Vind bog: Flyt dig – Hvis du ønsker en forandring

Har du oplevet kriser eller udfordringer i dit liv? Så er du ikke alene. Denne bog er til dig, som er klar til at bruge dine livskriser og udfordringer som vendepunkter i dit liv.

Senest opdateret: torsdag 29. februar 2024

I bogen “Flyt dig – Hvis du ønsker en forandring” bliver du introduceret til syv faser, som du skal igennem for at bruge din aktuelle situation til et aktivt vendepunkt i dit liv.
 
Det vil kræve både tid, mod og vilje at komme styrket og klogere igennem det, du kæmper med. Men på den anden side venter et liv i større kærlighed, livsglæde og indre lederskab.
 
Hver af de syv faser bliver beskrevet ved hjælp af teori, personlige fortællinger, refleksionsspørgsmål og konkrete øvelser.
 
Du får hjælp til at transformere dine ubevidste mønstre og overlevelsesstrategier, der holder dig tilbage fra at leve et autentisk liv. Det er i mødet med dig selv, at du bliver sat fri til at leve som den, du er.

Om forfatteren

Pia Felding (født 1964) har i mere end 25 år arbejdet som psykospirituel mentor i sin klinik i Ordrup. Hun arbejder sammen med sine klienter om at forene det emotionelle, fysiske og spirituelle ved hjælp af gestaltterapeutiske metoder og mere holistiske behandlingsformer. 

Vind bogen

Bogen “Flyt dig – Hvis du ønsker en forandring” er udkommet på Muusmann Forlag. 

Den vejledende pris er 249,95 kroner. Du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden FS20 her.

Muusmann Forlag og Faglige Seniorer har sammen udloddet et eksemplar af bogen. 

Vinder er Sinne Lindgaard, Vodskov.

 

Først publiceret: mandag 19. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 29. februar 2024 kl. 10:05

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.