Demensramte og pårørende rykker ind i valgkampen

Omkring 100.000 i Danmark over 65 år har en demensdiagnose, og hvert år er der cirka 8000 nye registrerede tilfælde.

Det svarer til, at cirka 22 danskere hver dag året rundt får besked om, at de har den livsomvæltende diagnose.

Bag hver enkelt står ofte et familiemedlem, typisk en ægtefælle eller voksne børn, der skal lære at forstå sygdommen og samtidig navigere i sundhedsvæsenet.

Det bliver dem, der skal holde styr på aftalerne med kommunen, konsultationerne hos den praktiserende læge og besøgene på hukommelsesklinikken.

Flere end 500.000 danskere har således demens tæt inde på livet, enten som patient eller nær pårørende.

Pakkeforløb med tidsfrister

Med et nyt udspil, Demensløftet, vil Venstre i 2027 afsætte 250 millioner kroner og fra 2028 500 millioner kroner årligt til mere hjælp og flere rettigheder til syge og deres familier.

“Desværre er der alt for mange patienter og pårørende i Danmark, som står for alene med sygdommen. Det skal vi gøre bedre,” skriver partiformand Troels Lund Poulsen på Facebook.

Centralt i udspillet er såkaldte pakkeforløb med tidsfrister for udredning og behandling. Det kender kræftpatienter, og fra næste år også patienter med lungesygdommen KOL og patienter med kroniske lænderygsmerter.

“Demenspakken skal sikre, at demensramte tilbydes et struktureret behandlings- og rehabiliteringsforløb inden for bestemte tidsfrister, så man ved, hvad man kan regne med og forvente, umiddelbart efter diagnosen er stillet,” skriver Venstre i en pressemeddelelse.

Rettigheder til pårørende

En af rettighederne er en fast demenskoordinator, der skal komme i hjemmet for at aflaste de pårørende med vejledning og kontakt til myndighederne. For eksempel hjælpe med at finde tilbud om fysisk træning i lokalområdet.

Specifikt for de pårørende skal de have ret til at deltage i samtalegrupper med ligesindede, ligesom ret til et aflastningstilbud skal give dem et åndehul i hverdagen.

Udspillet flugter på en række områder med ønsker fra Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.

De to organisationer har tidligere i valgkampen efterlyst, at demens bliver omfattet af pakkeforløb med klare rettigheder og tidsfrister.

Forening: Der er brug for støtte

Direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside roser udspillet for at sikre sammenhængende forløb og for at have fokus på de pårørende.

“En demensdiagnose pålægger de pårørende en stor opgave. De har så meget brug for støtte. At give dem egne rettigheder vil være et nybrud inden for demensbehandling.”

Den seneste nationale handlingsplan for demens går tilbage til 2016. Siden har mange af de tilbud, der er givet til patienter og pårørende, været finansieret med puljer og andre midlertidige midler, siger Mette Raun Fjordside.

Kan Venstre efter et valg få flertal for sit forslag, vil det betyde permanente penge, og det vil gøre en stor forskel.

“Afsættes der årligt finansiering, vil det styrke indsatsen,” siger hun.

Statsminister: National demensplan

I begyndelsen af året – før der var udskrevet folketingsvalg – sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, at regeringen ville fremlægge en national demensplan i det nye år.

I den forbindelse fremhævede hun de sundhedstiltag, som SVM-regeringen har taget, herunder mere sammenhæng i behandlingen til dem med KOL og diabetes.

“Men et af de steder, hvor hjælpen stadig halter. Det er for jer, der lever med en af de mest ondskabsfulde sygdomme, der findes. Demens.”

“Først glemmer man. Så ændrer man adfærd. Til sidst er man ikke til at kende igen. At være tæt på et menneske, der forsvinder for øjnene af en. Det er ubærligt.”

Først publiceret: fredag 13. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:14