Ældre med alkoholproblemer får bedre livskvalitet gennem alkoholbehandling.

Ny forskning slår fast: Du får en bedre livskvalitet

Det er aldrig for sent at gå i gang, viser den nyeste forskning. Ældre mennesker med alkoholmisbrug kan hjælpes til en bedre livskvalitet.

Senest opdateret: fredag 17. november 2023

Blot lidt færre genstande og deltagelse i et behandlingsforløb gør en forskel for personer over 60 år, som har et markant alkoholforbrug.

Et langt liv med alkoholmisbrug kan virke umuligt at ændre på. Og kan man lære en gammel hund nye tricks? Når det kommer til ældre med alkoholmisbrug, er det ifølge forskere en udbredt fordom, at det ikke nytter at forsøge at overbevise dem om at gå i behandling.

Nu viser et studie fra Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning på SDU, at det nytter.

Ældre som går i behandling får faktisk en bedre livskvalitet. Uanset om de helt dropper alkoholen eller skærer lidt ned for forbruget.

Det er en myte

Forskerne har set på data fra ældre i alkoholbehandling, hvor de undervejs blandt andet svarede på spørgsmål om deres livskvalitet. Herefter blev deltagerne fulgt i op til et år efter, de begyndte i behandling.

“Vores studie kan forhåbentlig være med til at skyde en myte i sænk; nemlig at ældre med alkoholmisbrug ikke nødvendigvis bør gå i behandling, ud fra et misforstået hensyn til, at alkoholen måske er det sidste de har tilbage, som giver livskvalitet,” siger Jeppe Tryggedsson, ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning.

“Vi ser at både dem, der helt dropper alkohol, og dem der skærer ned, oplever højere livskvalitet. Og det gør de på alle parametre, både psykisk, fysisk, socialt og miljømæssigt.”

Tre fordele ved at skære ned på alkoholen:

  1. Forbedret sundhed: Reducering i alkoholforbruget kan føre til forbedret fysisk og mental sundhed. Alkoholmisbrug er forbundet med en lang række sundhedsmæssige problemer, herunder leverskader, hjerte-kar-sygdomme, kræft og mentale sundhedsproblemer. Ved at skære ned på alkohol mindskes risikoen for disse sundhedsmæssige problemer.
  2. Bedre livskvalitet: Reduceret alkoholforbrug kan føre til øget livskvalitet. Alkoholmisbrug kan påvirke relationer, arbejde og generel livsglæde negativt. Ved at begrænse alkoholforbruget kan man forbedre familieliv, karrieremuligheder og personlig trivsel.
  3. Økonomiske fordele: Alkohol er ofte en betydelig udgift. Ved at skære ned på alkoholforbruget kan man spare betydelige summer penge, som kan bruges på andre formål, såsom rejser, uddannelse eller investeringer i fremtiden.

Først publiceret: fredag 17. november 2023
Artiklen er sidst opdateret fredag 17. november 2023 kl. 17:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.