16 forslag fra fagbevægelsen: Sådan får vi flere seniorer i job

Nu sætter fagbevægelsen det store lys på seniorerne på arbejdsmarkedet. Det gælder både om at få de ledige seniorer i arbejde – og motivere dem, der er i arbejde, til at tage nogle år mere i jobbet.

Det sker med et ambitiøst seniorpolitisk udspil “Bedre vilkår for seniorer – Forslag til en arbejdsmarkedspolitisk seniorpolitik,” som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) netop har præsenteret.

“I øjeblikket taler vi meget om tilbagetrækning. For få år siden handlede det om at sikre retten til tidlig pension for mennesker med lange arbejdsliv – i dag handler meget af debatten om at forringe tilbagetrækningsmulighederne,” lyder det fra FH.

”Vores eneste svar på den her udfordring kan ikke være, at vi bare bliver ved med at gøre det sværere at komme på pension. Vi er i stedet nødt til at sikre bedre vilkår for fastholdelse på arbejdsmarkedet samt bedre hjælp til ledige kolleger sidst i arbejdslivet,” siger Nanna Højlund, næstformand i FH.

Udspillet indeholder 16 konkrete forslag, hvor en del har fokus på ledighed blandt seniorer.

Faglige Seniorers jobbank

Faglige Seniorers nye jobformidling seniorjob.dk er en del af udspillet fra FH.

“Der skal systematisk arbejdes med at identificere job målrettet pensionister. Løsningen skal udarbejdes som en selvstændig indgang, således at jobbene ikke sammenblandes med andre stillingstyper. Faglige Seniorer har lanceret en jobportal for seniorer, der vil kunne modtage finansiering og leverance af jobopslag fra Jobnet samt andre jobopslagsportaler,” fremgår det.

Ledige skal i job

FH fremhæver, at 23 procent af de arbejdsløse 60-64-årige har været ledige i lang tid – markant flere end andre aldersgrupper. Samtidig vælger flere ledige seniorer at trække sig tilbage sammenlignet med deres jævnaldrende i beskæftigelse.

”Det skal vi simpelthen kunne gøre bedre. Både af hensyn til den enkelte ledige senior, som gang på gang må se sig vraget til jobs, vedkommende ellers er kvalificeret til. Men selvfølgelig også af hensyn til samfundsøkonomien,” siger Nanna Højlund.

Bliv lidt længere

En del af initiativerne i FH’s udspil handler om fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet.

”Vi ser alt for ofte, at seniorer forlader deres job og går på pension, fordi de ikke kan holde til jobbet længere – og her er et stort potentiale, for mange ville faktisk gerne blive på arbejdsmarkedet,” siger Nanna Højlund.

Fokus på sygefravær

Også seniorernes arbejdsmiljø har FH fokus på.

For eksempel foreslår FH, at vi skal have mere viden om seniorers sygefravær, at vi skal sætte 20 millioner kroner årligt af til at lave aktiviteter for seniorerne på de enkelte arbejdspladser, og at der skal sikres de rigtige rammer for det videnscenter om seniorpolitik, som er aftalt i finansloven for 2023.

Pension er ikke formue

FH har i udspillet også fokus på det opsparede pension.

“Vi bør vi ikke længere se pensionsopsparinger som formue, da det tvinger ledige til at tilbagekøbe deres pension, før de kan modtage kontanthjælp eller andre ydelser, hvis de har fået en ydelse i seks måneder,” lyder det.

”Det er hamrende uretfærdigt, og det skaber stor utryghed blandt ledige seniorer. Og den utryghed kan få nogle til at vælge en tilbagetrækningsordning i stedet for at fortsætte som aktivt jobsøgende. Det skal vi have ændret,” fastslår Nanna Højlund.

Opgør med aldersdiskrimination

Der skal gøres op med aldersdiskrimination, fremgår det af FH’s udspil.

”Det er vanskeligt at komme med konkrete forslag, der kan komme aldersdiskriminationen til livs – men der er noget dybt paradoksalt i, at arbejdsgiverne efterspørger mere arbejdskraft, og at vi samtidig ser den ene undersøgelse efter den anden pege på, at virksomhederne diskriminerer seniorerne. Det er simpelthen ikke godt nok, og jeg vil virkelig opfordre arbejdsgiverne til at se indad”, siger Nanna Højlund.

Læs FH’s forslag til en arbejdsmarkedspolitisk seniorpolitik HER (pdf-fil) 

FH’s 16 forslag til seniorpolitik

1. Et partsstyret videnscenter for seniorpolitik

Folketinget harvedtaget oprettelsen af et Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. FH foreslår, at centeret efter norsk forbillede etableres som en uafhængig, rådgivende instans, der finansieres af staten og har arbejdsmarkedets parter i bestyrelsen. Ved at etablere centeret med parterne i bestyrelsen sikres en balanceret vidensopbygning og et fælles afsæt for fremtidig policy.

2. Bedre viden om seniorernes sygefravær

Der afsættes midler til at gennemføre et stort, flerårigt udviklings- og implementeringsstudie, hvor der udvikles og afprøves metoder til at bringe den eksisterende forskningsmæssige viden i spil i forhold til at nedbringes sygefraværet og forlænge arbejdslivet. Hensigten er så vidt muligt at opnå handlingsvejledende, evidensbaseret viden om, hvad der virker i praksis.

3. Bedre muligheder for den arbejdspladsnære seniorpolitik

Arbejdsmarkedets parter tildeles årligt 20 millioner kroner, som skal udmøntes til arbejdspladsnære aktiviteter, der fremmer seniorpolitikken. Aktiviteterne kan for eksempel være tilkøb af viden og konsulentbistand eller frikøb af en særligt dygtig tillidsrepræsentant til at udarbejde og implementere god seniorpolitik.

4. Ny ret til sporskifte

Retten målrettes personer, der har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, og som er mellem 45 og 60 år. Retten skal både gælde ledige og beskæftigede. Staten tilbyder en betalt uddannelse efter eget valg, når blot der er tale om en uddannelse, som der vurderes at være efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Under uddannelsen modtages en ydelse på 110 procent  af højeste dagpengesats for SU-/SVU-berettigede uddannelser. På uddannelser med elevløn som  suppleres lønnen om nødvendigt ligeledes op til 110 procent dagpenge.

5. Styrk vilkårene for seniorernes opkvalificering

Adgangen til AMU bør også omfatte personer med en videregående uddannelse, således at de ikke fremover skal betale fuld deltagerbetaling. Ufaglærte og faglærte udgør uændret målgruppen for udvikling af AMU. Målgruppen for VEU-godtgørelse til AMU – ud over ufaglærte og faglærte – også bør omfatte personer med en videregående uddannelse, som således ligeledes skal kunne modtage VEU-godtgørelse, tilskud til befordring samt til kost og logi ved deltagelse i AMU.

6. Bedre mulighed for fastholdelsesfleksjob

Karensperioden på 12 måneder for ret til fastholdelsesfleksjob afskaffes for alle aldersgrupper, hvilket særligt vil hjælpe med fastholdelse af seniorer. Endvidere skal arbejdsevnevurderingen for seniorer over 50 år foretages i forhold til det hidtidige ansættelsesforhold på samme vis som arbejdsevnevurdering ifm. seniorpension.

7. Synliggørelse af job til pensionister

Der skal systematisk arbejdes med at identificere job målrettet pensionister, ligesom virksomhederne bør opfordres til øget synliggørelse ved at indmelde disse job, der konkret skulle være stillinger på 15 eller færre timer om ugen. Løsningen skal udarbejdes som en selvstændig indgang, således at jobbene ikke sammenblandes med andre stillingstyper. Faglige Seniorer har lanceret en jobportal for seniorer, der vil kunne modtage finansiering og leverance af jobopslag fra Jobnet samt andre jobopslagsportale.

8. Seniorpræmieordningen evalueres

Orrdningen evalueres med henblik på at opnå viden om såvel arbejdsudbudseffekt som dødvægtstab samt hvilke grupper af lønmodtagere, der anvender og begunstiges af ordningen.

9. Styrk incitamentet til arbejde før efterløn

Efterlønsmodtagernes incitament til at arbejde styrkes ved at reducere timetallet for ret til skattefri præmie eller ved at øge præmiens størrelse.

10. Genindfør særlig løntilskudsordning for seniorer

En særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer over 50 år genindføres. Løntilskuddet ved ansættelse i henholdsvis offentlig og privat virksomhed harmoniseres og samtidig forhøjes for at gøre ansættelse mere attraktiv for arbejdsgiverne. Endvidere skal påbegyndte løntilskudsjob kunne afsluttes efter dagpengeperiodens ophør.

11. Bedre hjælp og rådgivning til ledige seniorer

Alle ledige seniorer over 50 år på tværs af ydelser får ret til et tilbud om personlig rådgivning i a-kassen eller kommunen, der kan hjælpe den ledige med at kontakte de relevante arbejdspladser og finde det rette jobmatch. Den øgede indsats kan samtidig vejlede om opkvalificerings- og sporskifteordninger, som kan være relevant for seniorerne.
Hvordan de enkelte tilbud om rådgivning udformes vil være op til den enkelte a-kasse eller kommune.

12. Bedre vilkår for seniorer med forældet uddannelse

Begrebet om “forældet uddannelse” udvides for alle aldersgrupper – herunder seniorer – således at uddannelse også betragtes som forældet, hvis en person på grund af sygdom eller udvikling inden for faget ikke længere kan benytte uddannelsen. Forslaget vil give bedre muligheder for uddannelse, der understøtter sporskifte og beskæftigelse.

13. Fjern adgangsbegrænsninger til jobrettet uddannelse og jobrotation for seniorer

Karensperioder for adgang til ordninger i den aktive arbejdsmarkedspolitik afskaffes for seniorer. Dagpengemodtagere, herunder seniorer, skal have ret til straks at påbegynde
seks ugers jobrettet uddannelse. Det skal  være muligt for alle at tage kurser fra to forskellige erhvervsgrupper på positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse. I dag er det kun muligt at tage kurser inden for én erhvervsgruppe. Dagpengemodtagere, herunder seniorer, skal have ret til straks at blive ansat som vikar i et jobrotationsforløb, ligesom arbejdsgiver skal have ret til at modtage jobrotationsydelse.

14. Modvirk diskrimination af seniorer

Der gennemføres initiativer, der modvirker aldersdiskrimination (alderisme) og fremmer en mere positiv opfattelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Oplysnings-, forebyggelses- og debatskabende kampagner, der sætter fokus på problemet og deler gode erfaringer med ansættelse af seniorer. Et nyt videnscenter for seniorpolitik  kan med fordel forestå kampagneindsatsen samt at indsamle viden om, hvilke initiativer, der virker til at modvirke diskrimination. Fokus på, hvilke brancher, der har særlige udfordringer i forhold til diskrimination.

15. Bedre vilkår for modtagere af ledighedsydelse

Borgere over 50 år, der skal arbejdsevnevurderes som led i visitation til et fastholdelsesfleksjob, skal vurderes iforhold til deres hidtidige arbejde – ikke det brede arbejdsmarked. Endvidere skal borgere, der er visiteret til fleksjobordningen på baggrund af en betydelig nedsat arbejdsevne – og som efter to år endnu ikke har opnået at blive ansat i et fleksjob, og som derfor fortsat er på ledighedsydelse – have ret til at vælge mellem fleksjob og førtidspension. Det vil være særligt relevant for seniorer.

16. Fredning af kontanthjælpsmodtageres pension

Formuereglerne ændres, så pensionsprodukter ikke betragtes som formue. Ledige skal ikke tvinges til at tilbagekøbe deres pensionsopsparing for at være sikret et forsørgelsesgrundlag. I dag kan ledige, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i 6 måneder, som udgangspunkt ikke længere modtage hjælp, før de har tilbagekøbt deres pensionsopsparing og brugt pengene til forsørgelse.

Hvad mener du?

Er der behov for at forbedre forholdene for seniorerne på arbejdsmarkedet – både for dem, der er ledige, og for dem, der er i job?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 15. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:03