Kan du risikere at få din partners gæld med ud af en skilsmisse?
Når I går hver til sit efter et ægteskab, skal alt deles ligeligt. Spørgsmålet er, om det også gælder det med negativt fortegn.
Senest opdateret: onsdag 12. februar 2025
Et samliv er nået til vejs ende. Skilsmissebegæringen er indgivet.
Tilbage står, at boet skal deles. For med et ægteskab følger som udgangspunkt et formuefællesskab, og ved afslutningen skal det gøres op.
Alt skal deles ligeligt – medmindre der er lavet en ægtepagt, der siger noget andet. Men hvad indebærer det, hvis summen er negativ? Kan du så arve en del af eksens gæld?
Nej – og så alligevel.
Sådan lyder det lidt tvetydige svar fra advokat og partner hos Advodan Glostrup Rolf Ledertoug.
“Man deler de positive bodele,” fastslår Rolf Ledertoug.
En bodel er det, du ejer, fratrukket det, du skylder. Formuefællesskabet består altså af to bodele – henholdsvis din og din partners.
“Man tager alle den ene parts aktiver og trækker de negative fra. Men er der røde tal, overdrages de ikke. Det er kun de positive bodele, man krydsudveksler,” forklarer advokaten.
Hæfter kun for gæld, I har stiftet sammen.
En bodel kan altså ikke være mindre end nul.
Så langt, så godt. Du risikerer altså ikke at overtage noget af eksens gæld. Du hæfter kun for gæld, I har stiftet sammen.
Der, hvor du alligevel kan ende med en lang næse, er, hvis din egen bodel giver fine sorte tal på bundlinjen, mens eksens tal er røde.
“Hvis den anden ikke ejer mere, end de skylder, så får man ikke noget fra dem. Men man skal stadig af med halvdelen af sit eget,” siger han.
Det gælder faktisk også ved dødsfald.
“Dør den ægtefælle, der skylder mere, end de har af aktiver, så skal den længstlevende med sorte tal på bundlinjen aflevere halvdelen til dødsboet, som bare giver pengene til kreditorer,” forklarer Rolf Ledertoug.
Er der en ejer- eller andelsbolig i spil, indgår den i regnestykket, når man beregner de respektive bodele. Er der fælleseje – og forudsat, at der ikke er en ægtepagt med særeje, så boligen holdes uden for boopgørelsen – skal værdien altså deles ligeligt mellem jer.
Så regnestykket herunder
Er det kun den ene ægtefælle, der ejer boligen, kan regnestykket derimod se sådan ud:
Kvinden står som eneejer af boligen, som er vurderet til 2.000.000 kroner, mens der er en realkreditgæld i hendes navn på 1.500.000 kroner.
Værdien af boligen indgår som et aktiv, og gælden som et passiv.
Hvis hun derudover har en opsparing i banken på 200.000 kroner – altså et aktiv – og et billån på 100.000 kroner – altså et passiv – svarer det til en positiv formue på 600.000 kroner, fordi aktiverne på i alt 2.200.000 fratrækkes passiverne på i alt 1.600.000.
Har manden en negativ formue på 200.000 kroner, beholder han sin gæld, mens kvindens bodel på 600.000 kroner skal deles ligeligt imellem dem.
Har manden i stedet en positiv formue på 200.000 kroner, mens kvindens er på 600.000 kroner, skal de dele lige over, så hver part kommer ud af ægteskabet med 400.000 kroner.
Har begge parter en negativ formue, når bodelene gøres op, beholder de hver især deres egen gæld.
Hvem får boligen ved skilsmisse?
* Er boligen fælleseje, er det som udgangspunkt op til jer selv, hvad I vil gøre med den – altså eksempelvis om den skal sælges, eller en af jer skal overtage den.
* Er I enige om, at den skal sælges, hæfter I begge for udgifterne, indtil den er solgt.
* Vil den ene overtage boligen og købe den anden ud, kan man få eksempelvis tre vurderinger af værdien fra forskellige ejendomsmæglere og tage gennemsnittet af det.
* Kan I ikke blive enige om, hvem der skal have boligen, kan man ende i en reel lodtrækning – eller man kan se, hvem der vil byde mest til den anden.
* Kan parterne til syvende og sidst ikke blive enige, kan skifteretten komme på banen. Det koster dog typisk en retsafgift på 750 kroner. Ved inddragelse af en bobehandler betales der derudover en retsafgift på 1500 kroner – og hvis bobeholdningen overstiger 1.500.000 kroner, betales der yderligere 9000 kroner.
* Selv om den ene har en større ejerandel end den anden, har det som udgangspunkt ikke betydning for, hvem der har ret til at købe boligen. Ved uenighed om købsretten kan det dog godt være udslagsgivende for skifterettens beslutning, hvis den ene part for eksempel ejer 95 procent.
Kilde: boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius Louise Kastberg.
Først publiceret: onsdag 12. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 12. februar 2025 kl. 15:02
