Vil du trække dig tilbage? Se forskel på Seniorpension og Tidlig Pension (Arne-pension)
Kender du mulighederne for at stoppe med at arbejde, inden du når din folkepensionsalder? Se forskellen på Tidlig Pension (Arne-pension) og Seniorpension her.
Senest opdateret: tirsdag 3. september 2024
Er du nedslidt? Eller ønsker du at stoppe med at arbejde efter mange år på arbejdsmarkedet? Så skal du kende de forskellige muligheder for tilbagetrækning.
Faglige Seniorers socialrådgiver får mange spørgsmål fra læserne af nyhedsbrevet, som især gerne vil kende forskellen på Tidlig Pension (Arne-pension) og Seniorpension.
Begge ordninger har det til fælles, at der er et krav om mange års tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Tidlig Pension, som jo også kaldes Arne-pension, stiller ikke krav om, at du skal være nedslidt, men du skal have været 44 – 42 år på arbejdsmarkedet, efter du fyldte 16 år,” forklarer socialrådgiver Lea Munk Staugaard.
”Seniorpension stiller krav om nedsat arbejdsevne. Du skal kun være i stand til at arbejde 15 timer om ugen, og du skal have været mindst 20 år på arbejdsmarkedet.”
Her kan du se forskellen på de 2 muligheder for tidlig tilbagetrækning.
Seniorpension | Tidlig Pension | |
Antal år | Op til 6 år før din folkepensionsalder | 1-3 år før din folkepensionsalder |
Helbred | Du skal vurderes af en læge og maksimalt kunne arbejde 15 timer om ugen | Der er intet krav om dårligt helbred |
Beløb | Enlige højst
21.103 kroner om måneden (2025) før skat. Gifte og samlevende højst 17.315 kroner om måneden (2024) før skat. | 14.976 kroner om måneden (2025) før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig. |
Arbejdsindtægt | Din arbejdsindtægt og øvrige skattepligtige indtægter indgår i beregningen af seniorpensionen. Du må højst arbejde 15 timer om ugen. | Du kan tjene op til 26.200 kroner (2024) om året før skat uden modregning. |
Partneres indtægt | Ingen modregning af partners arbejdsindtægt, men øvrige skattepligtige indtægter kan modregnes. | Ingen modregning af partners indtægt. |
Modregning af pension | Pensionsopsparinger modregnes ikke | Ydelsen sættes ned, hvis du har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner og bortfalder helt, hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kroner. |
Her kan du se meget mere om de 2 ordninger:
Tidlig Pension
Vurdering af læge: Nej
Alder:
Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964, bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år, fra det år du fyldte 16 år.
42 år på arbejdsmarkedet= Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.
43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.
44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder.
Er du født fra 1965 til 1968 hæves opgørelsestidspunktet til 62 år og anciennitetskravet ændres til 43-45 år. Dette sker i 2026.
Er du født fra 1969 til 1970 er opgørelsestidspunktet 63 år og anciennitetskravet 44-46 år. Det sker i 2031.
Er du født i 1971 eller senere vil opgørelsestidspunktet følge din folkepensionsalder.
Beløb: Går du på Tidlig Pension, får du 14.976 kroner om måneden (2025) før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig.
Modregning: Pensionsopsparing over 2 millioner kroner bliver modregnet. Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.
Udbetaling af efterlønsbidrag: Du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag, når du går på Tidlig Pension.
Læs meget mere om reglerne for Tidlig Pension og udbetaling af efterlønsbidraget her
Arne-pension
Tidlig Pension kaldes også af nogle for Arne-pension, fordi bryggeriarbejderen Arne spillede en vigtig rolle i valgkampen, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.
Seniorpension
Seniorpension er en erstatning for den tidligere seniorførtidspension.
Vurdering af læge: Ja
Alder: Fra 6 år før din folkepensionsalder
Betingelser:
- Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.
- Nedsat arbejdsevne. Du skal vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
- Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
- Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.
Beløb: Seniorpensionen svarer til førtidspension.
Enlige: max 21.103 kroner om måneden (2025) før skat.
Gifte og samlevende: max 17.315 kroner om måneden (2024) før skat.
Modregning: Disse indtægter bliver modregnet i din seniorpension. Det gælder både dine og din ægtefælle eller partners indtægt:
- Din egen arbejdsindtægt (men ikke din samlevers arbejdsindtægt)
- Udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension og kapitalpension
- Udbetalinger fra tjenestemandspension
- Løbende udbetaling af tab af erhvervsevne (men ikke engangsbeløb)
- Underholdsbidrag
- Positive renter fra pengeinstitutter
- Aktieindtægt over 5.000 kroner for enlige og over 10.000 kroner for samlevende.
Der er ingen modregning af ægtefælles arbejdsindtægt eller formue.
Udbetaling af efterlønsbidrag: Indbetalte efterlønsbidrag udbetales efter afgift på 30%.
Læs meget mere om seniorpension her
Hvilke andre muligheder findes der for tilbagetrækning?
Opfylder du ikke betingelserne for Tidlig Pension eller Seniorpension, findes der andre muligheder med hvert sit regelsæt.
Alternativ til Tidlig Pension og Seniorpension er Efterløn, Førtidspension og fastholdelsesfleksjob for seniorer.
Hvad er min folkepensionsalder?
Fra 1. januar 2022 er pensionsalderen 67 år, men pensionsalderen stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født.
Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension.
Fødselsdag | Pensionsalder |
1.7.1955-31.12.1962 | 67 år |
1.1.1963-31.12.1966 | 68 år |
1.1.1967-31.12.1970 | 69 år |
1.1.1971-31.12.1974 | 70 år * |
1.1.1975-31.12.1978 | 71 år * |
1.1.1979-eller senere | 72 år * |
* Er du født efter 1971, er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år.
Næste gang alderen bliver reguleret er i 2025.
Stigningen kommer til at gælde for alle, som er født efter 1. januar 1971.
Folkepensionsalderen vil stige gradvis i takt med danskernes levealder. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.
Spørg socialrådgiveren om seniorpension
I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om seniorpension, førtidspension, folkepension og andre sociale spørgsmål.
Først publiceret: søndag 25. april 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 3. september 2024 kl. 08:31