Tilstanden er relativ hyppig hos personer over 50 år, men det er kun en lille del af dem med forsnævring af spinalkanalen, som får symptomer.

Tjek symptomerne: Har du dronningens rygsygdom?

Rygproblemer er en af de mest almindelige former for smerter, som vi danskere døjer med, herunder spinalstenose, som dronningen har. Bliv klogere på sygdommen her.

Senest opdateret: torsdag 2. marts 2023

DronningKongehuDronning Margrethe gennemgik i sidste uge en større rygoperation, som er den anden af slagsen, eftersom hun også blev opereret i ryggen for 20 år siden.

Det er ikke ualmindeligt, at ældre personer bliver opereret for rygproblemer, da ryggen svækkes gennem et langt liv – især den nederste del af ryggen.

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose, som dronningen altså er blevet opereret for, er en tilstand, hvor der på grund af almindelige aldersbetingede forandringer (slidgigt) i rygsøjlen, opstår en forsnævring omkring nerverne.

Både kvinder og mænd kan udvikle spinalstenose. Tilstanden ses oftest efter 50-60 års alderen, og de fleste er over 70 år, når de får sygdommen.

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

  • Smerter i ryggen og sædepartiet samtidig med smerter, der breder sig ned i et eller begge ben under gang. Af og til er der kun smerter i benene og ikke i ryggen.
  • Føleforstyrrelser i benene, der forværres under gang eller i stående stilling. Der kan være tale om en prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse, eller en fornemmelse af kulde eller varme i området.
  • Nedsat kraft i én eller flere af dine muskler i benene, der evt. kun optræder eller forværres under gang.
  • Påvirkning af blære og tarm opleves sjældent, men kan gøre det svært at holde på vandladning og tarmluft samt give føleforstyrrelser i skridtet.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom på nedsat kraft i arme og ben eller forstyrrelse af vandladning og/eller afføring.

Hvornår kan operation komme på tale?

Det kan blive nødvendigt at operere, hvis den ikke-kirurgiske behandling ikke har haft effekt indenfor 3-6 måneder, og du fortsat har svært ved at gå længere distancer, hvis du har konstante smerter, eller hvis der opstår problemer med kontrol af vandladning og/eller afføring.

Indgrebet består i at lave mere plads til nerverne i spinalkanalen. Resultaterne af operationen har som regel god effekt på gener fra arm og ben, mens der ikke kan påregnes effekt på eventuelle rygsmerter.

Kilde: sundhed.dk

Først publiceret: mandag 27. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 2. marts 2023 kl. 13:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.