mormor mad fedt smag

Mormor-mad er sagen. Fedt og protein i kosten er nemlig godt  - ikke mindst når man er kommet op i årene.

Sund og rask: Spis mad som mormor lavede det

Fedt og protein i kosten er godt  - ikke mindst når man er kommet op i årene. Spis som på mormors tid - men begræns kulhydrater og søde sager skriver kostvejleder Anders Bach.

Senest opdateret: tirsdag 15. juni 2021

Fed koncert, fede tider, fed musik, fedt billede, fed øse… “Fed, fed lykke til alle..”

I sproget er fedt noget godt. I maden er det nærmest lige omvendt.

De 3 fede

Fedt deles op i tre grupper: Mættet, enkeltumættet og flerumættet.

Mættet fedt kommer fra dyr, mejeriprodukter og få planter, som for eksempel kokos.

Enkeltumættet fedt findes i oliven- og rapsolie, avocado med flere.

Flerumættet fedt findes i solsikke-, vindruekerne- og majsolie.

Fedt i vores mad er udskældt, frygtet og fejlagtigt gjort til skamme.

Særligt mættet fedt fik det røde kort, da den amerikanske forsker Ancel Keys i 1950’erne grundlagde sin teori om, at fedt skulle være hovedårsagen til hjertekarsygdomme og blodpropper.

Ancel Keys snød med sin forskning og udvalgte nogle få af de data, han havde indsamlet, så de passede til hans teori.

Mange forskere har modbevist det, som siden udviklede sig til en kollektiv fedtforskrækkelse. Det hænder, at når noget bliver en uimodsigelig sandhed, er det umuligt at ændre opfattelse.

Men i dag kan vi ånde lettet op. De uhæderlige 50-60 år gamle studier er en gang for alle modbevist af ny forskning.

Vi kan spise fedt, og det fører ikke sygdomme med sig.

Smagen forsvandt

Konsekvenserne blev store i sin tid. Da man i 80’erne trak fedtet ud af fødevarerne forsvandt smagen i maden. “Low-fat”, “fedtreduceret”, “mager” og nøglehulsmærkede fødevarer opstod.

Kroppen har brug for fedt

De vigtigste huskeregler er, at fedt er vitale næringsstoffer som kroppen har brug for.

Ikke mindst hjertet og hjernen har brug for fedt for at fungere.

Vitaminer og mineraler kan kun optages i kroppen ved hjælp af fedtmolekyler som de kan koble sig på.

Det mættede fedt skal være naturligt og endelig ikke bearbejdet: Smør og kokosfedt er godt. Industriforarbejdede og billige råvarer, smørbare produkter som Kærgården (Kirkegården som en læge jeg kender, kalder den), Becel, margarine, minarine er ikke sunde.

Undgå så vidt muligt at bruge majs- solsikke- vindruekerneolier. Disse olier er ikke koldpressede som olivenolie, men derimod kemisk behandlede og raffinerede ved høje temperaturer.

Problemerne i kølvandet var, at når fedtet røg ud, røg smagen med. Det løste man med sukker og kemiske smagsforstærkere, som nu i store mængder tilsættes fødevarer.

Mit bud på, at fedt så nemt kunne gøres til noget man for alt i verden skulle undgå, ligger blandt andet i vores skønhedsidealer.

Når man ser fedt på bøffen eller flæskestegen, er det en naturlig tanke, at det fedt som ser lidt hvidt og mærkeligt ud, ender på maven eller sidebenene. Det må være det som feder!

Men sådan fungerer det ikke.

Fedt giver næring

Fedt er en af de tre store næringsstoffer: Kulhydrater, protein og fedt. Anbefalingerne er stadig: 25-40% af vores kost skal være fedt – heraf max. 10% mættet.

Den mængde fedt kommer de færreste danskere op på. Årsag: unødvendig fedtforskrækkelse.

Til gengæld spiser mange mad med oceaner af let omsættelige kulhydrater og her opstår balladen.

De hurtige kalorier som ikke forbrændes i den kulhydrat-rige kost har kroppen kun en mulighed for at ekspedere: De lagres på kroppen som…fedt. Den anden uhensigtsmæssige virkning fra kulhydraterne er at de får blodsukkeret til at drøne op og ned som en rutsjebane.

SÅDAN! - medicinfri og ti kilo lettere

Anders Bach har udgivet bogen  “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere”.

Bogen giver en enkelt anvisning på, hvordan kost kan forbedre ens helbred med sunde fødevarer. Spis dig mæt og smid de overflødige kilo.

"Den er læst af over 5.000 danskere og mange har fortalt mig, at bogen har ført til varige forbedringer af sundhed og livskvalitet. Det er ikke en kur, men en kursændring, som man kan holde i årevis," fortæller bogens forfatter Anders Bach.

Bogen koster 199 kroner og kan købes hos boghandlere - blandt andet HER

Det er særlig farligt for mennesker med diabetes 2, at fedtet ikke er i høj kurs hos i kostanbefalingerne.

Så føler du dig mæt

Fedt og protein i kosten er godt  – ikke mindst når man er kommet op i årene. De to må gerne udgøre mere end 50 procent i alt.

De gode virkninger er lang mæthed, så man ikke spiser kager og snacks mellem hovedmåltiderne.

Protein giver næring til muskelmassen, som vi nødig skal miste for meget af. Fedtet giver stabilt blodsukker som er afgørende for at holde en snigende diabetes 2 på afstand.

Mere på plussiden er bedre nattesøvn, mere energi og overskud og sidst men ikke mindst: du kan spise dig mæt i mad som smager godt og er lavet af naturlige råvarer – ikke først trimmet for fedt og derefter bearbejdet med kemi, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere.

Spis som på mormors tid – begræns kulhydrater og søde sager –  så enkelt er det – go appetit.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

Anders Bach om sundhed

Læs flere af Anders Bachs klummer om kost, sundhed og motion i serien "Sund og rask".

Derfor skal du droppe klimahensyn, når du spiser

Behøver du slankemedicin? Se hvordan du taber dig med disse simple råd

Sex, diabetes og alder: Sådan gør du

Stop med at faste: Brug i stedet disse simple råd til vægttab

Se de nemme tip: Sådan får du sunde fødder

For meget medicin? Her er de gode råd mod overforbrug

Får du din skønhedssøvn? Her er 11 gode råd til en god nat i sengen

Den store spiseguide: Skidt og kanel i julemåneden

Er kosttilskud en mirakelkur, der gør dit liv længere

Derfor skal du undgå sukker: Se de skjulte fælder

Pas på sukkeret: Sådan spiser du grønt - uden for meget frugt

Det vidste du ikke om kaffe: Så supersund er den sorte drik

Opdag 16 sunde og lækre alternativer til sommerens søde fristelser

Eksperter anbefaler middelhavs-kost mod diabetes: Dette skal du spise

De bedste tip til seniorer: Derfor er protein din krops superhelt

Sådan banker du dit kolesterol-tal i bund

Tørst, træthed og tissetrang: Måske har du snigende sygdom

Her er maden der holder dig sund, rask og rørig

Vi er mere raske end vi tror

3 gode råd: Sådan undgår du diabetes

Sådan holder du dig i topform gennem vinteren

Sådan forsøder du livet uden for mange kalorier

8 tip til lækre og sunde sommerhapsere

9 gode grunde til at spise mere kål

Mæt uden mellemmåltider: Derfor skal du ikke smide kul i din krop

Spar penge: Her er 3 kosttilskud du kan nøjes med

Medicin, corona og den sunde fornuft

Olie og fedt: Derfor skal du gøre som Sophia Loren

12 gode råd til et sundt nytårsforsæt

Opskriften på en fed jul med færre kalorier

Her er sukker-skurken: Alt det søde, der gør dig syg

Knæk nøden: Hvilke snacks er sunde og usunde?

Smør og gode olier: Derfor er det superfedt

Undgå at tælle får: Se 16 ting, der afgør din søvn

Sol, sommer og den syndige sprut

Spis mad som mormor lavede det

Træningstips til strandløver og badeprinsesser

Medicin gør os mere syge

Først kostændring, så træning!

Vælt kostpyramiden

 

 

Først publiceret: mandag 14. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 15. juni 2021 kl. 08:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.