Vind bogen: Historien om den danske modstandsmand Hans Heister

"Jeg tæller timerne" er den sande historie om modstandsmanden, der sad indespærret i Shellhuset under bombningen i 1945. Den er skrevet af hans datter Bodil Heister.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

“Som børn ville vi jo gerne have vores far til at fortælle om krigen og besættelsen og hans modstandsarbejde. Men min far havde meget store problemer med at tale om det, da det var for smertefuldt. Han blev fuldstændig tavs.”

Få nyhedsbrev med konkurrencer

Vær med i de mange konkurrencer hos Faglige Seniorer og vind bøger, biografbilletter, lækre brunch for 2 og meget mere.

Se konkurrencerne i Faglige Seniorers nyhedsbrev hver onsdag morgen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet HER - det er gratis.

Sådan lyder det fra Bodil Heister, der har skrevet en erindringsroman om sin far, modstandsmanden Hans Heister, som i fem år kæmpede sammen med andre danske modstandsfolk mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

Overlever bombning

Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne.

En bombning, han selv havde været med til at planlægge, da han var civilingeniør og ansat i Ingeniørtropperne i Ryvangen.

Selvom Hans Heister ikke var meget for at tale om sine erindringer og oplevelser under krigen, gik han alligevel med til at indtale sine oplevelser på kassettebånd i perioden 1970-1975.

Da han døde 1984, havde han stadig dybe ar og røde striber på ryggen fra Gestapos pisk, som blev brugt som en af torturmetoderne.

Ud fra båndene har Bodil Heister efterfølgende skrevet bogen “Jeg tæller timerne”.

“Jeg kunne tydeligt høre, hvor svært han havde ved at tale om det. Der var lange pauser, og han græd,” fortæller hun og tilføjer, at hun er glad for at have skrevet bogen.

“Min far ønskede, at jeg og vi alle skulle kende historien og fortælle den videre. Det er hermed gjort.”

Om forfatteren

Bodil Heister (født 1952), er komponist, teaterkapelmester, musiker og forfatter.

Udover ’Jeg tæller timerne’ har Bodil udgivet bøgerne ’Den fynske Spillemand’ – Carl Nielsens barndomserindringer genfortalt for børn, ’Det store orkester’ og ’Bogen om Weyse’.

Vind bogen

Bogen er udkommet på forlaget HISTORIA i 2021. Vejledende pris er 250 kroner. Du kan købe bogen på forlagets hjemmeside.

HISTORIA udlodder sammen med Faglige Seniorer 1 eksemplar af bogen. Vinderen bliver trukket onsdag 3. august.

Vinder er Benny Larsen, Årslev.

 

Forlaget HISTORIA

Forlaget HISTORIA betegner sig selv som et anderledes forlag, fordi forlaget har en anden tilgang til forlagsarbejdet end de traditionelle forlag.

Hos HISTORIA er man som forfatter selv med til at finansiere udgivelsen sin bog. Til gengæld ejer man selv bogen, og 50% af salgsindtægterne går ind på forfatterens egen konto. Desuden kan man sælge sine egne bøger privat uden andel til forlaget.

Læs mere om forlaget her.

Først publiceret: tirsdag 28. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 14:06

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.