Kommissionen foreslår, at pensionsalderen i 2045 bliver 70,5 år i stedet for 71 år, og at den i 2100 er 74 år i stedet for 77 år.

Kommission vil lade pensionsalder stige langsommere

Ved at lade pensionsalderen stige langsommere skal der skabes mere lige vilkår mellem yngre og ældre grupper.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Pensionskommissionen anbefaler, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere end planlagt. Det vil sige, at den ikke slavisk skal følge den stigende levealder.

Det fremgår af kommissionens rapport, som onsdag formiddag bliver præsenteret på et pressemøde.

Konkret foreslår Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, som er kommissionens rigtige navn, at folkepensionsalderen stiger omkring halvt så meget, som det lige nu er ventet.

Det vil blandt andet betyde, at pensionsalderen i 2045 bliver 70,5 år i stedet for 71 år, og at den i 2100 er 74 år i stedet for 77 år. I dag er pensionsalderen 67 år.

Udfordret af længere levetid

Formålet med anbefalingen er at bidrage til mere lige pensionsvilkår på tværs af yngre og ældre grupper af samfundet. Men også at der er “en fornuftig sammenhæng mellem levetid og pensionsalder”.

Pensionskommissionen

Pensionskommissionen - hvis rette navn er Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning - havde tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard som formand.

Ud over formanden har kommissionen bestået af fire personer med bredt sammensatte kompetencer på pensionsområdet. Det drejer sig om:

  • Laila Mortensen, formand i Forsikring & Pension samt adm. direktør i Industriens Pension
  • Dorrit Vanglo, adm. direktør LD Fonde
  • Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, prof. i økonomi ved Københavns Universitet
  • Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Desuden har en følgegruppe med medlemmer fra diverse organisationer løbende givet indspark til kommissionens arbejde. Blandt organisationerne i følgegruppen var Faglige Seniorer

Du kan læse rapporten fra Pensionskommisionen, bilag og faktaark HER

“Vi har i Danmark et pensionssystem, der er i verdenseliten,” siger Jørn Neergaard Larsen, der er formand for pensionskommissionen på pressemødet.

“Så vores afsæt er, at vi har et godt system, men det er udfordret, fordi vi lever længere. Så det giver udfordringer for dem, der styrer pensionssystemet,” siger han.

Ud over ændringer i den stigende pensionsalder anbefaler kommissionen, at det skal være muligt at sætte sin pensionstilværelse på pause og tage et arbejde, selv om man er begyndt at få udbetalinger fra sin ratepension.

Det må man ikke i dag. I stedet kan man risikere kan skulle betale topskat, fordi man i en periode får både løn og indtægt fra pension.

Vil indfører ekstra ATP-bidrag

Generelt skal der gøres mere for at sikre, at alle danskere sparer op til pension, mener kommissionen. Det skyldes, at der er “en del erhvervsaktive borgere, som ikke får sparet op til pension”.

På den baggrund anbefaler kommissionen, at der indføres et obligatorisk og “ekstraordinært” ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen for eksempelvis selvstændige og løstansatte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser frem til at nærlæse kommissionens anbefalinger.

“Det danske pensionssystem er enestående i verden. Og jeg hæfter mig ved, at det er kommissionen enig med mig i. Vores pensionssystem sikrer, at pensionsalderen ikke er lig med trange økonomiske kår. Det skal vi holde fast i. Men vi skal selvfølgelig hele tiden se systemet efter i sømmene og vurdere, om der er bred opbakning til det, og om det kan blive bedre på en økonomisk ansvarlig måde,” siger han i en pressemeddelelse.

For mange ubekendte

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) mener, at der er for mange ubekendte til at kunne ændre pensionsudsigterne nu.

“Der er stor usikkerhed om forudsætningerne bag Pensionskommissionens forslag, især spørgsmålet om hvor længe vi lever. Hidtil er levealderen steget mere end forventet, og hvis det fortsætter, kan det vise sig, at der ikke bliver råd til en lavere pensionsalder.

“Også af den grund vil det være klogt at udskyde beslutningen til 2030, hvor vi vil have et bedre grundlag,” siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, i en skriftlig kommentar.

FOA: Klart skridt i den rigtige retning

FOA hilser det velkomment, at kommissionen vil bryde med velfærdsaftalens princip om, at enhver stigning i den gennemsnitlige levealder automatisk skal bøjes om til et længere arbejdsliv.

”Det er et klart skridt i den rigtige retning, men uanset om pensionsalderen er 68 år eller 73 år, så er der altså en masse danskere, heriblandt mange af FOAs medlemmer, som har så hårde og nedslidende job, at de slet ingen chance har for at kunne arbejde så længe,” siger forbundsformand i FOA, Mona Striib.

”Vi er simpelthen nødt til at skabe et mere differentieret system, som tager højde for den virkelighed, folk lever i. Det er ikke alle, der har samme udvikling i sund aldring. Det er helt tydeligt, at ikke uddannede og lavtlønnede også i fremtiden vil være udfordret af et hårdere arbejdsliv end mange andre på arbejdsmarkedet,” siger Mona Striib.

FH: Tager toppen af pensionsalderen

Også i Fagbevægelsesn Hovedorganisation, FH, er formand Lizette Risgaard er der roser:

”Kommissionens anbefalinger efterlader ingen tvivl; vi er nødt til at gribe ind overfor folkepensionsalderens himmelflugt. Selv om vi lever længere sætter helbredet også begrænsninger på, hvor mange år vi kan fortsætte med at arbejde,” siger Lizette Risgaard.

“De samfundsøkonomiske rammer giver mulighed for at tage toppen af stigningen i pensionsalderen. Det er positivt,” siger hun..

”Jeg er glad for, at rapporten slår fast, at Tidlig Pension og Seniorpension er vigtige dele af pensionssystemet. De ordninger skal vi værne om de kommende år og sikre, at de reelt giver mulighed for tidlig tilbagetrækning til de grupper, som de var tiltænkt,” pointerer Lizette Risgaard.

Nedsat af tidligere regering

Det var den daværende regering med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, som i 2019 besluttede at nedsætte kommissionen.

Beslutningen herom var en del af en aftale om seniorpension, som blev indgået med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Da kommissionen blev nedsat i november 2020, stod også Socialdemokratiet bag. Kommissionen indledte her sit arbejde med formand Jørn Neergaard Larsen i spidsen. Han er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre.

Se rapporten HER

Kommission: Fleksibelt pensionsliv og færre tilskud

Pensionskommissionen har fremlagt sine anbefalinger til fremtidens pensionssystem.

Det indebærer blandt andet at lade pensionsalderen stige langsommere end planlagt for at få mere lige pensionsvilkår for yngre og ældre grupper af samfundet.

Læs udvalgte anbefalinger fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning her:

Kortere vej til pensionen

Folkepensionsalderen skal ifølge kommissionen stige omkring halvt så meget, som det lige nu er ventet.

Det betyder blandt andet, at pensionsalderen i 2045 skal være 70,5 år i stedet for 71 år, og at den i 2100 skal være 74 år i stedet for 77 år.

I dag er pensionsalderen 67 år.

Fleksibelt pensionsliv

Det skal være muligt at sætte sin pensionstilværelse på pause og tage et arbejde, selv om man er begyndt at få udbetalinger fra sin ratepension.

Det må man ikke i dag. I stedet kan man risikere at skulle betale topskat, fordi man i en periode får både løn og indtægt fra pension. Det vil kommissionen gerne lave om på.

Pensionsopsparing til flere grupper

Der skal også gøres mere for at sikre, at alle danskere sparer op til pension, mener kommissionen.

Det skyldes ifølge kommissionen, at der er "en del erhvervsaktive borgere, som ikke får sparet op til pension".

Derfor anbefaler kommissionen, at der indføres et obligatorisk og "ekstraordinært" ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen for eksempelvis selvstændige og løstansatte.

Udfasning af tilskud til pensionister

Kommissionen anbefaler også at ændre i en række tilskud, som pensionister i dag har gavn af.

Det gælder blandt andet det nedslag til ejendomsværdiskatten samt tilskud til varmeregningen, som pensionister får i dag. Det vil kommissionen have udfaset.

I forhold til boligbeskatningen mener kommissionen, at boligejere over folkepensionsalderen skal være omfattet af samme regler som alle andre. For ændringen ikke går for meget ud over pensionisternes økonomi, skal de kunne få nedslaget i boligskatten som et gebyr- og rentefrit lån med sikkerhed i ejendommen.

Når det kommer til varmetilskuddet mener kommissionen, at det skal gælde for nuværende pensionister, så længe de lever. Men muligheden for at få tillægget skal ophøre for alle nye pensionister fra 2027. Det er klimahensyn, som er baggrund for anbefalingen.

Kilde: Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning og Ritzau

Først publiceret: onsdag 4. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og