Partners død udløser brug af medicin hos tusinder: Økonomi spiller en nøglerolle
Hver sjette dansker, der mister sin partner pludseligt, begynder at tage medicin mod angst eller depression. Ny forskning viser, at risikoen er markant større, hvis dødsfaldet også fører til et stort tab af indkomst.
Senest opdateret: onsdag 17. december 2025
For hver sjette dansker, der mister sin partner pludseligt, bliver sorgen så tung, at vedkommende begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet samtidig betyder et markant tab af indkomst, er risikoen for alvorlige psykiske problemer betydeligt større.
Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden.
Studiet dokumenterer, at økonomisk usikkerhed i kølvandet på en partners død forværrer de psykiske konsekvenser markant for både enker og enkemænd.
”Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst – og eventuel usikkerhed om den fremtidige økonomi – forværrer de psykiske konsekvenser,” siger professor i økonomi Torben Heien Nielsen fra Københavns Universitet.
Markant stigning i medicinforbrug efter dødsfald
Forskerne har undersøgt knap 12.000 danske par i alderen 45 til 80 år, hvor den ene partner i perioden 1999 til 2013 fik hjertestop eller blodprop i hjernen og døde inden for 12 måneder.
Sådan kan sorgen håndteres
Tal med nogen: Sorg bliver ofte tungere, hvis man går alene med den. Det kan hjælpe at tale med familie, venner eller andre, man har tillid til. For nogle giver det også ro at tale med en professionel, for eksempel en præst, psykolog eller en rådgiver.
Giv sorgen plads: Der findes ingen rigtig eller forkert måde at sørge på. Nogle græder meget, andre bliver stille.
Nogle har brug for ro, andre for aktivitet. Det vigtigste er at acceptere, at sorgen fylder – og at den må gøre det.
Hold fast i hverdagen, når det er muligt: Små faste rutiner kan give struktur i en kaotisk tid. Det kan være måltider, gåture eller faste aftaler.
Hverdagen skal ikke være perfekt – men genkendelige rammer kan skabe en vis tryghed.
Vær opmærksom på krop og søvn: Sorg påvirker også kroppen. Træthed, spændinger og søvnproblemer er almindelige.
Det kan hjælpe at bevæge sig lidt, spise regelmæssigt og tale med lægen, hvis søvnen eller angsten bliver for belastende.
Søg hjælp i tide: Hvis sorgen bliver så tung, at den fylder alt i hverdagen i lang tid – eller hvis man oplever vedvarende angst, depression eller isolation – er det vigtigt at søge professionel hjælp.
Det er ikke et tegn på svaghed, men på omsorg for sig selv.
Kontakt Sorglinjen: Har du brug for at tale anonymt med nogen om din sorg, kan du ringe til Sorglinjen på tlf. 70 20 99 03 (åben kl. 17-21) eller læse mere på hjemmesiden.
De pårørende psykiske helbred er målt gennem deres forbrug af psykofarmaka – blandt andet medicin mod angst, søvnløshed og depression.
I årene op til dødsfaldet tog omkring 7 procent af mændene og 11–12 procent af kvinderne medicin mod psykiske problemer. Umiddelbart efter partnerens død stiger andelen markant.
En måned efter dødsfaldet tager omkring 16 procent af mændene og 23 procent af kvinderne psykofarmaka. Forbruget falder kun gradvist, og for nogle fortsætter det i flere år.
Fire år efter dødsfaldet har kvinder, der har mistet deres partner, fortsat et højere forbrug end kvinder i kontrolgruppen.
Økonomisk tab forstærker sorgen
Undersøgelsen viser samtidig, at det ikke er afgørende, om parret havde høj eller lav indkomst før dødsfaldet. Det afgørende er, hvor stor en del af husholdningens indtægt den pårørende mister.
Hvis den afdøde var husstandens hovedforsørger, begynder endnu flere enker og enkemænd at tage medicin mod angst og depression.
For enkemænd ses en ekstra stigning på omkring 5 procentpoint, mens stigningen for enker er omkring 10 procentpoint. Det hænger sammen med, at indkomsttabet ofte er betydeligt.
Kvinder, der mister deres partner, mister i gennemsnit omkring 31 procent af husholdningens indkomst.
For enkemænd er det gennemsnitlige tab omkring 29 procent. Hvis den afdøde partner var på arbejdsmarkedet, kan indkomstfaldet være endnu større.
”Det er ikke et spørgsmål om at være rig eller fattig. Det handler om stabilitet. Når en stor del af indkomsten forsvinder fra den ene dag til den anden, skaber det en usikkerhed, som forstærker sorgen,” siger Torben Heien Nielsen.
Ikke en permanent tilstand
Forskerne har fulgt de efterlevende i op til fire år efter dødsfaldet. Resultaterne viser, at den økonomiske usikkerhed rammer hårdest i den første tid. Over tid aftager effekten, og for de fleste er der tale om en midlertidig belastning – ikke en permanent tilstand.
Alligevel viser tallene, at nogle enker og enkemænd fortsat har forhøjet forbrug af psykofarmaka i op til fem år efter partnerens død. Kvinder ser generelt ud til at være påvirket i længere tid end mænd.
Ifølge forskerne peger resultaterne på, at økonomisk tryghed i den første tid efter dødsfaldet kan spille en vigtig rolle for den mentale trivsel.
”Hurtige og stabile udbetalinger, for eksempel fra pensioner eller forsikringer, der sikrer indkomsten i den første tid, kan formentlig lette det mentale stress i en situation, som i forvejen er dybt belastende og livsforandrende,” siger Torben Heien Nielsen.
Dødsfald, medicin og penge
- Når en partner dør pludseligt, reagerer mange efterladte med alvorlige psykiske symptomer som angst, uro og depression.
- Kort tid efter dødsfaldet tager omkring hver sjette efterlevende medicin mod angst eller depression. Blandt kvinder er andelen tæt på hver fjerde.
- Risikoen er størst, hvis dødsfaldet også betyder, at husholdningen mister en stor del af sin indtægt.
- Hvis den afdøde var familiens hovedforsørger, stiger brugen af psykofarmaka ekstra – især blandt kvinder.
- For nogle efterladte forsvinder behovet for medicin igen efter et par år. For andre kan de psykiske følger vare i op til fem år.
Undersøgelsen bygger på danske registerdata og følger knap 12.000 par i alderen 45 til 80 år, hvor den ene partner døde efter hjertestop eller blodprop i hjernen.
Kilde: Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden. Studiet er accepteret til udgivelse i American Economic Review: Insights.
Først publiceret: tirsdag 16. december 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. december 2025 kl. 15:59
