Mange seniorer vil gerne fortsætte i job – specielt hvis man er på en arbejdsplads, hvor der løbende er efter- og videreuddannelser, mener Faglige Seniorer.

Nye tal: Beskæftigelsen hos seniorer skyder i vejret

Antallet af beskæftigede er det højeste i Danmarkshistorien. Og det skyldes ikke mindst seniorerne, viser beregninger fra den såkaldte Seniortænketank, der har tidligere LO-formand Harald Børsting som formand.

De danske seniorer buldrer frem på arbejdsmarkedet. I perioden fra 2009 til 2017 er beskæftigelsen blandt de 60-70-årige steget med 25 procent.

Det svarer til en stigning på 56.000 personer. Samtidig vælger op mod hver tredje, som har nået pensionsalderen, at fortsætte med at arbejde, viser beregninger fra Seniortænketanken – for et længere & godt arbejdsliv og Danmarks Statistik.

Som udgangspunkt er det vældigt positivt, at folk, der har helbredet til det, gerne vil fortsætte med at arbejde.

Ole Ibsen, landsformand for Faglige Seniorer

Udviklingen glæder Harald Børsting, der er formand for Seniortænketanken, skriver A4 Arbejdsliv.

“Det er helt fantastisk, at folk, der har lyst, mulighed og kræfter til at arbejde videre, rent faktisk også gør det. Set fra tænketankens side er det rigtig godt, fordi vi har arbejdet med at få endnu flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Der kan man se, at der allerede er en rigtig god udvikling i gang”, siger den tidligere LO-formand og tilføjer:

“Vi kommer inden længe med en række forslag, hvor vi forhåbentligt kan gøre det endnu mere attraktivt at forblive i arbejde”.

Læs også: Faglige Seniorer: Flere ældre klar til at fortsætte i job

Meget værdifuldt i et samfundsperspektiv

Ifølge Harald Børsting vidner stigningen blandt arbejdsglade seniorer om, at der er et potentiale i forhold til at forøge arbejdsudbuddet ved at gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at fortsætte i deres job.

Det er en tendens, som han forventer vil fortsætte, og som indirekte også kan komme til at gavne de seniorer, der ikke kan fortsætte med at arbejde.

I det store samfundsperspektiv er det meget værdifuldt

Harald Børsting, formand for Seniortænketanken

“I det store samfundsperspektiv er det meget værdifuldt, fordi det er med til at gøre det muligt, at dem, som rent faktisk er nedslidte, også får en chance for at holde op noget før”, siger formanden.

Hos interesseorganistionen Faglige Seniorer ser man stigningen som udtryk for, at mange ældre gerne vil fortsætte med at arbejde, selvom de har nået pensionsalderen. Og det er en god nyhed, hvis man spørger organisationens formand, Ole Ibsen.

“Som udgangspunkt er det vældigt positivt, at folk, der har helbredet til det, gerne vil fortsætte med at arbejde. Fra vores ældre kolleger hører vi, at samværet på arbejdspladsen betyder rigtig meget for dem”, siger han.

Læs også: Seniorer i job giver ekstra milliarder i statskassen

Den fysiske dimension er under forandring

Han mener, at mange seniorer i dag ikke føler sig ligeså nedslidte som tidligere årgange, hvor en del af de ældre i den sidste fase af deres arbejdsliv nærmest “måtte kæmpe” sig frem til pensionsalderen.

Det skyldes ifølge Ole Ibsen, at den generelle sundhedstilstand hos landets seniorer er blevet forbedret gennem en årrække.

Men det kan også tilskrives, at arbejdets fysiske dimension er under forandring, påpeger han.

“Der er kommet nogle andre udfordringer end de rent fysiske. Det betyder, at man kan blive ved i længere tid – specielt hvis man er på en arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren har sans for, at de ældre kolleger også skal have løbende efter- og videreuddannelser”, siger han.

Det er ikke kun til gavn for virksomhederne, men for hele samfundsøkonomien.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er begejstrede over den stigende beskæftigelse blandt landets seniorer. Arbejdsmarkedschef Peter Halkjær ser det som helt afgørende, at flere ældre vælger at beholde arbejdshandskerne på.

“Det er der gudskelov flere, der gør. Det er ikke kun til gavn for virksomhederne, men for hele samfundsøkonomien.

Det er også afgørende for mulighederne for at fastholde en økonomisk vækst, og for at arbejdsudbuddet fortsætter med at stige”, siger han.

Læs også: Analyse: Hårdt arbejde får seniorer til at stoppe på job

Peter Hummelgaard afventer anbefalinger

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke kommentere på de eksakte tal, fordi de stammer fra lækkede udkast fra dokumenter, som skal drøftes på et møde i Seniortænketanken i dag. Men ministeren slår dog fast, at han ser frem til at modtage tænketankens anbefalinger.

Det er glædeligt, at flere seniorer fortsætter på arbejdsmarkedet.

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

“Når det er sagt, så synes jeg, at det er glædeligt, at flere seniorer fortsætter på arbejdsmarkedet. Regeringen vil gerne gøre mere for, at dem, der kan og vil, får de bedst mulige rammer for at blive på arbejdsmarkedet så længe, som de har lyst”, skriver Peter Hummelgaard i en mail til A4 Arbejdsliv og fortsætter:

“Men med den stigende pensionsalder er det også vigtigt, at vi finder en løsning for dem, som ikke kan – dem, der tidligt er trådt ind på arbejdsmarkedet og har haft et hårdt arbejdsliv”.

VLAK-regeringen nedsatte i maj 2018 sammen med Dansk Folkeparti Seniortænketanken – for et godt & længere arbejdsliv med tidligere LO-formand Harald Børsting i spidsen som formand.

Derudover består tænketanken af otte sagkyndige og otte repræsentanter udpeget af arbejdsmarkedets parter.

Seniortænketanken skal komme med bud på, hvordan man fastholder seniorer i arbejde og får flere ledige seniorer i job. Efter planen vil dens anbefalinger blive offentliggjort ved udgangen af november måned.

Hvad mener du?

Flere seniorer har et arbejde. Knap hver tredje fortsætter i job, efter at de er blevet folkepensionister. Men hvad synes du om, at flere arbejder efter pensionsalderen? Sig din mening – og deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

JOBBOOM: SENIORER KNOKLER VIDEREDe danske seniorer buldrer frem på arbejdsmarkedet. I perioden fra 2009 til 2017 er…

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 4. november 2019

Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. november 2019 kl. 13:10

Emner: