Pas på sukkeret: Sådan spiser du grønt – uden for meget frugt

“Seks om dagen”.

Det lyder jo meget godt. Det gamle slogan om hvor meget frugt og grønt vi bør spise har nogle år på bagen, og det er værd at trykprøve sandheden i udsagnet, nu hvor æbler og pærer hænger modne og smukke på træerne.

Frugt som sund fødevare deler vandene. Grøntsager som broccoli og kål gør faktisk ikke.

Forklaringen er enkel. Jeg skal forsøge at redegøre for det, og som altid er mine udsagn en blanding af personlige erfaringer og holdninger mikset med viden fra undersøgelser. Så er du advaret.

Frugt er sukker

Allerede i 2010 skrev websitet videnskab.dk, at frugt og grønt ifølge en stor undersøgelse ikke mindsker risikoen for kræft, som var et af argumenterne for “Seks om dagen”. Vi bliver alle klogere.

Frugt indeholder sunde vitaminer og mineraler som C-vitamin, og kalium.

Men ser man på hvad frugtens hovedbestanddel er, så er det kulhydrater og fruktose – altså sukker.

Derfor er det min anbefaling, at man ser frugter som en meget lille del af anbefalingen og istedet vægter grøntsager langt højere. Det er der mange fordele i.

Det er ikke godt at få de høje udsving i blodsukkeret som frugt kan give, hvorimod grøntsager er langsommere om at blive nedbrudt og dermed virker som en stabil faktor på blodsukker og fordøjelse.

Store salater

For mig er frugt et dejligt “krydderi” i yoghurt eller en salat, men jeg gnasker ikke 3-4 frugter om dagen.

Til gengæld laver jeg store, varierede salater til aftensmaden og kommer dermed op og tangerer anbefalingerne. C-vitaminer kan man eksempelvis få fra citroner, man presser i boblevand.

Dermed er sukkeret helt ude af ligningen.

Juice er forarbejdet og dermed ryger en del af de sunde fibre ud med badevandet, mens frugtsukkeret forbliver.

Drop mellemmåltider

Lægen Bente Klarlund har beskrevet, at 80 procent af de unødvendige kalorier vi danskere får i løbet af en dag stammer fra snacks og mellemmåltider. Der er frugten jo med, og selv æbler. pærer og blommer står der og frister i skålen, så tæller de med i kalorieregnskabet.

En god grundregel er at springe mellemmåltider over. Så får fordøjelsessystemet nogle pauser i løbet af dagen. Det har ikke lyst til at være på arbejde hele tiden.

De herlige grøntsager

Grøntsager gemmer på så mange herligheder for mave- tarmsystemet.

De sænker blodtrykket, øger immunforsvaret og forebygger overvægt.

4 tip: Sådan spiser du grønt – uden for meget frugt

Her kommer mine forslag til måden du kan vægte frugt og grønt, så det virkelig er sundt for krop og helbred.

1. Bær og nødder

Du skal nøjes med bær og nødder, som er kompakte i størrelse og rige på smag og vitaminer. De kan spice salater op på den sunde måde.

2. Grøntsager

Grøntsager kan give store smagsoplevelser, og de fleste kan tilberedes på rigtig mange måder. En hovedregel er også, at dem som vokser over jorden, er sundere end dem som vokser under jorden som kartofler, rødbeder og gulerødder.

3. Kål

Det bedste af det bedste – som flugter med Anette Sams bog “Kålhydrater” – er kål! Spis: Rødkål, hvidkål, blomkål, broccoli, romanesco, spidskål, grønkål, palmekål og rosenkål.

Alle kan spises rå, grilles, steges med karry eller koges/dampes. De går supergodt til kålpølser(!), kylling, nakkekoteletter, falafel, lam og så videre.

4. Salater

Salater som jeg ofte blander med fintsnittet kål, er også topscorere:

Romaine, feldsalat, spinat, hovedsalat – disse kan få en ordentlig tilførsel af feta, ristede kerner som pinje, græskar med flere samt en hjemmerørt dressing. Man kan også gå den klassiske vej med tomater, feta, løg, oliven, agurk – græsk salat – klar på fem minutter.

En sund aftensmad er for mig disse herligheder som ledsages af et stykke kød og gerne sovs.

Det, jeg ikke tilbereder meget af, er kartofler, ris og pasta. De har lidt samme virkning på blodsukkeret som frugt og med de lækre sager på tallerkenen.

Så jeg savner jeg ikke de 20 pastaskruer.

Velbekomme.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker. 

Først publiceret: mandag 28. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:21