Faglige Seniorer holder kongres
Næsten 200 delegerede skal vælge ny ledelse, når Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer holder kongres i næste uge.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Det er midt i en turbulent valgkamp, når 185 delegerede mandag og tirsdag samles på Hotel Nyborg Strand til kongres i Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer.
Læs nyheder fra kongressen
Faglige Seniorer holdt kongres mandag 24. og tirsdag 25. oktober i Nyborg.
Journalisterne og fotografen fra Faglige Seniorers nyhedsbrev dækkede stort og småt fra kongressen.
Men selv om valgkampen helt sikkert også kommer til at sætte sit præg debatten, så er det især fremtiden for den store organisation med 260.000 medlemmer fra 18 fagforbund, de delegerede fra hele landet har øverst på dagsordenen.
Dels skal der vedtages et nyt politisk program, der rækker frem til 2025 og som har overskrift ”Nye muligheder hele livet/2”.
Dels skal kongressen vælge et ny ledelse.
Du kan følge Faglige Seniorers nyhedsbrevs dækning af kongressen HER
Ny landsformand og næstformand
Landsformand Ole Ibsen stopper efter seks år på posten.
Som ny landsformand opstiller næstformanden gennem de seneste tre år Mette Kindberg. Hun er er tidligere næstformand i HK/Danmark og formand for HK’s A-kasse.
Ejvind Heinecke, medlem af hovedbestyrelsen og formand for Metal Seniorer, stiller op som ny næstformand.
Mere synlige
Det er en større og mere synlig organisation, som landsformanden gennem seks år, Ole Ibsen, nu afleverer til sine efterfølgere. Men udgangspunktet for Faglige Seniorer er uændret.
”Da jeg trådte til, var der brug for Faglige Seniorer. Og det er der også i dag. For kampen for et værdigt otium for alle seniorer er ikke slut. Faglige Seniorer skal fortsat være den vagthund, der gør opmærksom på uretfærdigheder og uligheder, når det gælder landets seniorer og allerældste,” siger Ole Ibsen.
Faglige Seniorers kongres holdes over to dage mandag 24. oktober og tirsdag 25. oktober. Hent Faglige Seniorer skriftlig beretning 2022 her.
Fakta: Faglige Seniorer
Medlemmer af Faglige Seniorer er seniormedlemmerne fra 18 FH-forbund: 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk El-forbund, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd. FOA, Fødevareforbundet NNF, HK, HKKF Hærens Konstabel og Korporalforening, Malerforbundet, Postpensionisternes Landsforening, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, og Teknisk Landsforbund.
Disse forbund er kollektivt medlem af Faglige Seniorer og betaler det årlige medlemskontingent på dine vegne.
Se de mange medlemsfordele her
I alt har Faglige Seniorer mere end 260.000 medlemmer fordelt på 550 seniorklubber fordelt over hele landet. I løbet af et år holder klubberne tilsammen mere end 10.000 forskellige arrangementer. Dans, rejser, udflugter, foredrag og meget andet.
Faglige Seniorer holder kongres hvert 3. år.
Først publiceret: mandag 17. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:26