350 ansøgninger. 3 samtaler. 0 job

Han har masser af kvalifikationer, 37 års erfaring og er ikke bange for at smøge ærmerne op. Alligevel har Kenneth Jørgensen fra Dianalund været ledig i over et år. Et år hvor arbejdsgiverne vel at mærke skriger på arbejdskraft. Men med 55 år i bagagen lader det til, at Kenneth har overskredet sidste salgsdato. Trods 350 ansøgninger har det ikke kastet noget job af sig. Ingen vil tilsyneladende have en medarbejder over 50 år.

– Jeg søger alle de steder, jeg kan komme i tanke om. Jeg startede med at søge indenfor transportområdet, hvor jeg har bred erfaring som sælger af reservedele og tilbehør af lastbiler. Ret hurtigt kunne jeg godt se, at jeg skulle brede mig ud, og jeg har efterhånden søgt alle vegne. Jeg har endda søgt et job ved kassen i Jysk, siger han.

Har prøvet alt

Kenneth har altid fået mange jobtilbud. Senest da han var 48, men det valgte han at takke ned til, for han var glad for sin daværende arbejdsplads. Men under coronaen blev han som mange andre opsagt og pludselig var telefonen stille.

– Inden jeg blev 50 fik jeg masser af jobtilbud, men så snart jeg fyldte 50 år fik jeg ikke eneste henvendelse. Jeg havde aldrig forestillet mig, at den dør pludselig ville blive lukket og låst. Jeg føler, jeg står udenfor og banker på, men der er ingen, der åbner.

Kenneth har ellers prøvet alt. Han har brugt sit netværk, banket på døre, søgt uopfordret og på stillingsopslag. Han er aktiv på LinkedIn og har haft flere jobsøgningscoaches til at sikre, at han gjorde alt rigtigt. Alligevel er der intet, der virker.

– Jeg har kun været til tre jobsamtaler, siden jeg blev ledig. Hver gang er det gået godt og de har rost min ansøgning. Men hver gang har de alligevel ansat en yngre model.

Sorteret fra på alderen

Kenneth mener selv, at han bliver sorteret fra længe før, nogen overhovedet åbner hans ansøgning. Mange virksomheder benytter nemlig automatiske hr-systemer, hvor man som ansøger skal angive sin alder.

– Hvis der sidder en leder i den anden ende, som kun vælger at se ansøgninger fra folk under 50 år, så er der jo aldrig nogen, der får min ansøgning at se. Så kan jeg have nok så mange kvalifikationer, men de vil aldrig bringe mig i betragtning. Det er en kæmpe fejl, for man går glip af nogle utroligt kompetente medarbejder, siger han.

Han mener, at virksomhederne helt bevidst går efter yngre medarbejdere. De er nemlig billigere.

– Det er frustrerende at høre på, at erhvervslivet vil importere arbejdskraft, fordi de mangler hænder. For de er fulde af løgn. De mangler ikke arbejdskraft, de mangler billig arbejdskraft. Det handler om at de vil presse vores lønninger. De har da masser af muligheder for at få billig arbejdskraft fra Spanien og Portogal, men det er jo ikke billige nok, når man kan få en rumæner for 25 kroner i timen. Jeg synes, de opfører sig virelig uartigt over for os ledige i Danmark og det er på tide, de begynder at tage et ansvar. 

Længe til pension

– Med den stigende pensionsalder er det stort problem, at man bliver sorteret fra, når man kommer over 50. Hvert år falder 5000 danskere ud af dagpengesystemet, og de må jo så leve af pensionsopsparinger og mursten. Det er da et samfundsproblem, at man gør folk fattigere og fattigere, for det øger uligheden, siger Kenneth.

Han kan selv gå på pension når han er 69 år, og selvom han har lidt på kistebunden, rækker det på ingen måde til 14 år udenfor arbejdsmarkedet. Kontanthjælp kan han ikke få på grund af den gensidige forsørgerpligt, så når dagpengene udløber, aner han ikke, hvad han skal leve af.

– Jeg har værdier i form af en andelsbolig og en bil, men jeg kan jo hverken spise mursten eller bildæk.

Han er også bekymret for, hvordan han skal klare sig økonomisk, når han engang rammer pensionsalderen, hvis han er nødt til at bruge sin pensionsopsparing nu.

– Det er dyrt at leve in Danmark, og det er altså ikke let at klare sig på en folkepension. Det er da ikke sjovt at se sine opsparede midler forsvinde og jeg har ikke lyst til at ende som fattig pensionist. Jeg vil selvfølgelig blive ved med at søge arbejde, for jeg har stadig masser at byde på, men lige nu virker det godt nok håbløst.

Politikerne og fagbevægelsen må stille krav

Kenneth, der ellers støtter den danske fagbevægelse, savner mere solidaritet mellem fagene, for han mener at en samlet fagbevægelse bør kunne lægge tilstrækkeligt pres på arbejdsgiverne.

– Desværre er det lidt småt med solidariteten efterhånden. Det har vi jo lige set med sygeplejerskerne. Det er ikke meget støtte, de har fået fra de andre organisationer, siger han.

Mest af alt ønsker han dog, at politikerne kommer folk over 50 til hjælp. Derfor har han skrevet til beskæftigelsesminister Peter Hummelgard (S) tre gange for at gøre opmærksom på problemet med aldersdiskrimination. For når erhvervslivet ikke vil tage ansvaret, må politikerne få dem til det.

– Jeg synes, han har lyttet og tager sig af det. Så jeg føler egentligt, at der er opbakning til os på 50+ fra regeringen. Men det ændrer jo bare ikke på problematikken, siger Kenneth.

Han er dog jeg glad for at politikerne er begyndt at bede erhvervslivet ansætte seniorerne og tage et ansvar, men han savner at se det på lovgivningen

– Politikerne skal ikke give tilladelse til at importere arbejdskraft udenfor EU. De skal forlange, at erhvervslivet tager ansvar for andre end deres aktionærer og bestyrelser. Det her er jo et samfundsproblem.

Først publiceret: torsdag 23. september 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 1. oktober 2021 kl. 21:44