Faglige Seniorer: Milliard-aftale med kommuner mangler forpligtelse på ældreområdet

Der er 3,4 milliarder kroner på vej ud til landets kommuner, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025.

Aftalen indebærer i følge Finansministeriet det største realløft i mere end 15 år, og de mange penge vil ifølge aftalen fuldt ud dække den demografiske udvikling i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Samtidig vil der være plads til at løfte den borgernære velfærd.

Men hos Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer er der løftede øjenbryn.

“Det er blevet en uforpligtende og ukonkret aftale, kommunerne og Finansministeriet er blevet enige om. Der er fortsat grund til alvorlig bekymring for, om kommunerne er i stand til at omsætte de mange ekstra penge til et reelt kvalitetsløft af ældreplejen”, siger landsformand for Faglige Seniorers 260.000 medlemmer, Mette Kindberg.

Der er ikke udelukkende tale om nye penge. Eksempelvis indgår 500 millioner kroner, som allerede er aftalt i den ældrereform, der kom på plads tidligere i år, i beløbet på de 3,4 milliarder kroner.

Penge havner andre steder

I følge Faglige Seniorer mangler aftalen at forpligte kommunerne på ældreområdet, når det gælder de afsatte midler fra den nye ældrereform.

“Det er flotte hensigtserklæringer og målsætninger, som det er op til den enkelte kommune at forholde sig til. Desværre er erfaringen fra tidligere år, at penge faktisk godt kan havne andre steder end til de ældre, som midlerne var tiltænkt,” siger Mette Kindberg.

Dårlige erfaringer

Faglige Seniorers landsformand henviser til, at selv om regeringen ved de seneste økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening og ved Finanslovsaftaler har sendt flere penge til at dække udgifter til flere ældre, brugte 88 ud af landets kommuner i stedet færre penge på ældreområdet.

Kun 10 ud af 98 kommuner brugte flere penge pr. ældre i alderen 75+ årige i 2023 sammenlignet med 2022, viste beregninger fra mediet NB-Ældre.

“Der er desværre dårlige erfaringer med at omsætte nationale mål og midler fra tidligere år, når det gælder konkret handling i kommunerne. Kommunerne råber højt om, at der ikke er penge nok til de ældre, og når de så får pengene, bruger de midlerne på andre områder. Derfor er vi meget skeptiske overfor, hvad der sker denne gang, siger Mette Kindberg.

Lav midtvejsevaluering

Faglige Seniorer har tidligere opfordret regeringen og Kommunernes Landsforening til at etablere en fælles langsigtet handlingsplan, der konkret omsætter de store milliardinvesteringer.

“Det skal være en fælles forpligtende aftale, som kan måles og evalueres. Regeringen og kommunerne burde i fællesskab efter vedtagelsen af de kommunale budgetter foretage en midtvejsevaluering, der afdækker om der er fremdrift på området”, siger Mette Kindberg.

Ældreminister. Bedre ældrepleje

I følge ældreminister Mette Kierkgaard betyder økonomiaftalen, at kommunerne får et “flot og ansvarligt løft”.

“Der sikrer, at kommunerne både kan levere bedre ældrepleje og forbedre dagtilbud og folkeskoler i takt med, at vi bliver flere børn og ældre. Samtidig har vi givet hinanden håndslag på at arbejde tæt sammen om at indfri frihedsgraderne i den borgernær velfærd i aftalerne herunder på ældreområdet,” siger Mette Kierkgaard.

Mere velfærd

Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) ser også tilfreds med aftalen.

“Jeg kan bekræfte, at det her er langt den bedste aftale, der er indgået for landets kommuner.  Det er et markant skifte, vi står overfor. Vi kører ned ad den vej, vi har bedt om. Nu kører vi ned ad den vej, der hedder velfærd, siger Martin Damm.

Hvad mener du?

Er du som Faglige Seniorer skeptisk overfor, om kommunerne rent faktisk også bruger pengene på de ældre?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Fakta: Det står der i økonomiaftalen om ældrepleje

Milliard fra reform til kvalitetsløft

Der afsættes med ældrereformen 1 milliard kroner årligt med indfasning frem mod 2027 til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen i ældreplejen. Regeringen og KL er enige om, at kvalitetsløftet målrettes ældreområdet og skal bidrage til omstilling, kontinuitet og øget kvalitet, herunder eksempelvis at medarbejderne i ældreplejen får mere tid til den enkelte ældre.

Helhedspleje

Med ældrereformen indføres helhedspleje og borgernær visitation i ældreplejen.

Regeringen og KL er enige om, at det er en fælles ambition at udbrede faste tværfaglige teams i ældreplejen. Med aftalen udmøntes 376,1 mio. kr. i 2024 til en målrettet udbredelse af faste teams. Regeringen og KL er enige om, at udmøntningen skal ske så bureaukratisk som muligt. Kvalitetsløftet kan blandt andet bidrage til at understøtte den varige udbredelse af faste teams.

Frisættelse

Regeringen og KL er desuden enige om, at der med ældrereformen tages vigtige skridt i forhold til frisættelse af kommunerne samt nedbringelse af bureaukrati og dokumentation i ældreplejen.

Lokalplejehjem

Kommunerne får fra 1. januar 2025 mulighed for at etablere eller omlægge kommunale plejehjem til en ny type frisatte plejehjem: Lokalplejehjem. Regeringen og KL er enige om sammen at følge arbejdet med udbredelse af lokalplejehjemhjem udmøntes 376,1 mio. kr. i 2024 til en målrettet udbredelse af faste teams.

Frie valg

Med aftalen styrkes borgernes frie valg mellem leverandører på ældreområdet, ligesom aftalen rummer en række elementer, som skal sikre gennemsigtighed og ligestilling mellem offentlige og private leverandører. Regeringen og KL er enige om, at initiativerne skal gennemføres inden for aftalens overordnede ambition om at reducere unødvendigt bureaukrati i ældreplejen.

Initiativer vedr. gennemsigtighed og ligestilling mellem offentlige og private leverandører gennemføres indenfor aftalens rammer på en måde så administrative meropgaver minimeres, og kommunerne kompenseres således for eventuelle merudgifter i medfør af DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning.)

Implementering

Regeringen og KL er enige om, at regeringen med ældrereformen tager første skridt i forhold til styrke frisættelsen, tilliden til medarbejdere og ledere samt den lokale forankring. Ældrereformen forudsætter en omfattende implementeringsindsats, og implementeringen kræver et tæt samarbejde mellem staten og kommunerne, herunder om kompetenceudvikling og styring. Regeringen og KL er derfor enige om at etablere et implementeringssamarbejde, der bl.a. skal fokusere på reformens gennemførelse og lokale forankring.

Partnerskaber

Der nedsættes desuden partnerskaber om bl.a. dokumentation og data samt velfærdsteknologi. Regeringen og KL vil årligt følge op på fremdriften i implementeringen af reformen, herunder status på udbredelsen af faste teams og anvendelsen af kvalitetsløftet.

Ældrereformen skal bidrage til at fastholde og rekruttere medarbejdere til ældreplejen. Derfor er regeringen og KL enige om i forlængelse af implementeringsprocessen af ældrereformen at følge og løbende drøfte arbejdskraftudfordringen på ældreområdet.

Fælles om at frisætte

Regeringen og KL er enige om, at det er et fælles ansvar at understøtte frisættelsen af velfærdsområderne, og at det kræver initiativer, der bl.a. fordrer en ændret kultur, herunder i forbindelse med håndtering af fejl, og ledelse.

Regeringen og KL er på den baggrund enige om at indgå i et fælles arbejde, der skal understøtte frisættelsen af velfærdsområderne. Der vil i fællesskab blive aftalt en række initiativer, som parterne tager et fælles ansvar for at igangsætte og implementere herunder ift. ledelse i den frisatte velfærd, opgør med nulfejlskultur samt kommunernes egne frisættelsesinitiativer.

Parterne drøfter første gang konkrete initiativer i oktober 2024, og der gøres status på arbejdet på det førstkommende møde i det politiske partnerskab.

Forslag til forenkling

Regeringen og KL er enige om at gennemføre 113 regel- og forenklingstiltag – heraf følgende på ældreområdet.

Det foreslås at fjerne proceskrav om, at kommunerne skal udarbejde værdighedspolitikker for den kommunale ældrepleje.

Det foreslås at krav om, at kommunerne skal udarbejde og offentliggøre tilsynspolitikker på ældreområdet afskaffes.

Det foreslås at justere vejledning om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i ældreboliger med henblik på at tydeliggøre at redskaberne kan anvendes fleksibelt for at sikre, at kommunerne anvender de mulige redskaber til fulde.

Det foreslås, at afrapporteringen fra de tværkommunale tilsyn med ældre
gradueres, forkortes og gøres mere handlingsorienterede ift. afrapporteringer fra de kommunale ældretilsyn, da det opleves som tidskrævende at processere og agere på rapporten.

Det foreslås, at koordinationen mellem faglige tilsyn på ældreområdet øges, med henblik på at forenkle tilsynet for enhederne.

Læs aftale om kommunernes økonomi for 2025

Først publiceret: fredag 31. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:01