Julen nærmer sig, men inden du sætter kurs mod familie og venner er det en god ide at forberede dig på juletrafikken.

Sådan undgår du den værste juletrafik

Skal du ud i trafikken i julen, så forbered dig på tæt trafik. Især denne juledag bliver hektisk med risiko for kødannelser.

Senest opdateret: mandag 13. januar 2025

Juleaften falder i år på en tirsdag, og derfor forventer Vejdirektoratet, at udrejsetrafikken bliver spredt over dagene fra fredag 20. december til tirsdag 24. december.

Generelt ser det ud til, at dagene op til juleaften bliver rolige på vejene, dog kan der opstå tæt trafik mandag 23. december mellem klokken 11 og 14. Hvis det er muligt, anbefales det at køre uden for dette tidsrum.

Gode råd til turen

• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse
• Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk
• Hold ekstra godt øje med vejrudsigten
• Kør efter forholdene, pas på farten og hold god afstand til de forankørende
• Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen
• Lyt til P4 Trafik under din tur

Kilde: Vejdirektoratet

Når julen slutter, og mange skal hjem igen, kan der opstå udfordringer.

Særligt 2. juledag ventes der tæt trafik mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Her er der risiko for kødannelser og forlænget rejsetid mellem klokken 11 og 15.

Hvis du vil undgå forsinkelser, er det bedst at planlægge din hjemrejse uden for disse perioder.

Vejarbejde og vintervejr kan skabe problemer

På E45 mellem Vejle og Randers er et større vejarbejde i gang. Her er der hastighedsnedsættelser og smallere kørespor, som kan skabe langsommere trafik.

Vejdirektoratet opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på denne strækning.

Vintervejret kan også spille en afgørende rolle for trafikken. Sne, frost og kraftig vind kan føre til glatte veje, øget risiko for uheld og restriktioner på broer.

Derfor er det vigtigt at holde øje med vejrudsigten og være forberedt på ændringer i rejsetiden.

Sådan planlægger du din rejse

For at få en så problemfri rejse som muligt anbefaler Vejdirektoratet, at du tjekker trafiksituationen på trafikinfo.dk, inden du tager afsted.

Her kan du få opdateringer om eventuelle uheld, vejarbejde eller vejrligsproblemer, der kan påvirke din rute. Ved at planlægge din afgangstid og rute nøje kan du undgå de værste forsinkelser.

Først publiceret: torsdag 12. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. januar 2025 kl. 11:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.