Hvis du dør før tiden: De overtager din pensionsopsparing
Penge fra pensionsordninger går uden om det dødsbo, som familien typisk arver, men ofte får partner eller børn også pensionsmidlerne – bare på en anden måde og med en anden beskatning. Se reglerne her.
Senest opdateret: mandag 21. oktober 2024
Mange danskere har samlet en stor sum sammen på deres pensionsopsparinger. Tit også mere end de har stående på bankkonti og anden almindelig formue.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der sker med pensionsopsparingen, hvis en person ikke selv når at bruge det hele. Blandt andet at få givet pensionsselskaber og banker besked om, hvem der i givet fald skal have pengene – hvem der skal begunstiges.
Den almindelige formue kan fordeles ved hjælp af et testamente i henhold til arveloven. Pensionsopsparing fordeles ved hjælp af begunstigelser ifølge pensionsloven.
Nedenfor kan du se, hvem der overtager pensionsopsparingen fra forskellige ordninger, hvis en person falder væk for tidligt.
Man kan godt få udbetalinger af pensionsopsparinger sendt i dødsboet, så fordelingen sker efter testamente eller efter arvelovens regler – ligesom med anden formue. Men det kræver, at man ændrer begunstigelsen hos pensionsselskaber og banker til, at udbetaling skal ske til boet.
Livsvarig alderspension og livrente
Mange livsvarige pensioner i pensionsselskaber har tilknytte en opsparingssikring (dødsfaldsforsikring/depotsikring/reservesikring). Det betyder, at formuen på ordningen udbetales til efterladte, hvis en person dør, før udbetalingerne går i gang til ham eller hende selv. Tjek eventuelt om der er opsparingssikring på din ordning.
Opsparingssikringen bortfalder typisk, når man starter udbetaling af sin livsvarige pension. Men så kan man tilkøbe en garanti, hvor der udbetales penge til de efterlade, hvis man dør i garantiperioden
For eksempel pensionsselskabet Sampension tilråder at tilkøbe så lang en garantiperiode som muligt. Det vil dog sjældent være alle pengene, der kommer til udbetaling fra en livbetinget livrente, men man kan sikre størstedelen af dem.
Livsvarig alderspension med opsparingssikring
Hvis en person med livsvarig alderspension med opsparingssikring dør, før udbetalingen går i gang, udbetales opsparingen som et éngangsbeløb.
- Der skal betales 40 % i afgift til staten af éngangsbeløbet.
- Hvis det er en ægtefælle, der modtager pengene, er der ingen boafgift, og der skal kun betales de 40 %
- Alle andre skal betale boafgift af éngangsbeløbet. Den er for eksempelvis børn på 15 %.
- Hvis børn får for eksempel 1 million i éngangsbeløb, skal de først af med 400.000 kr. i afgift. Og derefter 15 % i boafgift af de resterende 600.000 kr. = 90.000 kr.
- For børn er den samlede afgift dermed 49 %.
- Og det der er hele beløbet, der beskattes. Der er intet bundfradrag, som undgår beskatning. Det er der i arveloven for formuen i selve dødsboet.
Det kan også være ratevis betaling
Udbetales opsparingssikringen til ægtefælle, samlever og/eller børn under 24 år, kan den også udbetales som en månedlig pension i typisk 10 år.
- Så skal modtageren betale sin egen almindelige personlige indkomstskat af beløbet i stedet for de 40 %
- Ægtefælle, samlever og/eller børn under 24 år er fritaget for at betale boafgift, hvis pensionen udbetales månedsvis.
- Den månedlige udbetaling kan måske være en fordel, hvis modtageren ikke ryger i topskat og kan nøjes med bundskat, som typisk er på 37 %. (Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger).
- Især for yngre børn kan det være en fordel med månedlig udbetaling, fordi de tit har frikort og ikke skal betale indkomstskat.
- Hvis modtageren af den månedlige udbetaling får folkepension eller andre sociale ydelser, så kan en månedlig udbetaling påvirke det beløb, for eksempel ved nedsættelse af pensionstillæg, så her skal man passe på.
Ratepension
Opsparingen på en ratepension er ofte fuldt eller delvist sikret ved død.
- Det udbetales ofte som et éngangsbeløb til de efterladte
- Det gælder både inden udbetalingen til personen selv begynder, men også efter udbetalingen er gået i gang, hvor de efterladte så ofte kan få resten.
- Der skal betales 40 % i afgift til staten af éngangsbeløbet.
- Ægtefæller er fritaget for boafgift. Alle andre skal betale boafgift af éngangsbeløbet.
- For børn vil det være 15 % af det resterende beløb, så den reelle beskatning når op på 49 %.
Månedlig udbetaling af ratepension
Udbetales ratepensionen til ægtefælle, samlever og/eller børn under 24 år, kan den også udbetales som en månedlig pension i typisk 10 år
- Der skal betales personlig indkomstskat af udbetalingen.
- Ægtefælle, samlever og/eller børn under 24 år er fritaget for at betale boafgift, hvis pensionen udbetales månedsvis.
- Dermed kan de nøjes med at betale cirka 37 %, men det kan få betydning for sociale ydelser.
Aldersopsparing og aldersforsikring
Summen på en aldersopsparing eller aldersforsikring er ofte sikret ved død.
- Udbetalingen er skattefri.
- Ægtefæller er fritaget for boafgift. Alle andre skal betale boafgift af engangsbeløbet.
- Det vil sige, at eksempelvis børn skal aflevere 15 % af udbetalingen.
Forskellige vilkår
Der kan være forskelle på vilkårene fra selskab til selskab og fra bank til bank. Tjek eventuelt hvilke vilkår der gælder for netop dig i dit selskab eller bank.
Først publiceret: mandag 21. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 21. oktober 2024 kl. 15:05
