Karen skriver til Folketinget: Hvorfor får mine efterladte ikke min pension ved død?
Minister og pensionsselskab forklarer, at arbejdsmarkedspension er en forsikring – ikke en bankbog. Fuld arv til efterladte kan betyde 15-25 procent lavere pension, men ordningen kan ofte justeres.
Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026
Den 68-årige dagplejer Karen er blevet bekymret. Hun har en pensionsopsparing på lidt over 1,4 millioner kroner i et pensionsselskab, og de penge får hendes familie ikke, hvis hun skulle dø om kort tid.
Karen synes, det er urimeligt. Derfor har hun kontaktet Folketingets beskæftigelsesudvalg, og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har set på hendes kritik.
Han svarer omtrentlig det samme som hendes pensionsselskab, PenSam. Pensionsopsparingen er en forsikring og ikke en bankbog.
”Man modtager en pensionsydelse resten af livet, og det er en forsikring mod, at man ikke løber tør for pension, uanset hvor længe man lever. Omvendt kan de efterladte ikke få den resterende pension udbetalt, hvis den pensionsberettigede dør tidligt,” svarer Kaare Dybvad Bek.
Så dyrt kan det blive
Det er fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der i fællesskab aftaler regler for arbejdsmarkedspensioner som i PenSam. I mange brancher satser de på at gøre den livsvarige udbetaling af pension så høj som mulig.
De kunne i teorien også indføre garantiordninger, sådan at de efterladte får resten af pengene udbetalt ved dødsfald. Men det ville blive dyrt for medlemmet selv.
Så ville han eller hun få måske 15-25 % mindre i årlig pension, viser beregninger foretaget af Faglige Seniorers nyhedsbrev. Det kan løbe op i mange penge, hvis personen for eksempel lever 20 eller 25 år længere.
En 68-årig med en livsvarig udbetaling af en opsparing på i alt 1,5 millioner kan typisk se frem til at få udbetalt måske cirka 100.000 kroner årligt resten af livet. Men hvis ordningen skal være med garanti for, at de efterladte får resten af depotet ved dødsfald, så vil det kun give måske 78.000 kroner årligt. Det er et tab på 22.000 kroner årligt.
Denne beregning er illustrativ og skal tages med stort forbehold. De konkrete beløb afhænger af en lang række omstændigheder, der kan være forskellige fra pensionskasse til pensionskasse og fra medlem til medlem.
Pensionister lever længere
Nogle arbejdsmarkedspensionsselskaber har tidligere været mere lempelige med at udbetale en sum til medlemmer, som bad om penge før tiden. Det ønskede medlemmer nogle gange for at sikre dem i tilfælde af død.
Men flere selskaber har siden skærpet reglerne. Det er blandt andet sket, fordi medlemmer, som har fået penge ud før tiden, fortæller, at de har fortrudt det.
De mangler pensionsudbetaling, når de forlader jobbet. Derfor synes de, det er godt, at yngre kolleger ikke har den samme fristelse til at hæve før tiden.
Desuden er levealderen steget, og dermed svinder risikoen for at dø tidligt. For eksempel kan en kvinde på 68 år i dag i snit regne med at leve mindst cirka 19 år længere.
Risikoen for, at hun dør inden for det næste år, er kun cirka 1 %.
Det kan du gøre
Medlemmerne har i nogle selskaber mulighed for at tilpasse deres arbejdsmarkedspension, så den bliver bedre sikret mod dødsfald. De kan omdirigere en del af pensionsbidragene fra livsvarig pension til andre pensionstyper.
Nogle selskaber og også PenSam giver mulighed for at skyde en del af pensionsbidraget på ratepension og/eller aldersopsparing. Her går opsparingen typisk til efterladte ved dødsfald.
Det er vigtigt at tilpasse indbetalingerne til de forskellige former i tide. Man kan for eksempel ikke kort før pensionering overflytte mange penge fra livsvarig pension til de andre typer.
Hvert selskab bestemmer selv sine egne regler. Hos eksempelvis pensionsselskabet PKA har nogle medlemmer mulighed for at få mere udbetalt i livsvarig pension de første ti år, mod at de til gengæld får mindre udbetalt efter ti år og resten af livet.
Den ordning mindsker tabet ved tidlig dødsfald. Så er der allerede trukket flere penge ud.
Det siger PenSam
Faglige Seniorers nyhedsbrev har vist PenSam kritikken fra medlemmet Karen. Selskabet svarer, at pensionsordningen grundlæggende er en forsikring, der skal sikre et stabilt forsørgelsesgrundlag, når medlemmet forlader arbejdsmarkedet.
”Hvis man forestillede sig en ordning, hvor hvert medlems efterladte altid fik hele det resterende depot udbetalt, ville det reducere grundlaget for den livsvarige pension. Dermed ville det medføre lavere årlige pensioner for alle medlemmer,” svarer PenSam.
”Ingen af os ved, hvor gamle vi bliver. Derfor er det trygt at vide, at man aldrig løber tør for pension, uanset hvor længe man lever. Hvor meget den enkelte konkret ville få mindre, afhænger af alder, opsparing og valgte dækninger, men der er en grundlæggende sammenhæng: Jo større individuel arveret, desto lavere livsvarig pension,” uddyber PenSam.
Selskaberne har ekstra ydelser
PenSam og andre pensionskasser har andre ydelser end den livsvarige pension. For eksempel til ægtefælle eller samlever ved dødsfald. Den ydelse falder nogle gange væk, når medlemmet holder op med at arbejde
Pensionsselskaber som PenSam kan også have dækninger ved tab af erhvervsevne eller kritisk sygdom. De falder i nogle ordninger væk ved for eksempel folkepensionsalderen.
Tilpas sin pension
PenSam fortæller, at deres medlemmer i hele indbetalingsperioden, mens de stadig arbejder, har mulighed for at tilpasse pensionen efter egne behov og ønsker. Selskabet vil gerne give valgmuligheder, men siger, at det samtidig værner om det bærende princip: den kollektive, livsvarige pension.
”Det er baggrunden for, at man i PenSam – i lighed med mange andre arbejdsmarkedspensionsselskaber – ikke kan sidestille en pensionsopsparing med en ”bankbog”. Det er forsikringsordningen og fællesskabet, der giver tryghed for den livsvarige udbetaling,” forklarer PenSam.
Først publiceret: mandag 9. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:09
