Mundbindet skal på, når du skal på besøg på plejehjem. Reglen gælder fra denne uge.

Besøg på plejehjem? På med mundbindet

I forvejen skal du vise coronapas, hvis du vil besøge dine kære på plejehjem. Nu er det også på med mundbindet.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Nu er det også på med mundbindet, når du skal på besøg på plejehjemmet. Kravet kommer til at gælde fra denne uge, oplyser Social- og Ældreministeriet.

Det er den stigende smitte og den nye coronavariant Omikron, der får ministeriet til at anbefale kravet.

I forvejen skal der vises coronapas.

Kravet om mundbind – eller visir – vil gælde for personer over 12 år, herunder besøgende og ansatte, på sociale tilbud og plejehjem, på arealer hvortil offentligheden har adgang.

“Smitten går desværre den forkerte vej lige nu, og situationen er alvorlig for dem, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19. De ældre borgere på vores plejehjem er blandt de allermest sårbare og udsatte, når det kommer til coronavirus. og derfor er det så vigtigt, at vi skærmer dem mod at blive smittet. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter ind for at holde smitten ud af plejehjemmene og tilsvarende på de sociale tilbud, hvor der er sårbare beboere og brugere i særlig særlig høj risiko,” siger social- og ældreminister Astrid Krag.

Kravet vil blive indført efter indstilling fra Epidemikommissionen og forventes at træde i kraft fra i denne uge.

Hvad mener du?

Er det OK, at der – udover coronapas – skal bruges mundbind ved besøg på plejehjem? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side

Følg historien i nyhedsbrevet

Du kan følge historien i Faglige Seniorers nyhedsbrev, der udkommer hver onsdag morgen. Nyhedsbrevet er gratis.

Tilmeld dig her. Du er samtidig med i konkurrencen om brunch for to.

Først publiceret: mandag 6. december 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.