Pas på med aldersopsparing: 66-årig tæt på at miste stort beløb

Reglerne for aldersopsparing og aldersforsikring er indviklede, især for personer tæt på folkepensionsalderen.

En mand var tæt på at skulle betale op mod 20.000 kroner i afgift til staten, fordi han havde indbetalt for meget på en ordning. Men det lykkedes ham at undgå straffen. Han nåede at flytte penge fra aldersopsparingen til en ratepension.

Problemet er de grænser, der er sat for indbetalinger.

Fra fem år før folkepensionsalderen kan der i 2022 indsættes op til 54.200 kroner på en aldersopsparing. Men hvis en person får eller har fået udbetalt beløb fra forskellige pensionsordninger, så kan der i 2022 kun indsættes 5.500 kroner.

Manden i den aktuelle sag havde netop nogle år i forvejen fået udbetalt sådan en pensionsordning. Men det var hverken han eller hans bank opmærksom på, da han indbetalte det store beløb på aldersopsparingen.

Læs også: Skattestyrelsen om aldersopsparing og aldersforsikring 

Sådan gik det galt

Miseren begyndte, da manden blev sur over, at han skulle betale negativ rente af nogle penge, han havde stående på en almindelig opsparingskonto.

Banken foreslog ham så at flytte over 50.000 kroner til en aldersopsparing. Derved kunne han undgå negativ rente af det beløb.

Den i dag 66-årige mand sagde ja tak og underskrev en aftale om aldersopsparingen. På den stod der skrevet grænserne for indbetalinger. Herunder også, at der var en lavere grænse, hvis han nu eller tidligere havde fået udbetalt pensionsordninger.

Men det tænkte manden ikke nærmere over.

Godt et halvt år senere kontaktede banken ham. De havde fået mulighed for at kigge i Skattestyrelsens papirer og derved opdaget hans tidligere pensionsudbetaling.

Bankens anbefaling

Banken foreslog så at flytte de fleste af pengene til en ratepension. Banken kom desuden med et usædvanligt tilbud til manden. De ville give ham et fuldstændig gratis lån på 50.000 kroner. Det var til 0% i rente og ingen omkostninger ved oprettelsen.

Alligevel var manden utilfreds med bankens rådgivning ved oprettelsen af aldersopsparingen. Han klagede derfor til Det finansielle ankenævn.

Ankenævnet konkluderer, at rådgivningen i banken burde have været bedre.

Men manden får ingen erstatning, i hvert fald ikke i første omgang. Han har nemlig foreløbig ikke lidt noget tab, fordi han undgik afgiften ved at flytte pengene, og fordi banken har tilbudt ham et gratis lån.

Skærpet rådgivningsforpligtelse

Manden var kunde i Nordea. Banken mener, at det af blandt andet aftalen om aldersopsparing tydeligt fremgår, at der var grænser for indbetalinger. Nordea mener, at kunden burde have spurgt banken, hvis han var i tvivl om reglerne.

Men ankenævnet mener omvendt, at banken burde have udspurgt manden om eventuelle pensionsudbetalinger. Det er banken, der skal være udfarende i sådan en situation, ikke kunden.

Ankenævnet nævner, at det var banken, der foreslog den høje indbetaling på aldersopsparingen. I sådan en situation påhviler der banken ”en skærpet rådgivningsforpligtelse”, fastslår ankenævnet.

”Det må lægges til grund, at klageren alene ville have indsat 5.400 kr. på aldersopsparingen, hvis han havde fået en fyldestgørende rådgivning,” konkluderer ankenævnet.

Pensionstillæg i fare

En aldersopsparing har den fordel, at den ikke modregnes i folkepensionstillægget eller andre offentlige ydelser. Det gør derimod en ratepension. Manden risikerer derfor at få nedsat sin folkepension, når han begynder at få udbetalt ratepensionen.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om Nordea eventuelt skal erstatte det tab. Afgørelsen lægger op til, at det er noget, der må tages stilling til på et senere tidspunkt.

Læs hele afgørelsen fra ankenævnet

Bankens forklaring

Nordeas presseafdeling meddeler i en mail, at banken mener, den ikke har givet kunden dårlig eller fejlagtig rådgivning.

Banken henviser til, at ankenævnet ikke har pålagt banken at betale erstatning. Nordea mener, at den har forsøgt at hjælpe kunden så godt som muligt på baggrund af de oplysninger, som kunden har givet – eller som banken siden er blevet bekendt med.

”Helt generelt kan vi oplyse, at Nordeas forpligtelse er at sikre en korrekt indbetalingsgrænse på aldersopsparing for vores kunder, hvilket i dag kan ske ved, at vi kan kontrollere det i Skattestyrelsens database eller ved at få oplysningen fra kunden. Vi spørger vores kunder i rådgivningssituationen, og vi kan nu også kontrollere oplysningerne via Skattestyrelsens database,” skriver Nordeas presseafdeling.

Banken tilføjer, at det for nogle kunder kan opleves som et svært område. Det er også blandt årsagerne til, at lovgivningen blev ændret, og det dermed fra 2021 blev muligt for pengeinstitutter og pensionsselskaber at slå op i Skattestyrelsens databaser, fortæller Nordea.

Læs om aldersopsparing i Seniorhåndbogen

 

Først publiceret: mandag 5. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 5. december 2022 kl. 17:00