Regeringen vil sammen med en række organisationer sætte stærkere fokus på at fastholde og tiltrække seniorer på arbejdsmarkedet.

Ny stor indsats for at få flere seniorer i job

Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer er med i partnerskab, der skal hjælpe regeringen med at få flere erfarne hænder i arbejde.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Selv om der aldrig har været så mange seniorer i arbejde, vil der fremover blive behov for endnu flere erfarne hænder på arbejdsmarkedet.

For beskæftigelsen blandt danske seniorer ligger fortsat under niveauet i både Norge og Sverige. Samtidig peger flere studier på, at seniorer oplever at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet eller blive valgt fra, når der skal ansættes.

Partnerskabet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har i sendt invitationer til følgende aktører med henblik på at høre dem, om de ønsker at indgå i  Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job":

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner, Akademikerne, Lederne, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DJØF, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ældre Sagen, Senior Erhverv og Faglige Seniorer.

Derfor inviterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard nu til et såkaldt “Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job” mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører på området.

Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer er inviteret med i partnerskabet.

“Vi glæder os til at bidrage med forslag og løsninger. Ikke mindst i forhold til at få arbejdsgiverne overbevist om, at seniorerne er en vigtig og værdifuld arbejdskraft. Faglige Seniorer er den ældreorganisation, der har seniorer fra FH-fagforbund som medlemmer. Vi har derfor en tæt kontakt og viden om netop seniorarbejdsmarkedet, og det er blandt andet de erfaringer, som vi vil bringe videre i arbejdet i partnerskabet med regeringen,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

Faglige Seniorer udsendte sidste år oplægget “Seniorerne kan mere” med 8 konkrete forslag til bedre vilkår for seniorerne på arbejdsmarkedet.

Faglige Seniorer har 260.000 medlemmer fra 18 forskellige fagforbund.

Gode rammer for seniorer

Partnerskabet skal understøtte seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at bidrage aktivt til at sikre gode rammer for at fastholde seniorer og bringe ledige seniorer hurtigere tilbage i arbejde.

Få mail med nyheder om seniorpolitik

Du skal ikke vente!

Få nyheden i din mailboks med det samme, når  der er breaking om senior- og ældrepolitik.

Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.

Så er du altid opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorPolitik HER - det er gratis.

“Seniorerne udgør en værdifuld ressource, der besidder dyrebar viden og erfaringer, som kan komme arbejdsmarkedet til gode. Derfor skal vi skabe så gode rammer som muligt for seniorerne. Og her mener jeg, at et tværgående partnerskab for seniorer og erfarne hænder i job er en vigtig del af løsningen,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelaard.

Kulturændringer på arbejdspladsen

Mange af de udfordringer, der fortsat er med at øge beskæftigelsen blandt seniorer, handler om kulturændringer og ændringer på den enkelte arbejdsplads, mener ministeren.

“Derfor er der behov for at inddrage arbejdsmarkedets parter for at finde virksomme tiltag, der kan øge beskæftigelsen blandt seniorer,” siger Peter Hummelgaard.

Vi lever længere

Danskerne lever stadig længere, og mens de store efterkrigstidsgenerationer er på vej på pension, bliver der samtidig stadig færre danskere i den erhvervsaktive alder.

Oveni er beskæftigelsen er i top og ledigheden presset i bund, og det er medvirkende til, at Danmark lige nu oplever mangel på arbejdskraft.

Derfor er der behov for, at danskerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet, mener regeringen.

Hvad mener du er vigtigt?

Hvad mener du er vigtigst for at fastholde og tiltrække flere seniorer til arbejdsmarkedet?

Dine ideer, tanker og forslag er velkomne på Faglige Seniorers Facebook-side.

8 indsatser for seniorer i job

Faglige Seniorers forslag til 8 indsatser for bedre vilkår for seniorerne på arbejdsmarkedet.

1. Gode lokale aftaler giver flere seniorjobs.
2. En fælles jobbank for seniorerne.
3. Jobcentrene skal etablere en særlig rådgivning til seniorer.
4. Gode overgange - særlig rådgivning. Bedre information om pension.
5. Giv et særligt beskæftigelsesfradrag til seniorer.
6. Nedsæt de sammensatte marginalskatter for seniorer.
7. Bedre arbejdsmiljø giver bedre tilbagetrækning.
8. Flere og bedre efteruddannelsesmuligheder for seniorerne.

Du kan læse hele oplægget "Seniorerne kan mere" og en uddybning af de 8 indsatser HER

 

 

Først publiceret: onsdag 21. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:55

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.