Begrænsningerne ved studierne er, at de er små, at mange af dem ikke har gennemgået peer review, og at de naturligt nok ikke har kunnet følge folk i flere år.

Fordi forskningen stadig er sparsom og ikke har kunnet følge coronasmittede i mange år, er det ifølge både Jan Pravsgaard Christensen og Trine Mogensen vigtigt, at man følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner, også selv om man har haft COVID-19.

»Men du er med al sandsynlighed immun, og det kan du jo godt på det personlige plan glæde dig over,« siger Trine Mogensen.

Denne artikel stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier: Er man immun, når man har haft corona? (videnskab.dk)

Først publiceret: tirsdag 12. januar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:25