Stop for folkepension vil ikke give mange flere seniorer i arbejde
Ældre holder sig ikke tilbage fra at tage job, fordi de får udbetalinger fra det offentlige. Finansministeren Nicolai Vammen har regnet på tallene efter et spørgsmål fra en anonym folketingspolitiker.
Senest opdateret: mandag 25. august 2025
Mange danske arbejdsgivere klager over mangel på arbejdskraft. Men det nytter ikke at presse flere seniorer i job ved helt at afskaffe folkepensionen og andre særordninger til ældre.
Hvis man i en tænkt situation foretog sådan et indgreb, så ville det kun føre til knap 3.000 færre fuldtidsarbejdende seniorer. Det fremgår af et svar, som finansminister Nicolai Vammen har givet i Folketinget.
En eller flere politikere i Beskæftigelsesudvalget har spurgt, hvad staten kan spare ved at fjerne alle udbetalinger og særordninger til folkepensionister. Det fremgår ikke, hvem der har spurgt – og hvorfor.
Se hele finansministerens svar
Her er sammenhængen
Nicolai Vammen forklarer, hvorfor et stop for folkepension ikke vil give ret mange flere i job. Årsagen er blandt andet, at der ikke længere nedskæres i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af arbejdsindkomst.
Udbetalingen fra det offentlige er allerede i dag uafhængig af indtægt fra job, så det bremser ingen.
Desuden aftager seniorers mulighed for at arbejde med alderen. Det gælder uanset folkepensionens størrelse.
Ukendt spørger
Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det er ikke ham, der har stillet spørgsmålet, og han kan ikke finde ud af, hvem der har bedt om beregningerne.
Spørgsmålet er stillet på vegne af det samlede udvalg.
Der kan altså sidde mindst et folketingsmedlem og pønse på et eller andet i forhold til udbetalinger fra det offentlige til folkepensionister.
Så meget betales der
Staten udbetaler årligt samlet 188 milliarder kr. til folkepensionister. Det er næsten en halv gang mere end omkostningerne ved driften af landets hospitaler (de kostede i 2024 samlet 128 milliarder kroner.)
Der bor cirka 1,1 millioner folkepensionister i Danmark. Det vil sige, at de i gennemsnit årligt hver modtager cirka 171.000 kr. fra det offentlige = lidt over 14.000 kr. om måneden før skat.
Folkepensionister betaler skat
De fleste ydelser fra staten skal der betales skat af. Blandt andet derfor er nettoudbetalingen til folkepensionister kun på cirka 100 milliarder.
I den beregning indgår også, at når borgere får udbetalt penge fra det offentlige, så bruger de nogle af dem i butikker, og dermed betaler de moms. Hvis de ikke får udbetalingen, begynder de måske at arbejde mere, og så betaler de skat, og det tælles også med i nettobeløbet.
100 milliarder kr. er knap syv gange så meget, som det koster at drive politiet og anklagemyndigheden. Deres udgifter er på finansloven opgjort til 15 milliarder.
Voldsom ændring
Finansministeren advarer om, at et stop for folkepension vil føre til større ulighed. Det vil betyde, at seniorer skal leve af deres egen pensionsopsparing og anden formue.
”Det vil medføre en markant stigning i indkomstforskellene – også på lang sigt,” skriver Nicolai Vammen.
Fremskrivninger peger på, at 11,9 % af folkepensionister i 2050 og 13,2 % i 2080 vil have så lave pensionsudbetalinger fra egen pensionsopsparing, at de vil have en personlig tillægsprocent på 100.
”Det understreger, at den offentlige sociale pension også på længere sigt vil være af væsentlig betydning i forhold til at sikre økonomisk tryghed for alle folkepensionister,” understreger Nicolai Vammen.
|
Afskaffelse af ydelser |
Umiddelbar mindreudgift i milliarder kr. |
Mindreudgift efter skat mv. i milliarder kr. |
Så mange flere vil komme i job |
|
Folkepensionens grundbeløb |
97,8 |
46,6 |
870 |
|
Folkepensionens pensionstillæg |
67,7 |
32,2 |
500 |
|
Ældrecheck |
5,8 |
2,8 |
40 |
|
Mediechecken |
0,5 |
0,2 |
|
|
Grøncheck |
1 |
0,8 |
30 |
|
Varmetillægget |
0,2 |
0,2 |
|
|
Helbredstillæg (og andre personlige tillæg) |
0,5 |
0,5 |
|
|
Boligydelsen |
10 |
7,7 |
1.350 |
|
Nedslag i ejendomsværdiskatten |
0,5 |
0,4 |
20 |
|
Seniorpræmien |
1,1 |
0,8 |
-260 |
|
Samlet |
188,1 |
100 |
2.720 |
1) Tallene for de enkelte ydelser kan ikke umiddelbart lægges sammen, fordi de påvirker hinanden, og derfor er den samlede besparelse anderledes end ved en almindelig sammentælling.
2) Der er i opgørelsen set bort fra, at fjernelse af ydelserne vil give større udgifter til kontanthjælp.
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af registre fra Danmarks Statistik.
Først publiceret: mandag 4. august 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 25. august 2025 kl. 12:37
