Hansen skriver: Det er lidt for moderne at droppe de klassiske sprog

Agnosco fortunam Cartaginis…..

….. var lektor Blommes sidste ord, inden han forlod det jordiske liv.

Den skæbnesvangre skikkelse i Scherfigs roman ”Det forsømte forår” indså og erkendte Karthagos skæbne, da han slugte sit sidste maltbolsje ved Langelinie.

Den velhavende handelsby i Middelhavet mødte sin undergang efter Romerrigets belejring og endelige ødelæggelse under den 3. puniske krig, og blev siden til et symbol og en metafor på for eksempel nedgang, ødelæggelse og uundgåelig skæbne. 

For lektor Blomme var verden allerede gået af lave, ungdommen doven og dorsk og de yngre lærere med nye pædagogiske metoder var noget slapt sjusk, som kun førte til moralsk forfald og dårskab. Deraf – og derfor: ”Jeg indser Karthagos skæbne”; Agnosco fortunam Cartaginis.

Under lærergerningen demonstrerede Blomme sine komplette sproglige kompetencer og dryssede generøst sit formfuldendte latin ud over enhver sam- og enetale.

Alle som læste Scherfigs roman, eller så Peter Schrøders filmatisering af den, vil antageligt være enige om, at Blomme er en sadistisk tyran. Men hans sproglige dannelse kan vi ikke tage fra ham.

Måske var han en af de sidste, som kunne læse Holbergs originale manuskripter fra oplysningstiden. Han skrev på latin, ligesom historikeren Saxo og videnskabsmanden Tycho Brahe.

Det handler om vores kulturarv

Hvis man læser i et af notaterne til finanslovsforslaget for 2025, vil man kunne finde et forslag som i praksis betyder at de klassiske sprog vil forsvinde som A-fag i gymnasiet.

Min egen ældste søn vil være fra en af de sidste generationer, som fik mulighed for at blive ”klassisk sproglige student”. En uddannelse som han fik meget ud af, og stadigvæk har stor glæde af.

Det handler om vores europæiske kulturarv; om litteraturforståelse, matematik, filosofi, kunst og kultur. Kort sagt: Om sammenhænge.

Hvis du stikker snuden i sporet og følger de grundlæggende ideer om etik og demokrati, vil du blive stoppet ved grænsen til disse klassiske sprog.

Alverdens sprog er rammet ind af grænser. Fysiske landegrænser. Sprog skaber afstand. Sproget er også MIN grænse, i mere end en forstand.

Desto vigtigere er det, at holde liv i den fælles referenceramme som klassisk sprog er.

Graveredskabet er sproget

Vi har i den grad brug for mennesker, som kan læse Sokrates, Platon, Aristioles ….. Holberg og Saxo på originalsproget.

Om ikke andet, så for at sikre fødekæden til visse videregående, humanistiske uddannelser.

Vi må ikke udvikle os til så åndsfattigt et folk, hvor uddannelser kun indeholder trends, der bidrager til økonomisk vækst nu og her.

Ligesom en faglært murer har glæde af et kendskab til den kemiske proces i mørtel, selvom det ikke er noget hun/han umiddelbart har brug for at vide for at bygge en mur.

Enhver kan grave et hul til en plante, men gartneren ved noget om surhedsbalance og kan plante den i den rigtige jord.

Hele ideen om at kunne grave lidt dybere for at forstå sammenhænge i alt hvad vi foretager os, er nyttig. Og et af de vigtigste graveredskaber, uanset hvad vi undersøger, er sprog.

Hvad skal vi gøre fælles

Afstanden fra kilden til modtageren ser ud til at vokse. Der er efterhånden flere politiske kommentatorer end der er politikere, og de har mere taletid i medierne end politikerne selv.

Det er da symptomatisk for en ærgerlig udvikling i et land med cirka seks millioner indbyggere og en meget lille sprogstamme, at der åbenbart er brug for oversættere mellem os og magthaverne.

Der vrimler med kommunikationseksperter og -rådgivere. Kommunikation kommer af latin: communare, som betyder ”at gøre fælles”.

Måske skulle vi koncentrere os lidt mere om selve temaet; hvad er det, vi skal gøre fælles?

Hvad er indholdet?

Gad vide om ikke alle de dygtige analytikere, strategiske planlæggere, kommunikationsrådgivere og spindoktorer har den fornødne sproglige dannelse, som skal til for at få øje på sammenhængende mellem fortid, nutid og fremtid.

Dyrt sparede penge

Agnosco fortunam Cartaginis

”Jeg indser Karthagos skæbne”, tænkte jeg, da jeg læste det let skjulte notat til regeringens finanslovforslag, og fik denne følelse af et historisk tab, da jeg fik øje på den klassisksproglige studieretnings skæbne.

Jeg havde netop set en public service-udsendelse i DR TV, hvor højt begavede forskere havde knækket koden til grisenes sprog. Nu – endelig – forstår vi hvad grisen føler i sit bur, og hvad den vil fortælle os.

Jeg håber forskerne vil passe godt på den metode, de udviklede. Vi kan få brug for den i fremtiden, når vores sprog er blevet så fattigt, så vi ikke forstår hinanden.

På finansloven for 2025 drejer det sig om cirka fem millioner kroner.

Men som den altid eftertænksomme og kløgtige Svend Brinkmann siger i et facebookopslag: ”Det kan vise sig at blive meget dyrt at spare disse penge. Så lad lige være!”

Er du enig med Hansen?

Hvad er din holdning til, at regeringen lægger op til at fjerne det særlige tilskud, der gives til gymnasier, som opretter den klassisksproglige studieretning med latin og græsk på A-niveau.

Er du enig eller uenig med Henrik Hansen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 18. september 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 18. september 2024 kl. 23:10