Sund og rask: Spis mad som mormor lavede det

Fed koncert, fede tider, fed musik, fedt billede, fed øse… “Fed, fed lykke til alle..”

I sproget er fedt noget godt. I maden er det nærmest lige omvendt.

Fedt i vores mad er udskældt, frygtet og fejlagtigt gjort til skamme.

Særligt mættet fedt fik det røde kort, da den amerikanske forsker Ancel Keys i 1950’erne grundlagde sin teori om, at fedt skulle være hovedårsagen til hjertekarsygdomme og blodpropper.

Ancel Keys snød med sin forskning og udvalgte nogle få af de data, han havde indsamlet, så de passede til hans teori.

Mange forskere har modbevist det, som siden udviklede sig til en kollektiv fedtforskrækkelse. Det hænder, at når noget bliver en uimodsigelig sandhed, er det umuligt at ændre opfattelse.

Men i dag kan vi ånde lettet op. De uhæderlige 50-60 år gamle studier er en gang for alle modbevist af ny forskning.

Vi kan spise fedt, og det fører ikke sygdomme med sig.

Smagen forsvandt

Konsekvenserne blev store i sin tid. Da man i 80’erne trak fedtet ud af fødevarerne forsvandt smagen i maden. “Low-fat”, “fedtreduceret”, “mager” og nøglehulsmærkede fødevarer opstod.

Problemerne i kølvandet var, at når fedtet røg ud, røg smagen med. Det løste man med sukker og kemiske smagsforstærkere, som nu i store mængder tilsættes fødevarer.

Mit bud på, at fedt så nemt kunne gøres til noget man for alt i verden skulle undgå, ligger blandt andet i vores skønhedsidealer.

Når man ser fedt på bøffen eller flæskestegen, er det en naturlig tanke, at det fedt som ser lidt hvidt og mærkeligt ud, ender på maven eller sidebenene. Det må være det som feder!

Men sådan fungerer det ikke.

Fedt giver næring

Fedt er en af de tre store næringsstoffer: Kulhydrater, protein og fedt. Anbefalingerne er stadig: 25-40% af vores kost skal være fedt – heraf max. 10% mættet.

Den mængde fedt kommer de færreste danskere op på. Årsag: unødvendig fedtforskrækkelse.

Til gengæld spiser mange mad med oceaner af let omsættelige kulhydrater og her opstår balladen.

De hurtige kalorier som ikke forbrændes i den kulhydrat-rige kost har kroppen kun en mulighed for at ekspedere: De lagres på kroppen som…fedt. Den anden uhensigtsmæssige virkning fra kulhydraterne er at de får blodsukkeret til at drøne op og ned som en rutsjebane.

Det er særlig farligt for mennesker med diabetes 2, at fedtet ikke er i høj kurs hos i kostanbefalingerne.

Så føler du dig mæt

Fedt og protein i kosten er godt  – ikke mindst når man er kommet op i årene. De to må gerne udgøre mere end 50 procent i alt.

De gode virkninger er lang mæthed, så man ikke spiser kager og snacks mellem hovedmåltiderne.

Protein giver næring til muskelmassen, som vi nødig skal miste for meget af. Fedtet giver stabilt blodsukker som er afgørende for at holde en snigende diabetes 2 på afstand.

Mere på plussiden er bedre nattesøvn, mere energi og overskud og sidst men ikke mindst: du kan spise dig mæt i mad som smager godt og er lavet af naturlige råvarer – ikke først trimmet for fedt og derefter bearbejdet med kemi, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere.

Spis som på mormors tid – begræns kulhydrater og søde sager –  så enkelt er det – go appetit.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

 

 

Først publiceret: mandag 14. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 15. juni 2021 kl. 08:35