D-vitamin hjælper vores immunforsvar.

D-vitamin kan hjælpe mod en af de største dræbere

Vil du undgå at blive syg med tuberkulose, spiller D-vitamin en meget vigtig rolle.

Senest opdateret: mandag 3. april 2023

Tuberkulose tager livet af over 1,5 millioner mennesker hvert år, derfor er den en af verdens største dræbere.

Nu viser to nye studier fra Københavns Universitet, at D-vitamin har en central rolle i bekæmpelse af tuberkulose.

D-vitamin hjælper nemlig immunforsvaret med at producere giftstoffer, der kan modvirke sygdommen, skriver videnskab.dk.

Derfor er det meget vigtigt at have normale niveauer af D-vitamin i kroppen.

Ikke et vidundermiddel

Martin Kongsbak-Wismann, der er en af bagmændene bag studiet, fortæller samtidig, at man ikke skal tænke på D-vitamin som et vidundermiddel.

“D-vitamins effekt skal nok mere ses som en hårfin regulerende mekanisme, der kan hjælpe vores immunforsvar. Men direkte kurere eller forhindre sygdommen, kan D-vitamin ikke,” siger han.

Man kan få tuberkulose, hvis man bliver smittet med bakterien Mycobacterium tuberculosis, der oftest smitter gennem luftvejene.

Hvis en person, der har aktiv tuberkulose, hoster, kan du altså risikere at blive smittet, hvis du får bakterien ned i lungerne.

Hvor meget D-vitamin skal jeg spise?

Voksne anbefales et kosttilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til april.

Er du over 70 år anbefales en dosis på 20 mikrogram hele året. Det gælder også, hvis du bor i plejebolig uanset din alder.

Først publiceret: onsdag 8. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.