En ældre mand med gråt hår og grå habitjakke smiler med armene over kors, mens han læner sig op ad en struktureret mørk trævæg - en afspejling af folkepensionisternes selvtillid, når de tilpasser sig nye regler.

Arbejdsindtægt er ikke længere nogen hindring for at få pensionstillæg, og det har mange fundet ud af.

Tusinder er begyndt at få pensionstillæg: Nye regler gavner mange folkepensionister

Indtægt fra arbejde fører ikke længere til modregning, og nu får 35.000 flere fuldt pensionstillæg og andre 35.000 flere et nedsat pensionstillæg.

Senest opdateret: søndag 31. maj 2026

Flere danskere får nu glæde af det pensionstillæg, som findes i folkepensionen. Tæt på 1 million folkepensionister får i dag udbetalt enten det fulde pensionstillæg eller et nedsat tillæg.

Indtægter fra pensionsudbetalinger, renteindkomst, aktieindkomst og andre indtægter kan nedsætte eller helt fjerne pensionstillægget. Men egen arbejdsindkomst og ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt har ikke længere nogen betydning, og det betyder, at langt flere nu er berettigede.

I dag er det færre end hver ottende folkepensionist, der slet ikke kan få noget i pensionstillæg. Til gengæld er der seks procent flere, som får det fulde beløb og tolv procent flere får et reduceret pensionstillæg.

Det er set i forhold til tre år tidligere, da arbejdsindtægt stadig indgik i beregningen af pensionstillæg. Tallene stammer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet af Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Det rimer: job og pensionstillæg

Danskernes pensionsformuer vokser. Det gør alt andet lige dermed også pensionsudbetalingerne, når vi forlader arbejdsmarkedet.

Det skulle isoleret set føre til stadig større nedsættelser af pensionstillæg. Men flere og flere pensionister arbejder stadig og udskyder måske pensionsudbetalinger.

I mellemtiden kan de kombinere lønnen fra et job på måske nedsat tid med fuld eller delvis udbetaling af pensionstillæg. Det er oven i grundbeløbet i folkepensionen, som heller ikke længere nedsættes på grund af arbejdsindkomst.

Færre får slet intet pensionstillæg

De nye regler om ingen modregning af arbejdsindkomst havde virkning fra 1. januar 2023. Siden da er der kommet 57.000 flere folkepensionister.

Men der er ikke kommet flere, som slet ikke kan få pensionstillæg. Tværtimod er det op mod 14.000 færre, som slet intet modtager.

Rundt regnet 35.000 flere får fuldt pensionstillæg. Og andre rundt regnet 35.000 flere får et nedsat pensionstillæg.

Hviler i sig selv

Selv om det offentlige dermed skal udbetale mere i pensionstillæg, er det på ingen måder ved at ruinere staten. Måske finansierer folkepensionisterne selv i det mindste en del af den ekstra udgift.

De arbejdende seniorer betaler nemlig skat. Og de passer job, som måske ellers ikke ville være besat, sådan at der var et produktionstab for samfundet.

Begrænset ekstra udgift

Fra 2022 til 2025 er der kommet 5,7 % flere folkepensionister.

Desuden er satserne for folkepension vokset med 10,8 %.

Når der kommer 5,7% flere folkepensionister, og alle folkepensionisters satser går op med 10,8 %, svarer det til en samlet ekstra udgift på 17,1 %. (Man kan ikke bare lægge de to procenttal sammen – det bliver lidt mere.)

Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at udgiften til folkepension er steget med 17,5 % fra 2022 til 2025. Det vil sige, at omkostningen kun er gået en anelse ekstra i vejret ud over, hvad flere folkepensionister og højere satser skulle medføre.

Samlet set har de ekstra pensionstillæg dermed en marginal betydning for det offentliges økonomi.

Så mange folkepensionister får pensionstillæg

December 2022 – antal personerAndel i procentDecember 2025 – antal personerAndel i procentÆndring 2022-2025Ændring i procent
Folkepension med fuldt pensionstillæg578.18657,0%613.55957,2%35.3736,1%
Folkepension med reduceret pensionstillæg293.89629,0%329.59630,7%35.70012,1%
Folkepension uden pensionstillæg142.87214,1%129.25212,1%-13.620-9,5%
Folkepension i alt1.014.9541.072.40757.4535,7%

Kilde: Danmarks Statistik (undtagen brøkpensionister, som er personer, der ikke har boet længe nok i Danmark til at få fuld pension)

Mange får både løn og fuldt pensionstillæg

  • I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige.
  • Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige.
  • Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 %, der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 % et år tidligere og 48,3 % i juli to år tidligere.
  • Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg.
  • I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede.

 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik

Først publiceret: søndag 31. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret søndag 31. maj 2026 kl. 20:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen