Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser ikke, at der er grund til at ændre på reguleringen af folkepensionen, ”der grundlæggende har været til gavn for pensionisterne.” Foto: Folketingets TV

Regeringen vender tomlen ned for borgerforslag om fair pension

Faglige Seniorers forslag "Pensionen skal stige, når lønningerne stiger" har fået over 62.000 underskrifter. Men et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen er imod. ”Skuffende,” siger landsformand.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Står det til regeringen og et flertal af partier i Folketinget, skal pensionister ikke sætte næsen op efter, at pensionen fremover reguleres samtidig med lønstigningerne.

Det står klart, efter at borgerforslaget ”Fair pension – Pensionen skal stige, når lønningerne stiger” var til 1. behandling i Folketinget torsdag.

Forslaget fra Faglige Seniorer: Fair pension

Idag venter pensionister 2 år på at få reguleret pensionen, når lønningerne stiger. Ventetiden kan mærkes, ikke mindst når der er inflation og priserne stiger.

Finansministeriets egne tal viser, at pensionisterne således halter 5,7 procent bagefter i købekraft.

Faglige Seniorer forslår, at pensionen i stedet reguleres i takt med den forventede lønudvikling fra og med 1. januar 2024, og at pensionisterne efterreguleres med efterslæbet fra 2020 til 2023.

Der er ikke tale om merregulering. Det er en tidsforskydning af reguleringen, som sikrer samtidighed i lønudvikling og pensionsregulering.

Samtidig skal der ryddes op i de komplicerede regler, så pensionssystemet er til at forstå for almindelige mennesker. Gamle regler og politiske aftaler, som ingen kan huske, har betydning for, hvor meget pensionen stiger.

Du kan læse hele beslutningsforslaget HER

Læs supplerende bemærkninger til beslutningsforslaget HER

Og det skuffer landsformand for Faglige Seniorer og forslagsstiller til borgerforslaget, Mette Kindberg.

”Vi taler altså om mere en 1,4 millioner danskere, der er afhængige af, at de kan betale husleje, varme og mad her og nu – også når priserne stiger. Derfor ønsker vi, at pensionen reguleres efter den aktuelle lønudvikling – og ikke, som det er nu, efter tal der er to år gamle,” siger Mette Kindberg.

Borgerforslaget har fået over 62.000 underskrifter, og derfor er forslaget nu til behandling i Folketinget.

System er til gavn for pensionister

Det er regeringen og de tre borgerlige partier Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der afviser forslaget.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sagde ved 1. behandlingen, at der ikke er grund til at ændre på reguleringen af folkepensionen, ”der grundlæggende har været til gavn for pensionisterne.”

”Det synes jeg, at vi skal være varsom med at rokke ved, fordi vi her og nu ser en inflation, vi ikke har set i 40 år,” sagde ministeren.

Minister: Bøvl

Ane Halsboe-Jørgensen frygter også, at det vil skabe usikkerhed og administrativt bøvl, hvis pensionerne – som det fremgår af borgerforslaget – skal reguleres efter den forventede lønudvikling.

Vi skal være flere

De 50.000 underskrifter på Faglige Seniorers borgerforslag blev opnået 12. februar. Tirsdag 14. februar var det tal steget til 53.000 - "men vi skal være flere," opfordrer landsformand Mette Kindberg.

Fredag 14. april havde over 62.300 skrevet under.

"Lad os vise politikerne, at der er rigtig stor opbakning til en ny og bedre regulering af folkepensionen. Jo flere vi skriver under, jo stærkere står vi," siger Mette Kindberg.

Det er muligt at støtte borgerforslaget, indtil Folketingets behandling af beslutningsforslaget er afsluttet.

Du kan støtte borgerforslaget her - husk du skal bruge MitID.

"Bliver du smidt af på grund af tekniske problemer, så prøv igen senere. Vi har brug for lige præcis din støtte," siger Mette Kindberg.

Og ikke – som i dag – efter lønudviklingen to år tilbage.

”Det vil være administrativt bøvlet og usikkert om de penge, man har fået, matcher den reelle regulering, som den burde have været,” lød det blandt andet.

Beskæftigelsesministeren lagde også vægt på, at de allermest udsatte pensionister er blevet hjulpet økonomisk med blandt andet ekstra ældrecheck i forbindelse med inflationspakkerne.

S-ordfører: Farligt forsøg

Samme toner lød fra den socialdemokratiske ordfører Thomas Skriver Jensen.

”At regulere pensionen efter et skøn synes vi i Socialdemoratiet er er farligt forsøg,” sagde Thomas Skriver Jensen.

”Når vi ikke støtter forslaget, er det bestemt ikke fordi vi ikke anerkender pensionisternes problem i den situation, vi står i nu. Men den nuværende ordning har grundlæggende været til gavn for pensionisterne, fordi inflationen har været lav og lønningerne har givet en reallønsfremgang,” sagde den socialdemokratiske ordfører.

”Spørgsmålet er derfor, om vi skal ændre på en succesfuld ordning, fordi inflationen i nogle år har været ekstraordinær høj – med risiko for at puste yderligere til inflationen,” lød det fra Thomas Skriver Jensen.

Positive toner

Anderledes positive var ordførerne fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der alle bakker op bag Faglige Seniorers borgerforslag.

”Pensionisterne har svært ved at få enderne til at hænge sammen. Her er det godt med hjælpepakker. Men forslaget går ud på at fremtidssikre folkepensionen,” sagde Karsten Hønge fra SF.

”Pensionisternes reguleres i dag med et efterslæb.  Jeg kan bedre lide, at det er pensionisterne, der har penge til gode hos staten, end der er staten, der har penge til gode hos pensionisterne,” sagde han.

TV: Se forhandlingerne her

Faglige Seniorers borgerforslag "Fair pension - Pensionen skal stige, når lønningerne stiger" var til 1. behandling i Folketinget torsdag 13. september.

Forhandlingerne varede lidt over en time og kan ses på HER.

Sæt klokkeslæt til 18.34.15 - det starter med, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen går på takerstolen.

Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti roste borgerforslaget fra Faglige Seniorer:

”Det er et godt forslag. Vi mener ikke, at det skal være pensionisterne, der taber købekraft i en tid, hvor priserne stiger,” sagde han.

Opgør med kludetæppe

Selv om der efter Folketingets 1. behandling er et flertal imod forslaget, håber Mette Kindberg at ”de skeptiske politikere vil sætte sig mere ind i forslaget, inden det skal til 2. behandling i Folketingssalen.”

”Forslaget er jo også et opgør med det kludetæppe af gamle politiske aftaler helt tilbage fra 2012, der udgør baggrunden for den måde, pensionen reguleres på. Det er både uoverskueligt og kaotisk og jeg tvivler på, at politikerne rent faktisk har overblikket og forstår det,” siger Mette Kindberg.

”Faglige Seniorer stiller gerne op og forklarer, hvorfor vi med forslaget ikke bare skal have ændret i reguleringen – men også hvorfor hele systemet bag skal gøres mere simpelt,” siger hun.

Som det eneste parti var de Radikale ikke til stede ved behandlingen af borgerforslaget. Ordføreren dukkede ikke op.

Sendt tilbage i udvalg

Beslutningsforslaget er nu til behandling i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, inden det skal til 2. behandling i Folketinget. Det sker inden for den kommende tid.

Få besked hvornår der er nyt om borgerforslaget i Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Du kan læse beslutningsforslaget HER

Hvad er din opfordring?

Et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen afviser at ændre på reguleringen af pensionen, så den bliver reguleret efter den forventede lønudvikling – istedet for som nu efter udviklingen for to år siden.

Hvad mener du om det – og hvad er din opfordring? Kom med i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 14. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:54

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.