Peter Lautrup-Larsen: Pengene passer – måske

Det findes naturligvis ikke i fysisk forstand, men er en økonomisk fremtidskalkule med milliarder, som fosser ind i statskassen, fordi det går ufatteligt godt. Danskerne arbejder ikke kun mere og mere, men også længere og længere. Flere og flere udlændinge hjælper til og beskatningen af selskaber og aktiegevinster spæder ligeledes oven i.

Nye udgifter til forsvaret

TV2’s politiske redaktør Hans Redder var først med nyheden om, at råderummet vokser med yderligere 20 milliarder kroner, når finansminister Nicolai Wammen offentliggør nye økonomiske spådomme sidst på måneden. Den liberale tænketank CEPOS har endda beregnet næsten det dobbelte.

Lige nu passer pengene fra råderummet. Sådan da og måske, når statsminister Mette Frederiksen, den øvrige regering og Folketingets store flertal er enige om, at forsvarsbudgettet skal op på fem procent af det danske bruttonationalprodukt. For få år siden inden Ukraine-krigen var det nede på under halvanden. Den merudgift er ufravigelig.

Milliardtal flyver i luften. Alene de varslede beslutninger om merudgifter, der bliver endeligt vedtaget på NATO-topmødet i dagene efter Sankt Hans svarer til mere end to Storebæltsbroer i nutidspriser – om året.

Klima, velfærd og handelskrig

Råderummet kan bare ikke dække alt det andet, hvis der skal ekstra til i det omfang, politikerne også lover. Klimasikring til et trecifret milliardbeløb over tyve år. Forsat forbedret velfærd, sundhed, ældrepleje til flere og flere og ikke mindst Mette Frederiksens løfte fra august sidste år om, at stigningen i pensionsalderen stopper ved de halvfjerds. Men det hjælper naturligvis jo mere, det vokser.

Men det er og bliver en usikker størrelse. Forude truer stadig handelskrigen med USA, hvis præsident Donald Trump ikke vakler på målstregen. Lige nu ser det ud til, at Danmark går fri af det værste. Men det håbede økonomerne også med finanskrisen i 2008. Den endte herhjemme med at blive den værste i årtier.

Hvor skal alle pengene så komme fra, hvis forsvaret besætter det meste af råderummet? Regeringen tænker langsomt og kommer først til efteråret med sit bud på økonomien frem mod 2040, mens den håber på falsk alarm fra USA.

Det virker som om, det kniber med sammenholdet. Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Venstres Troels Lund Poulsen er ikke enig med statsministerens pensionstanker. Og hun synes omvendt mere og mere at vende tilbage til det tidligere slogan ”velfærd frem for skattelettelser”. Nu med forsvaret oveni. På andre områder læger tiden alle sår. Men måske ikke her.

Presser på

SF’s Pia Olsen Dyhr presser samtidig især socialdemokraterne fra venstre og appellerer til, at regeringen dropper de allerede bebudede skattelettelser. Hun udelukker endda ikke en ekstraordinær krigsskat som et svar på den pengemæssige udfordring.

Krav om besparelser ikke mindst på antallet af ansatte i den offentlige sektor svirrer ligeledes ikke mindst i den blå luft. Det har man som analytiker hørt på gennem 40 år på Christiansborg. Imens er det kun gået en vej uanset regeringens farve. Rød eller blå. Opad med flere og flere.

Låne sig frem

Sandsynligheden taler for, at løsningen på det hele især bliver at låne sig frem. Den danske økonomi er blandt Europas stærkeste og statsgælden rekordlav. Der er plads til at øge den og EU vil givet løsne de snævre bånd, som i dag står i vejen på traktaternes papir. De fleste andre lande har det meget værre end os med økonomien og næppe anden udvej.

Regningen bliver så efterladt i børneværelset i håb om deres fremtidige tilgivelse, fordi de forsat kan leve i fred og frihed.

Generationer af politikere og ikke mindst deres vælgere er blevet vænnet fra tidligere tiders krisebevidsthed som dengang, da socialdemokraten Knud Heinesen i begyndelsen af 1980’erne advarede mod den økonomiske afgrund og den konservative statsminister Poul Schlüter lagde navn til lønindgreb og kartoffelkur.

Det er stadig kun få blandt almindelige danskere, som tager det rigtigt alvorligt, når Mette Frederiksen prøver at fremmane fælles fodslag med sit ”det kommer til at gøre ondt”. Til efteråret får vi at se, om råderummet dæmper smerten.

Først publiceret: mandag 9. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. juni 2025 kl. 14:46