Ny isnende og tempofyldt krimi fra Island fyldt med action og atmosfære.

Vind iskold krimi: Hildur

Bogen "Hildur" er første bind i ny islandsk krimitrilogi og er på én gang spændende og hyggelig.

Senest opdateret: onsdag 25. oktober 2023

Vi har alle vores overlevelsesstrategier. Hildur Rúnarsdóttir surfer. På Islands iskolde atlanterhavsbølger overvinder hun naturkræfterne for at glemme en traumatisk barndom og for at klare hovedet.

Et barn er forsvundet i Ísafjörður, Hildurs politidistrikt, og som overordnet er det hendes ansvar at opklare sagen.

Den finske politielev Jakob Johanson strikker. Han er på udveksling i den islandske by og som Hildurs makker opdager han hurtigt, at de smukke fjorde gemmer på mørke hemmeligheder.

Sammen må Hildur og Jakob i kamp med tiden arbejde sig igennem et virvar af forbrydelser, der har tråde langt tilbage i tiden, og som truer livet i den lille by ved fjorden lige her og nu.

Undervejs i bogen opleves det næsten som om, at man selv er tilstede i den lille by og kan høre Jacobs strikkepinde knitre.

Om forfatteren

Finske Satu Rämö har boet i Island i mere end 20 år. Hun har udgivet en række bestsellere og prisvindende non-fiktion bøger – alt fra guidebøger om Island til en islandsk strikkebog.

“Hildur” er hendes debut som romanforfatter og første bog i en krimitrilogi.

Rettighederne til en TV-serie baseret på Hildur er også solgt.

Vind bogen

“Hildur” er udkommer på Gutkind Forlag 27. september. Vejledende pris op til 269,95 kroner. Bogen kan købes her.

Faglige Seniorer og Gutkind Forlag har sammen udloddet 2 bøger.

Vindere er Dorrit Majlund, Stenløse og  Lena Østerlund, Give.

Først publiceret: mandag 16. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 25. oktober 2023 kl. 17:35

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.