Gør som Sophia Loren og tag et bad tilsat olivenolie. Det er godt for din hud.

Olie og fedt: Derfor skal du gøre som Sophia Loren

Brug sunde olier i maden (og i badet) og spar ikke på de gode naturlige råvarer med både fedt og protein. Det er godt for huden.

Senest opdateret: mandag 17. januar 2022

I gamle civilisationer blev olivenolie flittigt brugt som hudpleje.

Ægyptere, romere og grækerne brugte den fine olie til at fremme skønhed samt behandle hudproblemer og negle.

Sophia Loren elskede et karbad tilsat nogle skefulde olivenolie – skønhed på italiensk.

SÅDAN! - medicinfri og ti kilo lettere

Anders Bach har udgivet bogen  “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere”.

Bogen giver en enkelt anvisning på, hvordan kost kan forbedre ens helbred med sunde fødevarer. Spis dig mæt og smid de overflødige kilo.

"Den er læst af over 5.000 danskere og mange har fortalt mig, at bogen har ført til varige forbedringer af sundhed og livskvalitet. Det er ikke en kur, men en kursændring, som man kan holde i årevis," fortæller bogens forfatter Anders Bach.

Bogen koster 199 kroner og kan købes hos boghandlere - blandt andet HER

Hemmeligheden bag de særlige egenskaber er oliens indhold af vitaminer og antioxidanter, som er gode for huden.

I dag har dyre kosmetiske produkter overtaget denne enkle mulighed for naturlig pleje og sundhed.

Fedtfattig kost giver tør hud

I vores kolde, nordlige land er behovet for hudpleje endnu større end i et romersk badekar.

Alle kender den tørre hud og de sprukne læber, som kan komme, mens vintermånederne er over os.

Desværre er en fedtfattig kost også medvirkende til, at huden ikke er tilstrækkelig blød, fugtig og elastisk.

Hvis man får for lidt fedt i sin daglige kost sender kroppen først og fremmest fedtet til de vitale organer som hjertet og hjernen.

60-70 procent af hjernen er fedt og kolesterol, så den brænder sammen som en dieselmotor uden olie, hvis den ikke får tilstrækkeligt smørelse til den daglige drift.

Jeg mangler fedt til nerverne

Sygdomme som skizofreni og depression kædes også sammen med for lidt fedt i kosten; særligt mangel på omega-3 fedtsyrer. Dette har jeg oplevet på et lavpraktisk niveau, idet min mor i stressede situationer ind imellem udbrød: “Jeg mangler fedt til mine nerver!”

Anders Bach om sundhed

Læs flere af Anders Bachs klummer om kost, sundhed og motion i serien "Sund og rask".

Derfor skal du droppe klimahensyn, når du spiser

Behøver du slankemedicin? Se hvordan du taber dig med disse simple råd

Sex, diabetes og alder: Sådan gør du

Stop med at faste: Brug i stedet disse simple råd til vægttab

Se de nemme tip: Sådan får du sunde fødder

For meget medicin? Her er de gode råd mod overforbrug

Får du din skønhedssøvn? Her er 11 gode råd til en god nat i sengen

Den store spiseguide: Skidt og kanel i julemåneden

Er kosttilskud en mirakelkur, der gør dit liv længere

Derfor skal du undgå sukker: Se de skjulte fælder

Pas på sukkeret: Sådan spiser du grønt - uden for meget frugt

Det vidste du ikke om kaffe: Så supersund er den sorte drik

Opdag 16 sunde og lækre alternativer til sommerens søde fristelser

Eksperter anbefaler middelhavs-kost mod diabetes: Dette skal du spise

De bedste tip til seniorer: Derfor er protein din krops superhelt

Sådan banker du dit kolesterol-tal i bund

Tørst, træthed og tissetrang: Måske har du snigende sygdom

Her er maden der holder dig sund, rask og rørig

Vi er mere raske end vi tror

3 gode råd: Sådan undgår du diabetes

Sådan holder du dig i topform gennem vinteren

Sådan forsøder du livet uden for mange kalorier

8 tip til lækre og sunde sommerhapsere

9 gode grunde til at spise mere kål

Mæt uden mellemmåltider: Derfor skal du ikke smide kul i din krop

Spar penge: Her er 3 kosttilskud du kan nøjes med

Medicin, corona og den sunde fornuft

Olie og fedt: Derfor skal du gøre som Sophia Loren

12 gode råd til et sundt nytårsforsæt

Opskriften på en fed jul med færre kalorier

Her er sukker-skurken: Alt det søde, der gør dig syg

Knæk nøden: Hvilke snacks er sunde og usunde?

Smør og gode olier: Derfor er det superfedt

Undgå at tælle får: Se 16 ting, der afgør din søvn

Sol, sommer og den syndige sprut

Spis mad som mormor lavede det

Træningstips til strandløver og badeprinsesser

Medicin gør os mere syge

Først kostændring, så træning!

Vælt kostpyramiden

Mange år senere mødte jeg en mand på min egen alder og fortalte ham historien. Han tøvede og udbrød: “Min mor sagde nøjagtig det samme!”

Disse mødre har intuitivt vidst, hvad de manglede, og i dag er det også videnskabeligt dokumenteret, men mange er stadig fedtforskrækkede efter årtiers skræmmekampagner.

Middelhavskost gjorde mig blød

Funktioner i kroppen styres, forbedres eller forværres afhængig af kost, motion, søvn og stress. Og effekten viser sig også på ydersiden af kroppen.

Da jeg fik behov for at ændre min kost på grund af diabetes 2 og gik over på middelhavskost med markant færre kulhydrater, fik jeg andre positive effekter end vægttab og bedre diabetes-tal.

Min hud blev blødere og knap så tør. Samme forbedring gjaldt neglene. Før var de tørre og sprang fra tre-i-eneren som kviste fra en havesaks. Nu er de fleksible og bløde.

Min læge er begejstret

Den diabetes 2 – som startede min store interesse for at kunne styre min sundhed med kosten – har lige rundet en opmuntrende milepæl. Da jeg har været ret konsekvent, fik jeg i november mine nyeste tal ved det årlige lægetjek, og det var positivt: Jeg holder vægten: 182 høj og vejer 83 kilo.

På tredje år er blodsukkeret lige indenfor normalområdet, hvilket begejstrede min læge rigtig meget. Hun ved jo hvor højt det var, da jeg tog medicin og spiste efter kostpyramiden!

Mit kolesteroltal var faldet, hvilket er ret sjovt, da jeg spiser mere fedt og protein end gennemsnittet.

Spar ikke på fedt og protein

Jeg lever sundt og er i balance. Jeg spiser de madvarer, som mange frygter i en tid, hvor selv klimaet har indflydelse på kostanbefalingerne.

Frygt for sygdomme og fejlagtige anbefalinger har ført meget ondt med sig i form af livslede og ængstelse, hvilket myndighederne har deres del af ansvaret for.

Brug sunde olier i maden (og i badet) og spar ikke på de gode naturlige råvarer med både fedt og protein. Det er godt for dit helbred din hud og dit humør. Det skulle jo nødig gå som i denne vits fra Facebook:

“For at blive hundrede skal du opgive alt det, der giver dig lyst til at blive hundrede.”

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

Om Anders Bach

Mindst 285.000 danskere har diabetes og folkesygdommen rammer flere og flere.

Den gode nyhed er, at modsat mange andre sygdomme, kan man gøre utrolig meget selv, ved nogle nemme omlægninger af kost og livsstil.

Det gjorde Anders Bach, da han fik konstateret type 2 diabetes. Efter nogle år med medicin tog han sagen er egen hånd. Han lagde sin livsstil om til sund mad og motion.

Han har skrevet bestseller-bogen ”Sådan – medicinfri og 10 kilo lettere” om vejen til et sundere liv med styr på vægten, diabetes 2 og kolesterol.

Nu formidler han sin viden og personlige erfaringer videre i klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Anders Bach, født i Aarhus, 1962, er kostkonsulent, coach samt foredragsholder. Han driver virksomhed med personlig rådgivning, kurser og holder foredrag om kost, livsstil, diabetes 2 og kolesterol.

Først publiceret: mandag 17. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 17. januar 2022 kl. 18:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.