
Jægersoldatens nye thriller
Thomas Rathsack har skrevet endnu en spændende thriller om jægersoldaten Michael Plessner, der er på opgave i Rusland.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Den danske jægersoldat, Thomas Rathsack, har skabt sig en ny karriere som forfatter efter sin tid i specialtropperne i blandt andet Irak og Afghanistan. Et arbejde, som han i øvrigt modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for.

Lige nu er han aktuel med sin femte bog i serien om den tidligere jægersoldat, Michael Plessner, der er i Rusland for at undervise en gruppe rigmænd i overlevelse og for at løse en ganske særlig opgave for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Trækker på egen erfaring
Danske Thomas Rathsack har masser af erfaring at række på i sine spændende bøger, for ud over årene i militæret, så har han også arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan.
Hans egen selvbiografi, “Jæger – i krig med eliten” fra 2009, har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland.
Desuden er Thomas Rathsack kendt af mange for sin medvirken som chefinstruktør i TV 2’s stort anlagte programserie “Korpset – gjort af det rette stof”.
“Kollaps” af Thomas Rathsack udkom 19.marts 2021, og vejledende pris er 250 kroner.
Faglige Seniorer og Politikens Forlag udloddede tre eksemplarer af “Kollaps” i en konkurrence.
Vindere er: Connie Andersen, Nakskov, Søren Vandal, Birkerød, og Ove Steen Pedersen, Viborg.
Først publiceret: tirsdag 16. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:33