Med opkøbet hos Coop-får Salling Group 21 nye Netto-butikker og 6 Føtex. Foto: Salling Group

Her åbner nye Netto’er og Føtex’er

Mange danskere kan se frem til nye indkøbsmuligheder i deres lokalområde. Salling Group overtager nemlig 33 butikker fra COOP – og det betyder nye Føtex og Netto-butikker flere steder i Danmark.

Senest opdateret: søndag 30. marts 2025

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu sagt god for den store aftale mellem COOP og Salling Group.

Det betyder, at 25 COOP 365discount-butikker, en Kvickly, fem SuperBrugsen samt to kommende butiksprojekter nu kommer på Salling Groups hænder.

Samtidig følger medarbejdere fra butikkerne med over til Salling Group, som står bag både Føtex og Netto.

Nye Føtex og Netto-butikker på vej

Med opkøbet får Salling Group 21 nye Netto-butikker. Seks andre steder i landet kan man glæde sig til, at dørene åbner til enten en Føtex, Føtex Food eller Føtex City.

Få gratis nyhedsbrev med penge-tip

Få råd og tips hver uge til din økonomi som senior.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer. Det er gratis.

Du deltager samtidig i konkurrencen om en brunch for to.

Tegn gratis abonnement her

Der er dog stadig enkelte lokale forhold – blandt andet på Amagerbrogade – som ikke er helt på plads endnu.

Fire af COOP 365-butikkerne bliver ikke genåbnet som Netto eller Føtex. I stedet forsøger Salling Group at leje lokalerne ud til andre formål.

Midlertidige lukninger i forbindelse med ombygning

Inden de nye Netto- og føtex-butikker kan slå dørene op, skal lokalerne bygges om. Det betyder, at der vil være kortere lukkeperioder undervejs.

Hvornår det præcis sker, er endnu ikke fastlagt, men Salling Group lover at informere lokalt, så snart planerne ligger helt klar.

Hvis alt går efter planen, åbner de første nye butikker allerede inden for få måneder – og de sidste inden efteråret.

Butiksoverblik:

BUTIKADRESSEBLIVER TIL
ProjektRugårdsvej 759, 5462 MorudNetto
ProjektAmagerbrogade 62, København S.Afklares
COOP 365Møllebakken 20, 5690 TommerupNetto
COOP 365August Kraags Plads 12, 6300 GråstenNetto
COOP 365Billesborgvej 8, 4681 HerfølgeNetto
COOP 365Hamletgade 8, 2200 København N.Netto
COOP 365Østergade 7, 3400 HillerødNetto
COOP 365Æbleøgade 20, 2100 København Ø.Netto
COOP 365Terndrup Center 1A, 9578 TerndrupNetto
COOP 365Sandfeldparken 34, 6933 KibækNetto
COOP 365Nøvlingevej 27, 9260 GistrupNetto
COOP 365Enghavevej 9A, 7100 VejleNetto
COOP 365Bytorvet 32, 8722 HedenstedNetto
COOP 365Bøsbrovej 22, 8940 RandersNetto
COOP 365Sophus Falcks Vej 1C, 9300 SæbyNetto
COOP 365Blokhusvej 9, 9490 PandrupNetto
COOP 365Ejbyvej 66, 4623 Lille SkensvedNetto
COOP 365Peter Bangs Vej 24-28, 2000 FrederiksbergNetto
COOP 365Njalsgade 72, 2300 KøbenhavnNetto
SuperbrugsenAdelgade 14, 9500 HobroNetto
SuperbrugsenAlgade 39-41, 4281 GørlevNetto
SuperbrugsenHovedgaden 46, 4520 SvinningeNetto
KvicklyExnergade 18, 6700 EsbjergFøtex
SuperbrugsenKarlavej 1, 5270 Odense N.føtex Food
SuperbrugsenVestre Ringgade 4, Koldingføtex Food
COOP 365Smidstrup Strandvej 65, 3250 Gillelejeføtex Food
COOP 365Benediktsgade 46, 5000 Odenseføtex City
COOP 365HC Ørstedsvej 4A, 1879 Frederiksberg C.føtex City
COOP 365Islandsbrygge 78E, 2300 København S.føtex City
COOP 365Faaborgvej 102-104, 5250 Odense SV.Anvendes til andet formål
COOP 365Svendborgvej 319A, 5260 Odense S.Anvendes til andet formål
COOP 365Blomsterbakken 2A, 9380 VestbjergAnvendes til andet formål
COOP 365Ågade 12, 7620 LemvigAnvendes til andet formål

Først publiceret: torsdag 27. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret søndag 30. marts 2025 kl. 22:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.