Beskæftigelsesminister Peter Hummegaard håber, at Folketingets partier vil gå med til at hastebehandle lov, så den ekstra ældrecheck kan blive udbetalt i september.

Stop for modregning af løn kommer 130.000 til gode

1. januar 2023 skal det være slut med modregning af din og din ægtefælles løn i folkepension, seniorpension og førtidspension. Lovforslag er fremsat.

Senest opdateret: torsdag 22. september 2022

Til næste år forventes det, at omkring 130.000 pensionister vil undgå at blive straffet økonomisk, fordi deres ægtefælle eller de selv har et job.

Det er resultatet af et forlig, regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne i januar.

Formålet er at give flere hænder på arbejdsmarkedet.

“Jeg er rigtig glad for, at vi får afskaffet modregningen i ægtefælle og samlevers arbejdsindkomst. Det giver rigtig god mening at få den fjernet – især i en tid med mangel på arbejdskraft. Nu bliver der et endnu større incitament til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Lovforslag fremsat

Regeringen har fremsat et lovforslag den 7. marts om at afskaffe modregningsreglerne for arbejdsindtægter. Lovforslaget har høringsfrist den 21. marts.

Tiltagene forventes at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

”Modregningen skal væk så hurtigt som muligt. Og det er sund fornuft, at man ikke straffes økonomisk for, at ens ægtefælle eller en selv tager en ekstra tørn. Vi mangler hænder på arbejdsmarkedet, og det giver større frihed for mange seniorer i hele Danmark til fortsat at bidrage på arbejdsmarkedet.”

Se her, hvor mange det gavner i din kommune 

Stop for modregning af løn i folkepensionen

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når folkepensionsalderen, vil din løn fra næste år ikke blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget.

Det vil komme 50.000 pensionister til gode.

Stop for ægtefællemodregning

Fremover kan partnere til folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister arbejde, uden at deres løn bliver modregnet i deres ægtefælles eller samlevers pension.

Det vil komme cirka 100.000 folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister til gode. Når der tages højde for overlap i persongruppen, skønnes det, at i alt cirka 130.000 pensionister bliver bedre stillet med forslagene.

Der vil heller ikke ske modregning hos pensionisten, hvis partneren får udbetalt efterløn, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

Om forliget

Forliget er indgået af regeringen, SF, DF, Radikale og Kristendemokraterne, som altså er enige og udgør et flertal i Folketinget.

Loven om stop for modregning af ægtefælles indtægt er vedtaget 7. juni 2022.

Lovforslaget om stop for modregning af egen indtægt er endnu ikke fremsat. Det forventes at ske efter sommerferien.

Følg med i vores gratis nyhedsbrev, når forliget skal blive til lov, og reglerne skal beskrives nærmere. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her

 

Først publiceret: fredag 4. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret torsdag 22. september 2022 kl. 10:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.