Butikker fjerner moms på frugt og grønt
To store butikskæder skærer momsen på alle frugt- og grøntvarer i deres butikker over hele landet.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Putter du ofte frugt og grønt i indkøbskurven, når du handler, kan du give den ekstra gas fra 25. til 31. januar.
Her vil butikskæden 365discount nemlig fjerne momsen fra al frugt og grønt, så du sparer 20 procent på varerne.
Det sker i en indsats for at fremme sundere spisevaner blandt danskerne, annoncerer butikskæden i en pressemeddelelse.
“Vores mål er at gøre sunde valg tilgængelige for alle danskerne. Ved at skære momsen på frugt og grønt, selv for en kort periode, ønsker vi at demonstrere over for politikerne på Christiansborg, hvordan prisen påvirker forbrugernes valg,” siger Michael Tilsted, kædedirektør for 365discount.
Lidl følger trop
Kæden 365discount er ikke de eneste, der indfører dette initiativ.
I hele februar fjerner Lidl momsen på frugt og grønt i samtlige af kædens 145 butikker for Lidl Plus-kunder. Med tiltaget håber Lidl på at motivere flere kunder til at integrere mere grønt i kosten.
Du kan læse mere om Lidl Plus-appen på lidl.dk/Lidl-Plus eller downloade den gratis via App Store og Google Play.
I en undersøgelse fra november 2023 udarbejdet for bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen støtter 81% af respondenterne idéen om lavere priser på sunde fødevarer for at fremme et sundere liv.
Gør prisen en forskel?
Først publiceret: tirsdag 23. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:21