Pensionist i job belønnet af nye regler: Får ekstra tusindvis af kroner om måneden

Langt færre yngre pensionister bliver i dag modregnet i deres folkepension. Det skyldes især nye regler, der gør det mere attraktivt at arbejde ved siden af pensionen.

Det viser friske tal fra Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Andelen af pensionister i alderen 65-69 år, der enten slet ikke får folkepensionstillæg eller får et nedsat tillæg, er faldet markant – fra 48 procent i marts 2022 til 36,8 procent i marts i år.

Det svarer til, at hver ottende yngre pensionist nu undgår modregning i tillægget.

Forklaringen skal findes i en lovændring, der trådte i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023. Her besluttede Folketinget at fjerne modregningen i folkepensionens tillæg, når pensionister har arbejdsindkomst.

“At markant færre yngre pensionister bliver modregnet i folkepensionen, hænger ikke mindst sammen med de nye regler, som blev vedtaget for to år siden, og som betyder, at det ikke længere koster på folkepensionen, hvis man arbejder i pensionstilværelsen,” siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension.

Ekstra tusindvis af kroner

Gevinsten for pensionister, der arbejder, kan være betydelig.

“Gevinsten ved den sløjfede modregning kan løbe op i tusindvis af kroner ekstra om måneden, så det er bestemt ikke småpenge, der er tale om,” siger Helle Dalsgaard og peger på, at det allerede har haft stor effekt:

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er antallet af folkepensionister, der er i arbejde, steget med 11,3 procent det seneste år – og hele 35,3 procent på to år.

Stadig modregning for nogle

Selvom færre bliver modregnet på grund af arbejde, er der fortsat mange, der får nedsat eller intet tillæg. På tværs af alle aldersgrupper er det 39,3 procent, som i marts i år ikke modtog det fulde pensionstillæg – mod 40,3 procent to år tidligere.

Det skyldes, at andre typer indkomst stadig bliver modregnet.

“Selvom modregningen af arbejdsindkomst for pensionister er blevet afskaffet, er der stadig en række forhold, som kan medføre, at pensionstillægget bliver sat ned eller bortfalder. Det gælder f.eks. aktieindkomst og løbende pensionsudbetaling,” siger Helle Dalsgaard.

6.000 pensionister bliver ramt

Samtidig er nye regler trådt i kraft, som især rammer pensionister i parforhold.

En præcisering af reglerne betyder, at visse ydelser som efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og sygedagpenge fremover ikke længere tæller som arbejdsindkomst – og dermed kan føre til modregning i ægtefællens pensionstillæg.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil omkring 6.000 pensionister blive ramt af ændringen og i gennemsnit miste 730 kroner om måneden i pension.

Flere på folkepension

De nye opgørelser fra Danmarks Statistik viser også, at antallet af folkepensionister i Danmark er steget med cirka 50.000 det seneste halvandet år.

I marts i år var der 1.095.605 folkepensionister – mod 1.045.969 i december 2022.

Ifølge Sampension skyldes det blandt andet, at folkepensionsalderen har været uændret siden 1. januar 2023.

“Det betyder, at der løbende er flere danskere, som får alderen til at gå på pension, og at der dermed kommer flere nye pensionister til. Hertil kommer, at danskerne generelt lever længere, hvilket også bidrager til stigningen,“ siger Helle Dalsgaard.

Men udviklingen er midlertidig. Folkepensionsalderen stiger igen fra 2030, hvor den gradvist hæves fra 68 til 70 år i 2040. Det vil bremse tilgangen af nye pensionister og få betydning for planlægningen af arbejdsliv og økonomi i alderdommen.

Hvad mener du?

Hvad siger du til de nye tal om, at flere folkepensionister arbejder og får fuld folkepension? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 10. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 10. juli 2025 kl. 12:05