Det er værd at bruge lidt tid på at sikre sit hjem.

5 tips til en indbrudsfri sommer 

Antallet af indbrud blev mere end halveret sidste sommer, men der er stadig langt flere indbrud i Danmark sammenlignet med Sverige og Tyskland.

Senest opdateret: mandag 14. juni 2021

Sommerhuset er booket, kufferten pakket, og huset er igen tomt– og det ved indbrudstyvene!

Det får derfor tyvene til at trække i i arbejdstøjet, når vi snart forlader hjemmet for at tage på sommerferie.

“Vi ved, at sommerferien er en af årets højsæsoner for indbrudstyve, men vi tror og håber på, at denne sommer vil være anderledes, fordi færre måske igen i år rejser på ferie og der derfor vil være mere liv i boligområderne. Mit bedste råd til dem, der skal hjemmefra i ferien, er at tale med sine naboer og få dem til at holde øje, og så tilmelde sig Nabohjælps-appen. Vi kan også selv gøre rigtig meget for at undgå indbrud”, siger Britt Wendelboe hos Bo Trygt, der er en del af TrygFonden og Realdania.

Her er Nabohjælp’s 5 bedste råd, som vil klæde dit hjem på til at være alene hjemme:

1.     Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke spotter dem

2.     Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet

3.     Brug automatisk tænd/sluk til lyset og radio eller tv

4.     Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset

5.     Luk og lås evt. dørene inde i huset, så tyven ikke får overblik udefra

2020 var svært år for indbrudstyve

2020 bød på særdeles vanskelige arbejdsvilkår for indbrudstyve, fordi mange af os arbejdede hjemmefra.

Mens der i 2009 var anmeldt 48.000 indbrud i private hjem, så har Danmarks Statistik registreret 17.430 i 2020. Det er det laveste niveau siden 1970’erne, og det glæder

”Det er en utrolig glædelig udvikling, for vi har ikke set så lave indbrudstal i mere end 40 år. Corona er selvfølgelig en del af forklaringen, men der har været en faldende tendens på antallet af indbrud siden 2009. Men vi ligger stadigvæk på et niveau, der er cirka tre gange så højt som i Sverige og Tyskland,” siger programchefen.

Rabat på forsikringer

Som medlem af Faglige Seniorer samt HK eller en fagforening med Pluskort, kan du få rabat på forsikringer hos forsikringsselskabet ALKA.

Du kan spare 3.000 kroner

Andre medlemmer sparer i gennemsnit 3.000 kroner om året, når de bruger muligheden for rabat og samler forsikringer i ALKA.

Brug muligheden for rabat, så pensionen rækker lidt længere.

Vil du også spare penge på dine forsikringer? Se her hvordan

Først publiceret: torsdag 10. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. juni 2021 kl. 14:57

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.