Ventetiden for at blive behandlet på sygehus har ikke flyttet sig. Den er stadig på 44 dage.

Minister: Syge venter fortsat for længe

Det går for langsomt med at nedbringe ventetiderne på landets sygehuse, mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Hun lover nu, at holde nu skarpt øje med regionerne.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Det går for langsomt med at få nedbragt de alt for lange ventetider på behandling på sygehusene.

Det mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun har bedt regionerne redegøre for, hvordan de vil leve op til akutplanens målsætning om, at ventetiderne skal være normaliseret inden udgangen af 2024.

Regioner fik 2 milliarder kroner

På trods af at regeringen og Danske Regioner i februar 2023 indgik en aftale om akutplan til 2 milliarder kroner – der blandt skal nedbringe ventetiderne på sygehusene – er ventetiderne til behandling af fysiske lidelser – herunder planlagte operationer – uændrede.

  • Den gennemsnitlige ventetid på somatisk sygehusbehandling var i 2. kvartal sidste år 44 dage.
  • Ventetiden har ikke flyttet sig. I 1. kvartal i år lå den stadig på 44 dage.
  • Dermed er der langt til målet i akutplanen om, at ventetiden skal ned på 33 dage ved udgangen af 2024.

Minister er utålmodig

De lange ventetider bekymrer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der er ved at blive utålmodig på patienternes vegne.

Hun har nu har anmodet regionerne om at få en milepælsplan for, hvordan de vil sikre, at målsætningen indfries:

“Jeg har hele tiden været klar over, at det ville tage tid at vende udviklingen og få nedbragt ventetiderne. Men nu er der gået mere end et år, og vi har stadig ikke set, at kurven er knækket. Den manglende fremdrift er bekymrende,” siger Sophie Løhde.

“Jeg har derfor har jeg bedt regionerne om at genbekræfte vores aftale og få en plan for, hvordan de vil sikre, at målsætningen i akutplanen bliver til virkelighed, så patienterne hurtigere kan blive behandlet på sygehusene,” siger hun.

Formænd lover forbedring

Og på et møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet torsdag har formændene for de fem regioner fremlagt en plan for, hvordan regionerne kommer i mål.

Planen indebærer blandt andet, at ventetiderne på sygehusbehandling skal falde med seks dage i løbet af årets første ni måneder og yderligere seks dage i årets sidste tre måneder.

“Regionerne har i dag tilkendegivet meget klart, at de fortsat forventer, at ventetiderne vil være nede på samme niveau som før covid-19-epidemien inden udgangen af i år. Det vil jeg naturligvis holde dem op på. Og jeg kommer til at holde skarpt øje med, at regionerne sørger for den fornødne fremdrift resten af året,” siger Sophie Løhde.

Venter du?

Venter du på behandling – og hvor længe har du ventet?

Del gerne din erfaring med andre på Faglige Seniorers Facebook-side eller skriv til Brian og Susanne fra Faglige Seniorer på mail: bp@fagligsenior.dk

Først publiceret: torsdag 14. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.