
Her er maden der holder dig sund, rask og rørig
Mad med få kulhydrater og højt fedtindhold er sundere end fedtfattig kost, viser undersøgelse. Se her hvad du skal spise.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Godt nytår!
Ønsker man folk godt nytår, håber man det vil gå dem vel.
I det nye år kan den bedste gode nyhed på sundhedsfronten meget vel være, at en ny undersøgelse fra Odense Universitetshospital frikender en fedtmarmoreret kotelet fra de anklager, som har regnet ned over den i årevis.
SÅDAN! - medicinfri og ti kilo lettere
Anders Bach har udgivet bogen “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere”.
Bogen giver en enkelt anvisning på, hvordan kost kan forbedre ens helbred med sunde fødevarer. Spis dig mæt og smid de overflødige kilo.
"Den er læst af over 5.000 danskere og mange har fortalt mig, at bogen har ført til varige forbedringer af sundhed og livskvalitet. Det er ikke en kur, men en kursændring, som man kan holde i årevis," fortæller bogens forfatter Anders Bach.
Bogen koster 199 kroner og kan købes hos boghandlere - blandt andet HER
Undersøgelsen viser, at en kost med få kulhydrater og højt fedtindtag (LCHF) mindsker fedt i leveren, forbedrer blodsukkerkontrollen samt medfører et højere vægttab hos mennesker med type 2 diabetes. Det er bedre end fedtfattig kost, som har været anbefalet i mange år.
Godt for alle
Både DR og Politiken har bragt nyheden på online-forsider og det hører trods alt til sjældenhederne.
Politiken skriver, ganske morsomt:
“Det kunne tyde på, at de tidligere småsekteriske, selvbestaltede diætguruer, der finder deres følgere i internettets afkroge, i årevis har haft en pointe, når de har forsøgt at råbe den etablerede lægeverden og “systemet” op om fordelene ved en særlig diæt til folk med type-2 diabetes, low carb high fat (LCHF).”
Det skal lige tilføjes, at alle har godt af at skrue ned for mel, pasta, ris og den slags.
Jeg har venner, som ikke er i nærheden af diabetes, men som har fulgt med i udviklingen og spiser efter de råd, som burde være de mest naturlige i verden – og de har opnået markant bedre daglig velvære, energi og søvn. Og har ovenikøbet tabt sig.
Sunde rawfoods
Se på fødevarer i deres rå tilstand: Mel, rug, bulgur, spelt, riskorn med mere. De er uinteressante i deres grundform, men kan blive til “gyldent brød” – grundsubstansen er bare ikke ændret.
Se på en rød peber, en tomat, rødt spidskål, avocado – alle råvarer proppet med vitaminer og så smagfulde i sig selv, at man kan tage en bid – derfor kaldes de også “rawfoods”.

På samme måde som rygning
Der er en stor sandsynlighed for, at de mange kulhydrater vi har fået anbefalet gennem årene, stille og roligt kan udvikle sig til en diabetes på samme måde som rygning over mange år kan føre til kræft.
Heldigvis virker adfærdsændringer positivt i begge tilfælde.
Maden som holder dig sund, rask og rørig
Så med den stærke undersøgelse i ryggen, kommer her de vigtigste og relativt nemme ændringer som giver en stor effekt på dit helbred. De flugter med anbefalingerne i min bog “Sådan! Medicinfri og ti kilo lettere”, så måske er der ikke så langt mellem selvbestaltede diætguruer og lægeverdenen.
Morgen
- Æg er en “superfood” – på alle måder
- 10% græsk yoghurt med nødder og bær
- Ost 45% – vælg forskellige variationer efter smag
- Kaffe med fløde eller sødmælk
- Tyndt knækbrød
Middag
- Postej, paté
- Pølse, skinke,
- Avocado, peanutbutter
- Mørk pålægchokolade
- Ost
- rejer, laks, sild
- Tynde skiver brød eller knækbrød
Aften
Alle retter fungerer.
- Den nemmeste regel er at skifte ris, kartofler og pasta ud med lækre store salater i alle afskygninger.
- Nyd for eksempel en simreret med fløde. Det kan være koteletter i fad – og spar ikke på sovsen.
- Du kan også lave hakkebøffer af hakket oksekød med 12-15% fedt stegt i smør.
- Smør er jo genialt og ikke usundt; modsat kemisk fremstillede fedtstoffer som flydende margarine.
Du får fordele som:
- Stabilt blodsukker
- Tung og rolig nattesøvn
- Mere energi – mindre træt
- Klar i pæren
- Vægttab
- Mindsket risiko for diabetes 2
- Intet behov for mellemmåltider
Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.
Anders Bach om sundhed
Læs flere af Anders Bachs klummer om kost, sundhed og motion i serien "Sund og rask".
Derfor skal du droppe klimahensyn, når du spiser
Behøver du slankemedicin? Se hvordan du taber dig med disse simple råd
Sex, diabetes og alder: Sådan gør du
Stop med at faste: Brug i stedet disse simple råd til vægttab
Se de nemme tip: Sådan får du sunde fødder
For meget medicin? Her er de gode råd mod overforbrug
Får du din skønhedssøvn? Her er 11 gode råd til en god nat i sengen
Den store spiseguide: Skidt og kanel i julemåneden
Er kosttilskud en mirakelkur, der gør dit liv længere
Derfor skal du undgå sukker: Se de skjulte fælder
Pas på sukkeret: Sådan spiser du grønt - uden for meget frugt
Det vidste du ikke om kaffe: Så supersund er den sorte drik
Opdag 16 sunde og lækre alternativer til sommerens søde fristelser
Eksperter anbefaler middelhavs-kost mod diabetes: Dette skal du spise
De bedste tip til seniorer: Derfor er protein din krops superhelt
Sådan banker du dit kolesterol-tal i bund
Tørst, træthed og tissetrang: Måske har du snigende sygdom
Her er maden der holder dig sund, rask og rørig
3 gode råd: Sådan undgår du diabetes
Sådan holder du dig i topform gennem vinteren
Sådan forsøder du livet uden for mange kalorier
8 tip til lækre og sunde sommerhapsere
9 gode grunde til at spise mere kål
Mæt uden mellemmåltider: Derfor skal du ikke smide kul i din krop
Spar penge: Her er 3 kosttilskud du kan nøjes med
Medicin, corona og den sunde fornuft
Olie og fedt: Derfor skal du gøre som Sophia Loren
12 gode råd til et sundt nytårsforsæt
Opskriften på en fed jul med færre kalorier
Her er sukker-skurken: Alt det søde, der gør dig syg
Knæk nøden: Hvilke snacks er sunde og usunde?
Smør og gode olier: Derfor er det superfedt
Undgå at tælle får: Se 16 ting, der afgør din søvn
Sol, sommer og den syndige sprut
Spis mad som mormor lavede det
Træningstips til strandløver og badeprinsesser
Først publiceret: torsdag 12. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:11