Udspil: Større lighed i sundhedsvæsenet tæt på borgeren

Stadig flere borgere får brug for pleje og behandling, og forventningerne til sundhedsvæsenet stiger, mens der på samme tid er stor mangel på især plejepersonale.

Sundhedsstrukturkommissionen har derfor fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller for, hvordan Danmark i fremtiden kan organisere et sundhedsvæsen, som står over for store udfordringer.

Tættere på borgerne

“Hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde danskerne pleje og behandling i topklasse – og det skal vi – så er det nødvendigt, at vi forandrer sundhedsvæsnet for dermed at styrke det,”  siger sundhedsminister Sophie Løhde, der lægger vægt på, at sundhedstilbuddene skal tættere på borgerne.

“Derfor er jeg glad for, at kommissionen har fremlagt en række kvalificerede bud på, hvordan vi kan skrue vores sundhedsvæsen sammen på en ny og bedre måde, så vi blandt andet kan få sundhedstilbuddene tættere på borgere og patienter og få en bedre fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsnet på tværs af landet og styrke sundhedstilbuddene – ikke mindst i det nære sundhedsvæsen,” siger hun.

Sundhedsstrukturkommissionen opstiller tre modeller for organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen, og i to ud af tre modeller nedlægges regionerne.

Model 1

I den ene model erstattes regionerne af 8-10 sundheds- og omsorgsregioner. De nye sundheds- og omsorgsregioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og
den øvrige praksissektor.

Samtidig får de ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.

Model 2

I den anden model nedlægges regionernes helt og styringen ryger op på centralt niveau.

Staten får i model 2 ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.

Model 3

I en tredje model foreslås det, at de nuværende regioner består, men at der sker ændringer i dem, eksempelvis at kommunerne skal løse flere opgaver på sundhedsområdet.

Behandling i hjemmet

Sundhedsstrukturkommissionens har seks centrale hensyn for organiseringen af sundhedsvæsenet.

Blandt dem er:

* Let adgang til relevante sundhedstilbud er blandt andet betinget af graden af fri adgang til sundhedstilbud, til­buddenes geografiske nærhed og muligheder for frit valg mellem leverandører. Behandling i hjemmet er i stigende grad relevant og muligt i takt med udviklingen af det primære sundhedsvæsen, nye teknologiske muligheder og borgernes stigende ønsker om digital kontakt med sundhedsvæsenet.

* Høj kvalitet i sundhedstilbud forudsætter, at borgerne oplever en høj grad af sammenhæng i hele forløbet, for eksempel mellem undersøgelse, udredning og behandling og efterfølgende genoptræning, pleje og rehabilitering. Derfor er det et væsentligt hensyn, at organiseringen af sundhedsvæsenet understøtter en stærk sammenhæng i borgernes forløb.

Sundhedsreform senere på året

Kommissionens anbefalinger skal danne grundlag for et større udspil til en sundhedsreform fra regeringen.

Den forventes at komme senere på året.

Der har været intern uenighed i SVM-regeringen om regionernes fremtid.

Moderaterne har udtrykt ønske om at nedlægge regionerne, mens S og V har talt for at bevare dem.

I Sundhedsstrukturkommissionen har siddet 9 medlemmer, der alle har en faglighed på sundhedsområdet.

Flere læger

Sundhedsstrukturkommissionen kommer også med en række andre forslag.

Blandt andet anbefales det, at der skabes et øget udbud af praktiserende læger og klinikker, og at sundhedsydelser skal være mere tilgængelige.

Desuden bør der laves en national sundhedsplan, som skal sætte en “strategisk retning” for, hvordan ressourcefordelingen i sundhedsvæsnet skal være.

Den aldrende befolkning

Det fremgår blandt andet om ældrestrukturkommissionens rapport:

* Den andel af befolkningen, der er 80 år eller ældre, vil stige med 14 procent frem mod 2035. Det svarer til, at der kommer over 150.000 flere ældre over 80 år. I 2050 vil andelen være fordoblet sammenlignet med 2023.

* Andelen af ældre varierer på tværs af landet, og derfor vil de geografiske forskelle i behovet for sundhedsydelser blive forstærket i de kommende år.

* Med en aldrende befolkning følger, at flere udvikler alders- og livsstilsbetingede sygdomme, og flere lever længere med sygdommene.

* I de kommende år vil et generationsskifte medføre stor medarbejderafgang og en forværret rekrutteringssituation. Det gælder særligt social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som udgør en stor andel af medarbejderne på det kommunale sundheds- og ældreområde.

* Borgernes samlede forventninger til, hvad sundhedsvæsenet kan levere, stiger. Årsagen til de stigende forventninger er en kombination af generelt øget velstand og et stigende behov for sundhedsydelser som følge af ændringer i demografien.

* En aldrende befolkning indebærer derfor, at stadig flere borgere vil få behov for forløb i sundhedsvæsenet, som både involverer alment praktiserende læger, sygehuse og kommunen. De tværgående forløb medfører risiko for et uklart ansvar for borgerens forløb og stiller samtidig store krav til koordinering og vidensdeling på tværs af sundhedsvæsenet, så borgerne oplever sammenhæng og kvalitet.

* De kommunale udgifter på sundheds- og ældreområdet til personer, som er fyldt 85 år, er cirka 11 gange højere end til personer, der er fyldt 65 år. Det kommer bl.a. til udtryk i udgifterne til plejehjemsophold.

* Landkommunerne har en markant højere andel af ældre og multisyge end øvrige kommuner.

Desuden ved vi, at en tredjedel af danskerne dør, før de fylder 75 år, og det rammer særligt danskere, der bor uden for de største byer, med korte uddannelser, hårdt fysisk arbejde og i lavtlønsjob.

Hvad mener du?

Tror du, at der med kommissionens udspil og en senere sundhedsreform vil lykkes at skabe et bedre sundheds- og sygehusvæsen?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 11. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 13. juni 2024 kl. 14:59