
Kom i form: Sundhedsstyrelsen anbefaler disse 11 øvelser
Her kan du læse om og se billeder af øvelser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler seniorer.
Senest opdateret: torsdag 3. august 2023
Er du i aldersgruppen 65+? Så skal du nok begynde at tænke bevægelse ind i din hverdag, hvis du ikke allerede gør det.
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er målrettet seniorer.
Det anbefaler Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid til ældre +65 år:
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
- Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen
- Træn din balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen
- Begræns den tid, du sidder stille
Hent anbefalinger som print-version - og hæng på køleskabet: KLIK HER
Her lyder det, at fysisk aktivitet er medvirkende til, at man som ældre kan klare de daglige gøremål, holde hjernen frisk og i det hele taget opretholde en velfungerende hverdag, hvor man kan klare sig selv.
Det har også en forebyggende effekt på tidlig død, udvikling af hjertekarsygdomme, overvægt, type-2-diabetes, tyktarms- og brystkræft, og forebygger derudover også knogleskørhed og risikoen for fald.

Styrk dine muskler med disse øvelser
Når man bliver ældre, bliver muskel- og knoglemasse samt muskelstyrke naturligt mindre. Men fysisk aktivitet, som giver stærkere muskler, øger omvendt din muskelmasse og giver stærkere knogler.
Det er vigtigt for at vedligeholde kroppen, så du bedre klarer hverdagens fysiske udfordringer.
Aktiviteter, der styrker dine muskler, er f.eks. øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt, og som involverer alle de store muskler. Det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme.
6 der styrker dine muskler
Aktiviteter, der styrker dine muskler, kan for eksmepel være følgende øvelser:
Rejse sig fra en stol gentagne gange
Gå på trapper
Mavebøjninger
Rygstrækninger
Armstrækninger
Armbøjninger
Hold balancen
Balancen og bevægeligheden bliver naturligt dårligere med alderen.
En god balance, bevægelighed og muskelstyrke er vigtig for at klare hverdagen og for eksempel gå på trapper, gøre rent og undgå fald.
Derfor er det vigtigt at træne balance og bevægelighed, så de vedligeholdes eller forbedres.
5 der styrker balancen
For at træne balancen kan du eksempelvis lave følgende øvelser:
Stå på tæer
Stå på et ben
Stå på en balancepude eller et vippebræt
Gå i varieret terræn
Stå på et ben og rotere arme samtidig eller bevæge hovedet
Dyrker du motion?
Først publiceret: tirsdag 13. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:15