Puds og mørtel som en klassisk faldgrube, når du vil gøre det selv.

Rekordmange gør det selv: Her går det typisk galt

Puds, vand, strøm og bærende konstruktioner er nogle af de ting, som spænder ben for mange gør det selv-folks byggeprojekter.

Senest opdateret: onsdag 2. juni 2021

Danskerne bygger til, vedligeholder og bruger penge på boligen som aldrig før under corona-pandemien.

Men bare fordi du kan købe materialerne og har mod på projektet, er det ikke ensbetydende med, at det er en god idé.

“Du kan købe alt i et byggemarked – også det, der kræver professionel autorisation. Det skal man være bevidst om, før man går i gang, siger Henrik Bisp”, der er tømrer, byggesagkyndig og fagekspert hos Videncentret Bolius.

Det basale må du godt

Han nævner et skur eller en overdækket terrasse som eksempel:

Det basale må du lovmæssigt gerne lave selv, hvis du kan.

Men det forudsætter, at du har en god forståelse for konstruktionens dimensioner og materialernes styrke og bæreevne.

“Og allerede der går det galt for nogle, fordi de simpelthen underdimensionerer eller tror, at de bærende stolper kan mere, end de reelt kan”, siger Henrik Bisp.

Så snart der også skal være adgang til vand eller el udendørs, ramler du desuden ind i, at det meste kræver autorisation. Det betyder, at det er ulovligt at lave selv.

“Og det er ærgerligt at stå med et halvfærdigt projekt, hvor man først bagefter finder ud af, at der ikke var trukket strøm. Så skal man til at rive ned og fjerne ting, før fagpersonen kan gøre det færdigt”, siger Henrik Bisp.

Lav en plan

Så tænk projektet igennem fra start til slut, og lav en plan.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad skal projektet bruges til, hvad skal det indeholde, og hvad kræver det?

“Herefter kan man ringe til rette fagperson, som skal indover kloakering, dræn eller strøm, inden man går i gang med det, man selv må og tænker at lave”, siger Henrik Bisp.

Husk også at læse, hvad der reelt står på produkternes brugs- og montagevejledninger, tilføjer Morten K. Mathiasen, der er tømrer og rådgivende bygningsingeniør i virksomheden Morten K. Mathiasen ApS.

“Uanset om det gælder puds, maling eller diverse materialer, så står der, hvordan produktet skal anvendes og til hvad. Følg det slavisk fremfor selv at gætte”, siger han.

Begge fagmænd råder desuden til, at du er realistisk omkring egne evner.

For det er ikke uden grund, at mange fagspecialer kræver års uddannelse og mesterlære.

Klassisk faldgrube

Morten Mathiasen nævner puds og mørtel som en klassisk faldgrube:

“Folk trækker pudsen på, som var det lagkagecreme. Men faktisk skal det kastes på – især det første lag skal virkelig svirpes på for at sidde ordentligt fast”, understreger han.

En sidste faldgrube er, at folk går død i projektet undervejs, fordi de har slået for stort brød op, eller at de mangler den sidste finish på afslutningerne.

Begge med det resultat at projektet fremstår sjusket.

“Og så står folk med et halvfærdigt projekt, som de ikke ved, hvordan de kommer videre med, og som de derfor taber interessen for”, konstaterer Henrik Bisp.

/ritzau fokus/

Først publiceret: lørdag 29. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 2. juni 2021 kl. 13:45