Danske teleselskaber sender nu en kraftig advarsel til danskerne om, at der er falske og skadelige sms’er og apps i omløb.

Alarm: Kæmpe virusangreb mod mobiltelefoner

Får du sms-besked med betænkeligt link - så klik ikke på det, advarer danske mobilselskaber i fælles opråb. Det er skadelig virus, der kan overtage din telefon.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Danskernes mobiltelefoner er i øjeblikket udsat for en stor stigning i virusangreb.

Mængden og alvoren af angrebene er af en sådan karakter, at danske teleselskaber nu sender en kraftig advarsel til danskerne om, at der er falske og skadelige sms’er og apps i omløb.

Især en særlig virus vækker bekymring, da den potentielt kan bruges til identitetstyveri og kreditkortsvindel ved at aflure indhold og koder på Android-telefoner.

Samtidig kan download af falske apps eller klik på links i falske sms’er efterlade ejere af både iPhones og Android-telefoner med ekstraudgifter for udlandsopkald eller beskeder, de ikke selv ved eller kan se, at deres mobil har foretaget.

Pas på ny telefonsvarer

Svindlen kan ske via falske sms’er, som for eksempel fortæller modtagerne, at de har fået en ny telefonsvarer og beder dem om at klikke på et link for at få adgang til denne.

Ved klik på linket ledes modtagerne hen til en hjemmeside, hvor de bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger eller kreditkortoplysninger, eller til en hjemmeside, hvor de opfordres til at downloade en app.

Det er ikke farligt at modtage sms’en, men klikker man på linket og installerer app’en, bliver det muligt for IT-kriminelle for eksempel at foretage opkald til udlandet og sende lignende falske sms’er videre til andre uskyldige fra ens telefon – og i værste fald lægger app’en spyware på mobilen, så indhold og koder kan aflæses.

I tvivl? Kontakt afsenderen

Telebranchen opfordrer nu danskerne til at være særligt forsigtige overfor sms’er med links – også selvom sms’en ser ud til at komme fra en anerkendt og troværdig virksomhed eller et kendt nummer.

Er man som forbruger det mindste i tvivl, så opfordrer branchen til, at man kontakter afsenderen, inden man installerer ukendte apps på sin mobil.

Svært at bremse virus

Da svindlerne løbende skifter metode, er det vanskeligt at bremse denne type af it-kriminalitet, lyder det fra teleindustrien.

Sådan kan SMS se ud. Klik aldrig på link.

Endvidere kan teleselskaberne ikke forhindre download og installation af falske apps. Det er derfor vigtigt at brugerne advares.

Telebranchen er i dialog med både Rigspolitiet og Center for Cybersikkerhed omkring spredningen af af virus i Danmark.

Del advarsel til andre

Du kan advare andre og dele alarmen fra teleselskaberne, så andre bliver opmærksom på den farlige mobilvirus. Del på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: tirsdag 6. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.