Økologiske røde grapefrugter solgt i små butikker over hele Danmark.

Kaldes tilbage: Pesticid fundet i økologisk frugt

Local and Global tilbagekalder økologiske røde grapefrugter, da de indeholder et for højt indhold af pesticidet glufosinat.

Senest opdateret: tirsdag 8. august 2023

Har du økologiske grapefrugter liggende derhjemme, bør du tage et ekstra kig på dem, inden du sætter tænderne i den velsmagende frugt.

Det drejer sig om rød grapefrugt Star Ruby øko i løssalg.

Har du grapefrugterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til den butik, hvor du har købt dem, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Der kan være pesticidrester i vegetabilske fødevarer, men EU har fastsat grænseværdier for pesticider. Der er fundet for højt indhold af pesticidet glufosinat i grapefrugterne. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes.

Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid. Det er nemlig ikke det e​nkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i følgende butikker fra den 4. juni 2023:

Heksekosten, Nygade 28, 8600 Silkeborg

Rødmose Gartneri, Rødmosevej 133, 6052 Viuf

Stengårdens Butik, Høveltevej 40, 3460 Birkerød

Ren kost, Jægergårdsgade 45, 8000 Århus C

Naturpoteket City, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K

Naturlig Høst, Amagerbrogade 118 st,  2300 København S

Holistia, Søhusvej 161, 5270 Odense N

Radissen,  Vigstrupvej 3, 8800 Viborg

Først publiceret: mandag 31. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 8. august 2023 kl. 14:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.