Sund og rask: Opskriften på en fed jul med færre kalorier

Det er december. Og det dufter af flæskesteg, klejner, gløgg og æbleskiver.

Julen er for de fleste en dejlig tid, hvor tændte stearinlys, gæster og veltilberedt mad er det, der får os til at stå imod de lange mørke dage og den kolde vinter.

I løbet af højtiden – og som en understrøm i glæden – indsniger der sig ofte en dårlig samvittighed, når bæltet skal løsnes lidt og den oppustede mave skal hvile sig på sofaen.

Højlydt udtrykker vi ofte i kor årsagen til, at vi vånder os: “Al den fede mad!”

Så kan du – kære læser – godt regne ud, at jeg har en indsigelse.

NEJ! Det er ikke den fede mad som skal give dårlig samvittighed. Det er mængden af mad, som vi indtager ved de timelange sammenkomster. Og det er selvfølgelig også mængden af øl, snaps og vin man skal se på.

Snebold effekt i mad og drikke

”Det er bevist, at når man drikker i forbindelse med et måltid, så er man tilbøjelig til at spise mere også” forklarer Morten Zacho Center fra for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Præcis som forskeren betoner, er vi ude i en sneboldeffekt, hvor maden smager usandsynlig godt og skylles med velbrygget øl og akvavit, som sætter vores normale stopklodser ud af spil.

Det endeløse indtag af mad leder tankerne hen på Else, som elskede pølse og hvor pelsen holdt, men Else sprak…

Forbrænding er svaret

Ikke mere pølsesnak. Hvad kan man gøre i den søde juletid. Det er meget enkelt. For det første skal man give sig selv lov til at nyde. Nyde de sammenkomster og den familie, man ikke selv har valgt…

Hjerternes fest varer jo ikke til påske, så den skal heller ikke sammenlignes med marts eller april.

Jeg spiser mad hele året, hvor sammensætningen af fedt, protein og kulhydrater er anderledes end de gængse.

Så når julens fede and står gylden og velstegt på baggrund af den røde dug, er der ikke noget større fedtindtag på min kalorietæller end normalt.

Som jeg har skrevet i min bog “SÅDAN! – medicinfri og ti kilo lettere”, har jeg hugget 10 kilo af tælleren med min kostomlægning med færre kulhydrater og det holder nu på tredje år.

Fedtforbrænding er blevet min redning og har holdt mine sukkersygetal lige indenfor normalområdet! Og husk, at fedt er frikendt for at øge risikoen for hjerte-karsygdomme af seriøse forskere.

Nyd højtiden – det er også livskvalitet!

Så hvad kan vi alle gøre for at passe lidt på kroppen samtidig med, at vi nyder det velsignede bord. Her kommer mine bud.

1. Naturlig mæthed

Skær ned på kulhydraterne til alle måltider: Spis færre kartofler, lidt mindre brød og lad den naturlige mæthed komme af de lækre ting som and, flæskesteg, kålsalater, sovs. Det giver en lang mæthed,

2. Færre unødvendige kalorier

Indtag færre unødvendige kalorier. Det kan godt være, at der står æbleskiver på bordet når børnebørnene kommer til eftermiddagshygge, men har du spist en god nærende frokost er der ingen grund til at hoppe med på vognen. Tag måske en enkelt for det sociale, men lige præcis hvidt mel, flormelis og marmelade er skidt for den æbleformede mave.

Det er nemlig der æbleskiverne lander, hvis de ikke forbrændes. Snup hellere et stykke mørk chokolade. Tre daglige måltider er en god måde at regulere madindtaget.

3. Vær varsom med alkoholen

Vær tilbageholdende med alkohol. Der er masser af kalorier i vin og øl og som nævnt giver vi nemmere slip og både drikker og spiser mere, når hjernen bliver kørt ud på et sidespor.

4. Gå en tur

Gå nogle gode ture og få frisk luft.

5. Spis dig mæt

Til sidst, det råd som jeg læste mig til da jeg startede min kostomlægning: spis dig mæt – men ikke stopmæt! Der kan du virkelig spare en del kalorier. Min far udbrød ofte efter den tredje portion aftensmad: ”Nu har jeg forædt mig igen!” – Den portion landede på sidebenene…

Jeg ønsker alle en velsignet jul, og så længe det ikke går som i den omskrevne julesang, så går det nok: “Nu det jul igen, og far er fuld igen, og mor hun ligger under bordet”.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

Først publiceret: mandag 29. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 29. november 2021 kl. 15:46