Skal betale 900.000 kroner tilbage: Fik tjenestemandspension ved en fejl
En topembedsmand fik i årevis udbetalt tjenestemandspension ved en fejl – mens hun stadig arbejdede. Hun spurgte endda, om noget kunne være galt, men pengene fortsatte med at tikke ind. Nu har Østre Landsret afgjort, at hun skal betale over 900.000 kroner tilbage.
Senest opdateret: mandag 19. januar 2026
En topembedsmand skal nu betale 909.600,33 kroner tilbage til Udbetaling Danmark. Hun havde ved en fejl fået udbetalt tjenestemandspension, samtidig med at hun stadig arbejdede.
I første omgang gav Københavns Byret hende lov til at beholde pengene. Men nu har Østre Landsret afgjort, at hun skal betale det hele tilbage.
Kvinden fik et bevis på opsat tjenestemandspension, da hun forlod et job. Da hun fyldte 60 år, begyndte Udbetaling Danmark at udbetale hende penge fra pensionen
Men i mellemtiden havde hun fået en anden stilling som tjenestemand. Derfor kunne hun ikke samtidig få den opsatte pension udbetalt.
Var hun i god tro?
Kvinden er i dag enig i, at det var en fejl, hun fik den opsatte pension. Men striden har handlet om, hvorvidt hun var i god tro, da hun modtog pengene måned for måned.
Hvis en person får udbetalt et beløb, som vedkommende ikke har ret til, for eksempel i løn eller pension, så skal han eller hun som udgangspunkt betale tilbage. Men der kan være undtagelser.
Hvis personen har regnet med, at udbetalingen nok var ok, så kan han eller hun nogle gange få lov at beholde pengene.
Sådan gik det galt
Kvinden fratrådte i 2009 en direktørstilling i det offentlige, hvor hun var tjenestemand. Hun fik derefter tilsendt et bevis for den opsatte tjenestemandspension, som hun havde optjent.
Der fulgte en vejledning med. I den stod der, at hvis hun fik en ny tjenestemandsstilling, skulle hun aflevere beviset til den nye arbejdsgiver.
Kvinden kan ikke huske, hun fik brevet. I hvert fald fik hun ikke afleveret beviset, da hun to år senere – i 2011 – fik en ny tjenestemandsstilling.
Er det ikke en fejl?
Kvinden reagerer, da hun i 2016 får besked om, at nu begynder hendes opsatte pension at blive udbetalt. Hun kontakter personalekontoret hos den myndighed, som udbetaler hendes løn. Hun spørger, om det ikke er fejl?
Hun fortæller, at hun fik besked på, at lønkontoret havde fået pålagt at udbetale pensionen. Ifølge hende sagde personalekonsulenten også, at hvis hun sagde nej til pengene, ville pensionen bortfalde, og hun kunne ikke få den igen
Men medarbejderen lover at undersøge sagen. Vedkommende ville vende tilbage, hvis det var sket en fejl, men kvinden hørte aldrig noget, forklarer hun.
Interne mails i forvaltningen bekræfter, at kvinden har henvendt sig.
Afdrager på udbetalingen
Udbetaling Danmark opdager fejlen, da hun fratræder endeligt som tjenestemand i 2022. Da har hun fået udbetalt opsat pension i mere end fem år.
Udbetaling Danmark kræver beløbet tilbagebetalt. De begynder også at trække 5.000 kroner hver måned i hendes rigtige tjenestemandspension. Det er afdrag på, hvad hun skylder.
Københavns Byret forlanger i sin dom, at hun skal have lov at beholde den udbetalte pension. Dommeren lægger vægt på, at hun faktisk havde spurgt personalekontoret, om det ikke var en fejl, at hun skulle have pensionen udbetalt.
Hun var i god tro om, at myndighederne havde de nødvendige oplysninger. Derfor har hun ikke ”udvist en så betydelig uagtsomhed, at hun er pligtig at tilbagebetale beløbet,” skriver byretten.
Hun gav kontonummer
Dommen bliver anket til Østre Landsret. Her går de tre landsdommere i en helt anden retning.
De forlanger i enighed, at kvinden skal aflevere de mere end 900.000 kroner.
Landsretten koncentrerer sig også om hendes henvendelse til personalekontoret, hvor hun spørger, om der ikke er sket en fejl? Men den nye dom slår fast, at det ikke er bevist, at hun fik besked om, at man kun ville vende tilbage, hvis der var sket en fejl.
Afgørelsen slår fast, at når hun havde mistanke om en fejl, så kunne hun ikke bare lade stå til. Hun skulle have forsøgt at få en afklaring, for eksempel ved at kontakte Udbetaling Danmark.
Dommen nævner også, at beløbet er forholdsvis stort, og at hun selv afleverede kontonummer til udbetaling af pengene. Landsretten lægger desuden vægt på, at hun har lang erfaring fra offentlige forvaltninger og derfor burde udvise særlig omhu.
Kammeradvokatens omtale af sagen, der er forløbet i Grønland
Kan ankes til Højesteret
En dom fra en byret kan normalt kun ankes til landsretten og er derefter endegyldig. Men kvinden i den aktuelle sag forsøger at få sagen i Højesteret.
Det er magistrenes fagforening, DM, der har ført sagen for hende. De har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at bringe sagen til Højesteret.
De to domme i sagen om opsat tjenestemandspension er ikke offentliggjort, men Faglige Seniorers nyhedsbrev har set dem efter reglerne om aktindsigt.
Her skal du betale tilbage – og her skal du ikke
Hvis du får udbetalt 100 eller 1.000 kroner for meget i løn eller pension, så er der en god chance for, at du får lov til at beholde pengene. Du har nemlig ofte regnet med, at beløbet nok var korrekt – du har været i god tro.
Det er netop en af grundene til, at man kan blive fri for at tilbagebetale et for stort udbetalt beløb.
Havner der derimod en million kroner på din konto som løn eller pension, så er der stor risiko for, at du må aflevere igen. De færreste kan påstå, at de regnede med så stor en udbetaling i løn eller pension var helt OK.
Østre Landsret skriver i den nye dom, at der ved vurdering af et krav om tilbagebetaling blandt andet skal indgå:
- Om modtageren var i god tro om betalingens berettigelse.
- Om betaleren har udvist uagtsomhed ved betalingen – har betaleren sjusket, og burde de have opdaget fejlen?
- Om modtageren har indrettet sig i tillid til betalingen – har de måske allerede brugt pengene.
Østre Landsret skriver, at der skal foretages en samlet afvejning af parternes forhold, herunder om det efter en helhedsvurdering må anses for rimeligt, at beløbet tilbagebetales.
Først publiceret: fredag 5. december 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. januar 2026 kl. 12:52
