Sommertiden kalder på kold hvidvin, sol på tæerne og en hyggelig stund på terrassen med gode venner og lækre "hapsere”

8 tip til lækre og sunde sommerhapsere

Få 8 gode tip til indkøbslisten og opskrifter på lækre sunde sommerhapsere, der passer til nogle skønne stunder på terrassen eller stranden.

Senest opdateret: fredag 3. juni 2022

“Summertime and the livin’ is easy”.

Alene sætningen og melodien fra det gamle George Gershwin-hit får mig i godt humør.

Vores hjemlige hyldest til sommeren gør mig lige så varm om hjertet: “Danmark, nu blunder den lyse Nat – bagved din Seng, når du sover.”

Få sund bog med rabat

Du kan nu få Anders Bachs bog  “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere” med stor rabat. Normalpris 199 kroner plus forsendelse. Specialpris for Faglige Seniorer: 165 kroner inklusiv forsendelse.

Bogen giver en enkelt anvisning på, hvordan kost kan forbedre ens helbred med sunde fødevarer. Spis dig mæt og smid de overflødige kilo.

"Den er læst af over 5.000 danskere og mange har fortalt mig, at bogen har ført til varige forbedringer af sundhed og livskvalitet. Det er ikke en kur, men en kursændring, som man kan holde i årevis," fortæller bogens forfatter Anders Bach.

Køb bogen til rabatpris - KLIK

OBS: Når du skal betale, er der en blå tekst lige under prisen, hvor der står "Bruger du klippekort eller rabatkode". Den skal du klikke på og skrive: Faglige Seniorer. Så falder prisen automatisk til 165 kroner.

 

Sommertiden kalder på kold hvidvin, sol på tæerne og en hyggelig stund på terrassen eller stranden med nogle “appetizers”, “antipasti”, “starters”, “tapas”, eller på godt dansk: “hapsere”.

Det giver netop god mening at lade sig inspirere af sydeuropa, hvis man vil dyrke de sunde snacks fremfor de industrifremstillede kartoffelchips.

Har man været på ferie i Østrig kender man dem som “Jause”; ofte serveret efter en dag i bjergene: Tyndt skåret skinke, røget eller kogt, tørrede pølser og oste.

Dertil syltede løg og agurker.

Masser af sund livsglæde

Er det sundt? Ja – både for krop og sjæl og livsglæden ikke at forglemme – “la dolce vita” i al sin enkelthed.

Røget laks

Vil man under havoverfladen er røget laks kombineret med avocado og rødløg på et stykke knækbrød en fryd for ganen.

Ristet brød med rejer

Rejer med majo, æg og purløg kan også balancere på en lille skive ristet brød, og så er man godt på vej.

Oliven fra dåsen

Det evigt inspirerende middelhavskøkken tilbyder store smagsoplevelser, som er nemme at lave, og som holder de mange kulhydrater som findes i chips langt fra livet.

Skal det være den ultra hurtige model, er det bare at ryste nogle gode oliven ud af dåsen, købe de lækreste ristede mandler i en pose og så er der serveret.

Paté med syltet agurk

Franskmænd tager jo patéen med i farten og med ristet brød og en syltet agurk på toppen: Voilá!

Hellefisk med dild

En dansk specialitet som jeg elsker, men ofte glemmer, er røget hellefisk med dild og måske en rørt creme.

Bliv inspireret her

Her kommer en inspirationsliste til indkøbssedlen til snacks/hapsere med højt indhold af sunde vitaminer, protein og naturlige fedtstoffer – og få kulhydrater:

1. Oste: For eksempel tørre som Vesterhavs, Primadonna, Comté og danske klassikere.

2. Skinke: Findes i dag i alle supermarkeder i høj kvalitet og variationerne er utallige.

3. Pølser: Tørre er særligt velegnede med en lille pind og en oliven oveni.

4. Avocado: Er utrolig velsmagende i sig selv med salt, peber og en smule creme fraiche.

5. Alle nødder og mandler: Det kan ikke siges ofte nok – fulde af næring og nydelse.

6. Flæskesvær: Findes i importerede varianter som er rystende gode.

7. Havet: Rejer, Laks, røget ørred, krebsesalat, muslinger i ovn, røget hellefisk.

8. Tilbehør: Tørt ristet brød, kiks, knækbrød, saltstænger, radiser, rød peber, syltede rødløg, stænger af grønt, krydderurter, smør, olivenolie, tapenader, hummus, tzatziki.

Nyd sommeren. “Fish are jumpin” og tiden er til lykke, lyse nætter og hapsere…

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker. 

Om Anders Bach

Anders Bach, født i Aarhus i 1962, er kostkonsulent, coach samt foredragsholder. Han driver virksomheden sundfornuft.info med personlig rådgivning, kurser og holder foredrag om kost, livsstil, diabetes 2 og kolesterol.

 

Først publiceret: fredag 3. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret fredag 3. juni 2022 kl. 14:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.